Socialt samvær

Det sociale liv er en styrke

Vi tror på, at det sociale element på arbejdspladsen er vigtigt. Det er nu engang sjovere at gå på arbejde, når man kender sine kolleger og har haft nogle gode oplevelser sammen med dem.

De kontakter, der skabes uformelt gennem sociale netværk, kan også være med til at styrke ens tilknytning til arbejdspladsen, gøre det daglige arbejdsliv lettere, og styrke følelsen af sammenhold.

Oplevelser skaber sammenhold

I Beierholm gør vi en del for at styrke det sociale liv. Hvert af vores sektioner indbyder til liv og social trivsel.

Vi har aktive, medarbejderdrevne personaleforeninger på alle 27 kontorer i Beierholm. De er alle kendetegnet ved en stor tilslutning og et højt engagement som afkast. Ikke alt har været prøvet i én eller flere af vores personaleforeninger, men næsten … Indendørs og udendørs fodbold, håndbold, ishockey, løb i ind- og udland, paintball, biografbesøg, koncertbesøg, lerdueskydning, pokerturnering, julebanko, bowling, rappelling, vin-, øl- og chokoladesmagning, virksomhedsbesøg, go-cart, maleriudstilling, teater, stand-up osv.

Jævnligt arrangerer ét eller flere af vores kontorer ture til udlandet, hvor lokale kolleger mod deltagerbetaling hygger sig sammen - i de seneste år har der været arrangeret ture til blandt andet Berlin, London, Rom og Madrid.

in
Share
f
Share
Share
vr porn