10 vigtige privatøkonomiske opgaver inden årsskiftet

Beierholm Finansiel Rådgivning Økonomisk optimering ny.jpg

1. Har du indbetalt på din aldersopsparing i år?

Maksimumgrænsen er 8.800 kr., hvis du har mere end 7 år til folkepensionstidspunktet, eller hvis du har startet udbetaling af pensioner efter 1. april 2018. Har du mindre end 7 år til folkepensionstidspunktet er maksimum 56.900 kr.
 

2. Er din forskudsopgørelse korrekt?

Har du fået kontrolleret, at din forskudsopgørelse er opdateret med korrekte data? Og har du eventuelt justeret for øgede renteudgifter, større lønændringer, ændret befordringsfradrag, overgang til pension mm.? Du bør gå det hele igennem og sikre dig, at dit skattebudget er tilpasset korrekt.
 

3. Har du tjent flere penge i år end forventet?

Hvis du i løbet af året har haft en højere indtjening end ventet ved årets start, kan det betale sig at indbetale restskat for 2023 via Skats hjemmeside, dermed spares en ikke fradragsberettiget rente, der i år var 1,7 pct. og vil være højere i 2024.
 

4. Har du skiftet job og dermed pensionsselskab?

Hvis du har haft et jobskifte og således har skiftet pensionsselskab i løbet af året, bør du kontrollere, at der ikke bliver indbetalt for meget på ratepension. Grænsen er 60.900 kr. i år og indbetales der for meget, giver indbetalingen ikke fradrag.
 

5. Får du nok renter af din kontant opsparing?

Kontroller din opsparing i banken og flyt gerne større opsparinger over 100.000 kr. til højrentebanker som Santander Consumer Bank, Norwegian Bank, Saxo Bank m.fl. Det er muligt at få ca. 3 pct. af sin opsparing uden opsigelse. Har du for meget opsparing bør pengene investeres, hvor obligationer enten enkeltvis eller via fonde nemt kan give et forventet afkast på ca. 4 pct.

6. Har du indbetalt på dine børns eller børnebørns skattebegunstigede børneopsparinger?

Også her kan der være optimeringsmuligheder. Maksimumindbetalingen i 2023 er 6.000 kr.
 

7. Er der anledning til at skattesælge nogle af dine aktier?

For dine frie midler bør du tjekke, om du med fordel af kan skattesælge nogle af dine aktier eller aktiebaserede investeringsfonde. Det vil sige sælge aktier med tab og dermed realisere negativ aktieindkomst. Tror du fortsat på aktien, så kan du genkøbe den efter mindst to bankdage. F.eks. er aktier som Ørsted, A.P. Møller Mærsk, Genmab, Netcompany, ChemoMetec falder meget i år. Den negative aktieindkomst, du dermed realiserer, modregnes i aktieudbytter og anden aktieindkomst, men ikke i udbytte fra eget selskab.
 

8. Overvejer du pengegaver til børn og børnebørn?

Ønsker du at give pengegaver til børn og børnebørn i år, skal det ske inden årsskiftet. Grænsen for skattefrie pengegaver er 71.500 kr. for nærtbeslægtede, mens det er 25.900 kr. for svigerbørn. Husk ved overførsel i netbanken at skrive i tekstfeltet, at det er en pengegave.
 

9. Bør du overvejer et bank- eller forsikringsskifte?

Kontroller også gerne rentesatser på større banklån og forsikringer. Et bank- eller forsikringsskifte kan nemt spare dig for flere tusinde kroner.
 

10. Er dit budget opdateret?

Kig gerne dit budget igennem for 2024 og juster f.eks. øgede renteudgifter. Sæt også penge af til større vedligeholdelse og ferie samt slet udgiften til grundskyld/ejendomsskat, da den fremover trækkes over skatten.
 

Vi hjælper også gerne dig

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.

Kontakt os for en uforpligtende snak
Beierholm - gratis hotline.jpg