Hos Beierholm Bæredygtighed rådgiver vi virksomheder om, hvordan de kan integrere ESG i deres forretningsmodel – både for at leve op til lovgivningsmæssige krav og for at skabe en reel forretningsværdi.

Her får I en trinsvis guide til, hvordan I strukturerer jeres bæredygtighedsindsats – fra kortlægning af værdikæden til konkret eksekvering og rapportering. 

Få overblik over jeres nuværende situation

Det første skridt mod en bæredygtighed forretning er at forstå, hvordan jeres virksomhed påvirker omgivelserne. En kortlægning af værdikæden giver et klart billede af, hvor jeres ressourcer kommer fra, hvordan produktionen eller driften fungerer, og hvor der er poten-tiale for at reducere aftryk. 

Samtidig er det vigtigt at indsamle data på områder som energi- og ressourceforbrug, CO2-udledning og affaldshåndtering. Mange virksomheder undervurderer, hvor meget de kan optimere, indtil de får konkrete tal på bordet. 

En ESG-screening er en god måde at få et hurtigt og præcist overblik over jeres nuværende bæredygtighedsniveau. 

Beierholm - ESG og bæredygtighedsrapport.jpg

Definér en bæredygtig strategi

Når I har skabt overblik over jeres nuværende ESG-status, er det tid til at sætte en klar retning. En bæredygtighedsstrategi bør tage udgangspunkt i de områder, hvor jeres virksomhed har størst mulighed for at gøre en forskel – og samtidig skabe værdi for forretningen.

Målsætningerne skal være realistiske, men ambitiøse. Ønsker I at reducere CO2-udledningen? Optimere transporten? Skifte til mere bæredygtige materialer? Eller måske arbejde med cirkulære forretningsmodeller? Bæredygtig konkurrenceevne kan også være at sætte ambitiøse mål for udvikling af virksomhedens arbejdskraft.

For at sikre, at strategien bliver mere en blot fine ord, skal den følges op af en konkret handlingsplan. Hvad skal implementeres først? Hvem har ansvaret? Hvilke ressourcer er nødvendige? En god strategi er altid forankret i virksomhedens daglige drift.

Beierholm-SMV-møde.jpg

Fra plan til handling

At integrere bæredygtighed handler ikke om at ændre alt på én gang, men om at tage de rigtige skridt i den rigtige rækkefølge. En handlingsplan kan f.eks. fokusere på at reducere energiforbrug, optimere ressourceudnyttelse eller øge transparensen i forsyningskæden.

Det vigtigste er at komme i gang – og at måle udviklingen løbende. Ved at opstille KPI’er og evaluere på indsatserne sikrer I, at jeres ESG-arbejde skaber reel værdi.

Har I brug for sparring på, hvordan I kommer bedst fra start? Vores ESG-screening giver jer en konkret vurdering af, hvor I står, og hvordan I bedst kan prioritere jeres bæredygtighedsindsats.

Beierholm - ESG og klimaregnskab.jpg

Kommunikér jeres bæredygtighedsindsats

For mange virksomheder bliver ESG først en levende forretningsmodel, når den bliver kommunikeret effektivt. Bæredygtighedsrapportering giver ikke kun overblik internt, men skaber også troværdighed over for kunder, investorer og samarbejdspartnere.

Med stigende krav til ESG-rapportering bliver det stadig vigtigere at kunne dokumentere sine indsatser. Mange virksomheder oplever desuden, at gennemsigtighed på ESG-området giver dem en stærkere markedsposition.

Vi kan hjælpe jer med at udarbejde ESG-rapporter, klimaregnskaber og andre former for dokumentation, der sikrer, at jeres indsats bliver synlig og værdifuld. 

Beierholm-Bæredygtighed-VSME.jpg

Tag det første skridt i dag

Arbejde med ESG og bæredygtighed er en løbende proces, men jo før I går i gang, desto bedre er I rustet til fremtidens krav og muligheder. 

En ESG-screening er en enkel måde at komme i gang på. Her får I:

  • Indsigt i jeres nuværende ESG-status
  • Overblik over styrker og udviklingsmuligheder
  • Konkrete anbefalinger, der skaber værdi
  • ESG-Screening.
     
Kontakt os i dag
Beierholm rådgivning og revision 9