Manglende gennemsigtighed og begrænsninger i rådgivningen leder til dyre pensionsordninger

Det gælder bl.a., når det handler om din pension. Her opfordres mange ofte til supplerende indbetalinger til på en ekstra pensionsordning via banken, enten for at sikre en bedre økonomi som pensionist eller for at skatteoptimere i forhold til topskatten.

I nogle tilfælde giver det faktisk god mening selv at indbetale mere til sin pension. Og da der er god indtjening i din pensionsordning, er hverken banken eller pensionsselskabet tilbageholdende med at anbefale sådanne indbetalinger. Men de vil næsten altid pege på deres eget produkt, som det oplagte valg. Har du i forvejen en arbejdsmarkedspension, er det dog sjældent et god valg at takke ja til ekstra indbetalinger via banken.

Et aktuelt eksempel på denne problemstilling er Letpension, som du måske har læst om i pressen for nyligt.

Mange ender i for dyre løsninger

I en bank kan man kun indbetale på ratepension og aldersopsparing. Skal du lave en livrente, skal det være hos et pensions- eller forsikringsselskab. Nogle banker har dette i koncernen, eks. Danske Bank og Danica, mens andre har en provisionsaftale med et pensionsselskab.

Letpension er et pensionsprodukt, som oprindeligt blev etableret af lokale og regionale banker, men som nu er et rent PFA-ejet selskab. Det betyder at Letpension egentlig er et helt almindeligt PFA produkt, blot pakket ind i Letpensions logo og de ekstra gebyrer, der følger med en sådan provisionsaftale.

Banken kan dermed sælge personforsikringer og livrenteprodukter, og modtage en formidlingsprovision fra PFA. Det er der som sådan ikke noget galt med. Problemet er, at bankerne I nogle situationer anbefaler kunder et produkt, der langt fra er optimalt. Er du eksempelvis kunde hos PFA via pensionsordning på dit job, er det altså det samme produkt, du vil få gennem Letpension. Du betaler bare mere for det.

Har du ikke en ordning via dit arbejde, er situationen en anden, da der er forskel på vilkårene i en privat pensionsordning og en arbejdsmarkedspension. Arbejdspladsen har en anden forhandlingskraft og der er stordriftsfordele for pensionsselskabet, når der kommer mange kunder på en gang. Men det understreger blot pointen, at anbefalingen om at oprette og sætte ekstra ind på en supplerende pensionsordning, fremfor netop den arbejdsgiverordning mange har i forvejen, og hvor omkostningsniveauet er betydeligt lavere, ikke er rådgivning til kundens bedste.

Det rammer både små og store kunder

I en sammenligning med andre private ordninger skiller Letpension sig ikke negativt ud. Grunden til, at det er et godt eksempel, er konstellationen, hvor det bagvedliggende produkt er det samme og det derfor er meget tydeligt, at der er en ikke uvæsentlig meromkostning ved at takke ja til en privat ordning ved siden af sin arbejdsgiverordning.

Vi har via omkostningsberegnerne på de respektive pensionsselskabers hjemmesider (d. 28.10.2020) udregnet disse omkostninger med udgangspunkt i tre kundetyper. En ”lille” kunde med et depot på kr. 100.000, der indsætter kr. 1.000 /md. En ”mellem” kunde med et depot kr. 500.000 og kr. 2.000 /md. Og en ”stor” kunde med kr. 2.000.000 i depot og kr. 4.000 /md. Alle tre er 40 år og med mellem risiko.

Regneeksemplet viser tydeligt, at især en lille kunde har en meget højere omkostningsprocent (ÅOP) på sin private ordning. Der er også stor forskel på en mellem kunde. Ved de store kunder bliver forskellen i ÅOP mindre, til gengæld er det meget større beløb, der er tale om (ÅOK).

Du er ikke førsteprioritet i rådgivningen

Selvom det er åbenlyst i eksemplet her med Letpension vs. PFA, så er der ikke tale om noget lovbrud fra bankens side. Bankerne er jf. regler om ”god skik” i rådgivningen ikke forpligtet udover de produkter, som de selv har på hylderne. Men det sætter naturligvis sine begrænsninger i forhold til at kunne yde dig som kunde den bedste rådgivning.

Holder vi fast i eksemplet med Letpension, så er der endnu et problem, og det kan være sværere at forklare sig ud af. Vi har set flere eksempler på kunder, der er blevet præsenteret for fine afkast på Letpensions opsparingsprodukter. Men de afkast, der er blevet vist er PFA’s afkast og dermed er der ikke fratrukket de ekstra omkostninger, som banken modtager for at sælge produktet. Og selvom forskellen måske kun er en pct. om året, så bliver det til mange penge igennem et langt liv med pensionsopsparing. Det kan nemt være en halv mio. for en almindelig pensionsopsparer.

En ting er, at man ikke er forpligtiget til at oplyse om andre produkter, men at fremvise historiske afkast uden tydeligt at gøre opmærksom på, at en del af afkastet forsvinder i salgsprovision er ikke god rådgivning. Lidt teknisk forklaret, så er det i pensionsbranchen normalt at angive afkast efter investeringsomkostninger, men ikke administrationsomkostninger. Og den provision banken får er betegnet som en administrationsomkostning, så derfor er Letpension ikke forpligtiget til at tage den med i opgørelserne.

Omkostningerne er godt nok tilgængelige via en omkostningsberegner på bankens hjemmeside, men det er næppe til kundens fordel, at de er gemt her, og de burde selvfølgelig fremgå tydeligt af materialet. Ikke mindst da der er tale om omkostninger, du som kunde ikke umiddelbart vil lægge mærke til, da de blot trækkes fra på din pensionsordningen, hvorefter PFA betaler dem til banken for at have solgt produktet.

Du har også selv et ansvar

Eksemplet her er langt fra enestående. Flere finansielle produkter eksisterer i bedste velgående med disse problemstillinger. Og det er her du skal på banen. For det er dig som kunde, der betaler prisen.

Det ser muligvis ikke ud af meget, når de ekstra omkostninger vises som en mindre årlig procentsats på din pensionsordning eller din investeringsløsning, men regner du 10-20-30 år frem i tiden, så bliver det altså til rigtig mange penge.

Og hvad nu hvis løsningen slet ikke er den bedste for dig, men det blot var den, der var på hylden? Bliver vi ved eksemplet her, så er indbetaling til pension måske ikke løsningen for dig. Måske er det mere optimalt at afvikle på din gæld, lave en aktiekonto eller noget helt tredje. Og hvis du sætter ekstra ind på din pension, har du måske allerede en god ordning via dit job, som du kan sætte ind på og dermed undgå at betale ekstra administrationsomkostninger for det.

Så udover at være opmærksom på omkostningsniveauet på din pensionsordning, og på dine finansielle løsninger generelt, bør du bruge din naturlige sunde skepsis og undersøge, om der kan opnås det samme eller bedre vilkår via andre produkter eller alternative løsninger.

Husk er skelne mellem salg og rådgivning og sørg for at undersøge hele markedet. Få overblik over dine muligheder og match dem med dine ønsker nu og i fremtiden, så har du et meget bedre beslutningsgrundlag, når du skal sikre dig det bedste setup for din økonomi.