SMV:Digital: Ny pulje til eksportfremmende digitalisering

SMV:Digital er aktuel med en ny pulje, som åbner for ansøgning den 4. november. Denne gang er der afsat 35 mio. kr. til eksportfremmende digitalisering i de danske SMV’er.

Kunne det være aktuelt for din virksomhed, er det nu, du skal beskrive dit projekt og forberede din ansøgning.

Erfaring fra tidligere puljer viser, at efterspørgslen er stor, så det bør prioriteres at sidde klar ved tasterne, når puljen åbner.

Formålet med tilskudspuljen

Der kan ansøges om vouchers på 25.000 kr., 100.000 kr. eller 250.000 kr. 

Kort fortalt kan disse benyttes i forbindelse med digitale projekter, der forbedrer virksomhedens eksportsituation. 

SMV:Digital skriver følgende om de tre vouchers:

25.000 kr.-voucheren er til privat rådgivning målrettet e-eksport for virksomheder med højst 20 ansatte. 

100.000 kr.-voucheren er til privat rådgivning for virksomheder, der har brug for hjælp til at finde den rette digitale løsning for virksomheden eller som har brug for rådgivning omkring indkøb og implementering af digitale systemer, automatisering eller e-handel, som kan styrke eksportsituationen.

250.000 kr.-voucheren er for virksomheder, som er klar til at investere i digitale systemer, automatisering eller e-handelsløsninger, der kan styrke deres eksportsituation. Voucheren indeholder tilskud til indkøb af hardware eller software, hvor tilskuddet udgør 25% og maksimalt 200.000 kr.  Hvis virksomheden investerer i en abonnementsbaseret løsning støttes udgiften i op til 2 år. Voucheren indeholder derudover 50.000 kr. til privat rådgivning om implementering af investeringen.

Har du behov for hjælp til afklaring og ansøgning?

SMV:Digital arbejder efter først-til-mølle-princippet, og du kan med fordel starte forberedelserne nu. 

I Beierholm kan vi hjælpe med afklaring, projektbeskrivelse og ansøgningstekst. Vi hjælper dig også med at undersøge, om din virksomhed lever op til de krav, der stilles for at kunne ansøge om tilskud fra SMV:Digital.

Ønsker du hjælp til din ansøgningsproces, er du velkommen til at henvende dig til Beierholm. Klik her og udfyld kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Der er mulighed for at orientere sig yderligere på SMV:Digital’s website. Du kan læse mere om SMV:Digital, webinar samt krav til ansøgere mv. her

Find en revisor nær dig

Find revisor

in
Share
f
Share
Share