Arv og gave

Skatter og afgifter har stor betydning, når der ydes en gave i levende live, eller det sker ved arv. Lovgivningen er kompliceret, og de skattemæssige konsekvenser kan være vanskelige at få overblik over.

Erfaringen viser, at der med den rigtige rådgivning kan opnås væsentlige reduktioner i skatter og afgifter. I praksis kan likviditetsbelastningen ved et generationsskifte endog være så store, at familien ikke har mulighed for at gennemføre det ønskede ejerskifte og derfor må sælge til en tredjemand.

Det er naturligvis helt afgørende at få afklaret, hvad ønsker og mål er hos giveren. Ofte fører disse overvejelser til, at der udarbejdes et testamente, indgås aktionæroverenskomster, gennemføres strukturændringer mv. Alt sammen for at sikre, at forløbet bliver som ønsket.

Skattemæssigt er der særlig grund til at være opmærksom på tidspunktet for overdragelsen, de forskellige muligheder for at værdiansætte aktiverne, adgangen til skattefri overdragelse (succession), mulighed for reduktion for den udskudte skat (passivpost), godkendelse af overdragelsesværdierne hos skattemyndighederne mv.

Når de konkrete overdragelser vurderes, vil der ofte være særlige udfordringer, når:

  • Væsentlige latente skatter på aktiverne
  • Væsentlige værdier og dermed høje afgifter
  • Adgang til likviditet er begrænset, herunder belåningsmulighed
  • Formuen består af aktiebeholdninger og/eller virksomhed, hvor værdiansættelse kan være vanskelig, og omsætteligheden er vanskelig eller ikke mulig
  • Fast ejendom, herunder erhvervsejendomme og investeringsejendomme samt udlejningsejendomme med tilbudspligt
  • Hele eller dele af formuen er placeret i udlandet
  • Modtageren er bosat i udlandet

Vi bistår gerne med at skabe overblik over muligheder og de tilhørende økonomiske konsekvenser, rådgivning om virkninger af gældende arveregler mv., assistance med anmeldelser og boopgørelser mv., rådgivning vedrørende udenlandske forhold mv.

Kontakt din revisor eller skatteafdelingen for at få det nødvendige overblik over muligheder og konsekvenser, således at beslutningen kan træffes på et ordentligt oplyst grundlag. Til sikkerhed for dig og din familie samt evt. virksomhed.

in
Share
f
Share
Share
vr porn