Studentermedhjælper til Beierholm Effektivisering
Er du studerende og kunne du tænke dig at starte din karriere inden for effektivisering og procesoptimering? Vi søger en selvstændig studentermedhjælper til vores afdeling, der bidrager til udviklingen af effektive metoder, der støtter revisions- og regnskabsrelaterede opgaver?
Gør en aktiv forskel
Som studentermedhjælper i Beierholm Effektivisering, bliver du en del af en spændende afdeling med et primært fokus på at optimere processer og værktøjer til gavn for Beierholms revisions- og regnskabsforretning. Du vil få en spændende hverdag, med fokus på optimering af eksisterende processer og hjælpe med at effektivisere og digitalisere disse primært via integrations- og automatiseringsløsninger.
Du får en rolle, hvor du bidrager til afdelingens samlede målsætning. Her vil dine primære arbejdsopgaver inkludere:
- Opdatering og vedligehold af vejledningsmaterialer, herunder optimering til brug af AI-værktøjer
- Løbende drifts- og supportopgaver
- Bidrage til den samlede opgaveløsning i effektivisering med fokus på kontinuerlig forbedring
- Der vil også være mulighed for at sætte sit præg på løbende opgaver.
- Af helt konkret opgave, vil du komme til at bidrage til opdatering af vejledningsmateriale.
Som studentermedarbejder vil du blive en del af afdelingen, der bidrager til Beierholms digitaliseringsrejse ved kontinuerligt at forbedre nuværende digitale løsninger. Dette kræver en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til at identificere områder, hvor forbedringer kan gennemføres og derefter implementere de nødvendige ændringer for at sikre en mere effektiv og digitaliseret proces fremadrettet.
Løsningsorienteret profil med fokus på effektivisering
Vi forestiller os, at du har en stor interesse for Big Data, automatisering, integrationer eller udvikling af processer og værktøjer. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til den fælles opgaveløsning, og giver en hånd med der, hvor det måtte kræves.
Du er forventelig i gang med din uddannelse som datamatiker eller anden eller anden uddannelse inden for it og/eller systemer. Uanset hvilken uddannelse du er i gang med, vil det være nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt, er pligtopfyldende, har gåpåmod og er faglig nysgerrig.
Vi tilbyder dig
Du tilbydes en spændende rolle som studentermedhjælper i en velfungerende afdeling med fokus på systemeffektivisering og automatisering af processer til Beierholm. Du bliver en integreret del af en virksomhed med fagligt kompetente og engagerede kolleger. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone, hvor hovedfokus er at finde de mest hensigtsmæssige løsninger. Vores kollegaer og samarbejdspartnere er spredt over hele landet, og du kan derfor være bosat i hele Danmark, da dine nærmeste kollegaer til dagligt er at finde i Aalborg, vil det være oplagt med fast base herfra.
I Beierholm Effektivisering kan du sikre dig et spændende studenterjob i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Camilla Spanggaard Andersen på 96 34 79 53.
Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.