M&A kvartalsstatistik Danmark / Europa Q3 2023
”Vi er glade for at kunne præsentere vores seneste M&A kvartalsstatistik for det danske og europæiske marked, for køb og salg af virksomheder. Rapporten analyserer data og funderes i vores ekspertise og erfaring, som rådgiver i både danske og udenlandske transaktioner.” - Partner, Daniel Sand – Beierholm Corporate Finance.
Transaktionsvolumen i Danmark og Europa viser et attraktivt niveau i tredje kvartal af 2023 efter et rekordår i 2022. Antallet af transaktioner i tredje kvartal af 2023 i Danmark er på niveau med samme kvartal sidste år, men i Europa viser det et fald i forhold til samme kvartal sidste år, hvilket dog stadig afspejler et sundt niveau, idet 2022 var et rekordår. Det indikerer også et fortsat stærkt marked og et solidt potentiale for fortsat høj aktivitet, og dermed er der lovende tegn på at 2023 afsluttes positivt til trods for geopolitiske usikkerheder og et højere rentemiljø i Europa.
Når man ser på det danske og europæiske M&A-marked, er aktivitetsniveauet i tredje kvartal 2023 ligeledes lovende for hele 2023. Antallet af transaktioner er stadig på et højt niveau, men er faldet sammenlignet med andet kvartal 2023. Det høje aktivitetsniveau i Danmark og Europa afspejler generelt et stærkt marked, hvor nedgangen sammenlignet med årets andet kvartal til dels er begrundet i et naturligt lavere aktivitetsniveau i løbet af sommerferien.
"2023 tegner til at blive endnu et stærkt M&A-år, om end ikke helt på niveau med rekordåret 2022. Antallet af danske virksomheders opkøb i udlandet er her i tredje kvartal på et rekordhøjt niveau med en stigning på 6 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket indikerer en forstærket appetit på internationale opkøb, som en attraktiv vej til at drive vækst. Samtidig er de finansielle køberes appetit tilbage på historiske niveauer efter den indledende opbremsning under COVID-19-pandemien, og udgør indtil nu 31 pct. af alle købere i 2023." - Daniel Sand, Partner i Beierholm Corporate Finance.
Bliv klogere på M&A-markedet i rapporten, som er udarbejdet af vores specialister hos Beierholm Corporate Finance. Rapporten finder du her.
Vi kan også hjælpe dig
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvilke muligheder for rådgivning og sparring vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov. Kontakt os, så vi sammen kan drøfte markedet for transaktioner inden for din branche generelt og mulighederne for din virksomhed specifikt.