Klimaregnskab er ikke en simpel IT-øvelse

Vi ser desværre ofte, at virksomhederne vælger at investere i IT-løsninger, der lover hurtige og automatiserede resultater. Virksomhederne har brug for et CO2e-tal hurtigst muligt, og disse platforme – ofte baseret på AI og dataudtræk fra økonomisystemer – lover en letforståelig omregning af virksomhedens udgifter til en skønnet CO2e-udledning. Sagt med andre ord: Modellerne omregner som oftest kroner til CO2e.

Problemet er bare, at virksomhederne jo helst ser, at næste års CO2e-tal ser bedre ud; de vil gerne vise, at de forbedrer sig, og dermed forbliver en attraktiv leverandør, der kan bidrage positivt til egne og de store kunders reduktionsforpligtigelser.

Sådan et ”kroner-til-CO2e”-system tager udgangspunkt i, hvad virksomheden bruger penge på – ikke hvad den reelt forbruger og dermed udleder. Køber virksomheden næste år de samme varer til en lavere pris, vil systemet opgøre en lavere CO2e-udledning. Er priserne for samme mængde varer derimod steget, vil klimaregnskabet vise en stigning i CO2e. Det giver slet ikke et retvisende billede og giver heller ingen reel forståelse af, hvordan CO2e-udledningen kan forbedres. 

Desuden har ”kroner-til-CO₂e”-systemer et ensidigt fokus på udgifter – selvom størstedelen af udledningerne ofte ikke kan aflæses i virksomhedens økonomidata. Mange virksomheder sælger produkter, der bruges, vedligeholdes og til sidst bortskaffes – og udledningen fra disse faser sker længe efter, at produktet har forladt virksomheden. Der er typisk ingen direkte udgifter i virksomhedens regnskab for disse aktiviteter, og netop disse udledninger kan være nogle af de mest væsentlige at beregne – især for produktionsvirksomheder.

Indsigt og handlekraft

Hvis virksomhederne skal kunne bruge klimaregnskabet til noget fornuftigt, kræver det en dybere og mere præcis indsigt i, hvilke drivere og parametre der kan og skal skrues på. Automatiserede løsninger kan ikke tage højde for væsentlige forhold som produktlevetid, affald, leverandørvalg, transportformer eller energikilder. Analysen kræver viden, stillingtagen og dialog med både leverandører og interne beslutningstagere. Det kan ikke outsources til en algoritme.

I stedet anbefaler vi en systematisk og prioriteret tilgang, hvor man starter med at identificere de mest relevante aktiviteter i værdikæden og vurderer kvaliteten af de tilgængelige data. Når udledninger beregnes ud fra konkrete aktiviteter snarere end udgifter, skabes både forståelse og mulighed for at handle kvalificeret. Med den rette vejledning og værktøjer behøver det ikke være kompliceret.

Klimaregnskabet handler ikke bare om tal. Det handler om indsigt. Og med indsigt følger handlekraft. Et klimaregnskab bør ikke være et punkt på den årlige to-do-liste, men et strategisk redskab. For virksomheder, der vil gøre en forskel – og samtidig fremtidssikre sig i forhold til lovgivning, kunder og konkurrence – er det nødvendigt at investere i forståelse, ikke bare i software.

Gør det ordentligt og få øje på forretningen

Rent økonomisk skal CO2e-reduktion også helst blive en god forretning! Med større og bedre indsigt i virksomhedens samlede CO2e-udledning, kommer ligeledes indsigt i, hvor der kan spares og tjenes penge. Det kan fx være reduktion i materialeforbrug, redesign af produkter og produktionsprocesser, højere energieffektivitet, bedre genanvendelighed, ændrede indkøbs- og rejsemønstre.

Det er fristende at trykke på en "nem" knap for at få et CO2e-tal. Men en bæredygtig forretning kræver mere. Klimaregnskab er ikke en IT-øvelse. Det er faktisk heller ikke en rapporteringsøvelse. Klimaregnskabet er lige så tæt koblet til virksomhedens strategi som andre kendte indsatser; fx indsatser på HR, IT/AI, sikkerhed, R&D og marketing.

Med andre ord: det er en ledelsesopgave!