Hvilke obligationer bør du vælge?
Ofte ses obligationer traditionelt som porteføljens mere rolige modspil til aktier. Sammenhængen er dog ikke så enkel, hvilket de seneste års markedsuro har tydeliggjort. Det er derfor vigtigt at skelne mellem forskellige typer obligationer – og at være bevidst om, hvad de kan bidrage med i din porteføljesammensætning.
En relevant debat
Debatten om obligationer er relevant. Obligationer har ikke altid leveret beskyttelse ved store markedsfald. I de klassiske kriser, hvor væksten bremser op og inflationen falder, virker obligationer ofte efter hensigten. Typisk er mønsteret, at aktier falder, renterne sættes ned og obligationskurserne stiger. Men i inflationsdrevne kriser kan billedet blive et andet, hvor aktier og obligationer falder samtidig.
Spørgsmålet om obligationers rolle i porteføljen møder vi også blandt de investorer, vi rådgiver. Giver det stadig mening at have obligationer i porteføljen, selvom de i en periode afkastmæssigt har ligget langt bag aktierne? Det korte svar er ja. Men kun hvis du er bevidst om, hvilke obligationer du køber, og hvorfor du køber dem.
Obligationer ultrakort fortalt
Når vi taler om obligationer i en investeringsportefølje, taler vi i praksis om meget forskellige værktøjer.
Korte danske stats- eller realkreditobligationer anses som noget af det mest sikre, du kan placere dine midler i. Fordi løbetiden er kort, er kreditrisikoen lav og valutarisikoen fraværende, og derfor er kursudsvingene begrænsede. I den anden ende af skalaen finder du lange obligationer med renterisiko og kreditobligationer, hvor tilliden til udstedernes betalingsevne spiller en langt større rolle.
Det er derfor misvisende at tale om obligationer som én samlet kategori. Obligationer er ikke bare obligationer. De opfører sig forskelligt, og de løser ikke den samme opgave i en portefølje.
Tre risici, du skal kende
Der er især tre typer risiko, du bør holde øje med. For det første er der renterisikoen. Hvis du køber en obligation med lang løbetid og fast rente, låser du i praksis en rente fast i mange år. Stiger markedsrenten efterfølgende, falder værdien af obligationen, da du så hænger på en for lav rente i mange år fremover. Det oplevede mange investorer i 2022/2023, hvor lange obligationer blev ramt af rentestigninger og tabte 15-20 pct. af kursværdien.
For det andet er der kreditrisikoen. Hvis du låner penge ud til en virksomhed eller en stat med svagere betalingsevne, får du en højere rente som kompensation. Men du løber også en reel risiko for tab, hvis udsteder kommer i problemer. Det gælder særligt i high yield-segmentet og blandt visse emerging markets-obligationer. Kursreaktionerne kommer ofte, inden det reelt går galt – og ligesom med aktier, kan der nemt opstå overreaktioner.
For det tredje er der valutarisikoen. Køber du obligationer i eksempelvis dollar, får du ikke kun eksponering mod obligationsmarkedet, men også mod valutaudviklingen. En højere rente kan derfor blive spist op af valutaudsving. Omvendt kan der være perioder, hvor du som investor både får gavn af en højere rente og en styrket valuta.
Obligationer er et redskab, der kan løse flere forskellige opgaver afhængigt af det aktuelle scenarie...
Hvornår virker obligationer som støddæmper?
Korte, sikre obligationer kan stadig have en vigtig rolle. De kan fungere som et sted at parkere kapital, hvis du har et likviditetsbehov inden for en overskuelig tidshorisont, eller hvis du ønsker at holde en reserve til at købe op for, i det scenarie hvor markederne falder. Pointen er ikke nødvendigvis kursgevinst, men stabilitet og en rente, der typisk ligger over almindelig indlånsrente.
Lange obligationer kan også give mening, men i et mere specifikt scenarie. Får vi økonomisk lavkonjunktur, mens inflationen i samme periode er under kontrol, ser vi ofte rentefald. Det er godt nyt for lange obligationer, fordi kurserne typisk stiger, når renten falder. I et sådan krisescenarie kan lange obligationer være en effektiv modvægt til aktier.
Hvornår gør de ikke?
Problemet opstår, når markedsuroen er drevet af høj inflation eller stigende inflationsforventninger. Her presses aktierne af højere renter, mens obligationerne af samme årsag falder i kurs.
Kreditobligationer er heller ikke nødvendigvis en klassisk forsikring mod aktiefald. De er i høj grad afhængige af, at virksomhederne kan betale renter og afdrag. Derfor bevæger de sig ofte i samme overordnede retning som aktier. Til gengæld kan de i mere moderate vækstscenarier være et interessant mellemled. De er mindre robuste end statsobligationer, men typisk også mindre følsomme end aktier.
Obligationer har en plads, men ikke på autopilot
Konklusionen er, at obligationer fortsat har deres berettigelse i mange porteføljer. Ikke altid som en universel stødpude, men derimod som et redskab, der kan løse flere forskellige opgaver afhængigt af det aktuelle scenarie.
Spørgsmålet er derfor ikke, om du skal have obligationer i porteføljen. Nærmere hvilke obligationer du bør vælge, og hvilket formål de skal opfylde i en velafbalanceret portefølje.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
