Personligt ejet virksomhed

En personligt ejet virksomhed (eller enkeltmandsvirksomhed) er den enkleste virksomhedsform og den, de fleste iværksættere vælger. 

Den er gratis at oprette, og du skal ikke stille med startkapital for at komme i gang. Til gengæld er det dig personligt, der hæfter for virksomhedens gæld. Det kan blive aktuelt i fx en erstatningssag. Så inden du vælger en personligt ejet virksomhed, bør du overveje, hvilken risiko der er forbundet med din virksomheds aktiviteter. 

Skat i en personligt ejet virksomhed

Skat i en personligt ejet virksomhed er relativt enkelt. Som udgangspunkt bliver du personbeskattet af det, virksomheden tjener – altså som var det almindelig lønindkomst. Dog ved SKAT ikke, hvor meget du regner med at tjene i det kommende år, så det skal du selv oplyse på din forskudsopgørelse.

Virksomhedsskatteordningen (VSO)

For at slippe for personbeskatning af virksomhedens overskud, kan du vælge at være tilmeldt Virksomhedsskatteordningen – også kaldet Virksomhedsordningen, eller VSO. For at benytte Virksomhedsskatteordningen skal du have separate bankkonti til virksomheden og dig selv.

Her minder skattereglerne om dem, der gælder for selskaber. Det indebærer, at du kan nøjes med at betale selskabsskab af den indtjening, du lader stå på virksomhedens konto. Når du så på et tidspunkt hæver løn til dig selv, bliver du restbeskattet, så du samlet set har betalt personskat, hverken mere eller mindre. 

Men kan det ikke være lige meget med Virksomhedsskatteordningen, hvis du kommer til at betale det samme i sidste ende? 

Nej, ikke helt. For hvis det går godt, og du tjener så meget, at du skal betale topskat, kan du nøjes med at hæve penge til dig selv op til topskattegrænsen og lade resten stå til året efter. På den måde betaler du kun selskabsskat overskuddet det første år – og kan skyde personskatten til året efter. 

Virksomhedsskatteordningen er ikke den eneste vej til at undgå topskat. Du kan også investere overskuddet i din virksomhed ved at købe varer, maskiner – eller måske lidt skatterådgivning hos Beierholm. Vores erfaring viser, at det meget ofte betaler sig i sidste ende.

Kapitalafkastordningen

Kapitalafkastordningen er et alternativ til Virksomhedsskatteordningen. Den kræver ikke en adskillelse af virksomhedens og din personlige økonomi og retter sig især mod virksomheder, der har aktiver i form af bolig, bygninger, maskiner, rettigheder og andet. Den samlede værdi af disse aktiver udgør kapitalafkastgrundlaget, og en procentdel af denne værdi kan trækkes fra i din personlige indkomst.

Er du i tvivl om, hvilken ordning der er bedst for dig, er du velkommen til at kontakte Beierholm. Vi hjælper dig gerne og kan spare dig for meget tid og besvær.

Man kan skifte virksomhedsform undervejs

Selvom din virksomhed måske starter som enkeltmandsfirma, kan der sagtens blive brug for at ændre virksomhedsform undervejs – i takt med virksomheden vokser, ansætter medarbejdere, investerer i produktion, udvider varelageret og måske får behov for investorer udefra. 

Det er ikke unormalt, at en virksomhed skifter virksomhedsform i løbet af sit liv, for der er en vis sammenhæng mellem en virksomheds volume og virksomhedsformen. 

Det er lettere at skalere en virksomhed, der er etableret som et selskab, hvorfor mange med vækstambitioner vælger et ApS eller A/S – også af hensyn til den begrænsede hæftelse.

Et ApS eller A/S sender derudover et stærkere signal til omverdenen, der gør det lettere at opnå kreditter og lån.

Vælg en revisor, der kan vokse med dig

På din virksomheds rejse bliver behovet for rådgivning typisk større og mere komplekst med tiden. Du kan få brug for sparringspartnere, der kender dine udfordringer – ikke bare nu, men også om tre år.

Derfor kan det være en god idé at vælge en revisor, der har kompetencer og bagland i orden, så du er godt dækket ind, uanset hvor stor din virksomheder bliver med tiden.

I Beierholm har vi særligt fokus på mindre og mellemstore virksomheder – altså typisk virksomheder, der er startet i det små, og som måske vokser sig store med hundredvis af ansatte og en kompleks organisation.

Vi kender dine udfordringer og de krav, der stilles til dig – uanset om du er nyetableret selvstændig eller mangeårig ejerleder. Af samme grund har vi udviklet mangeårige relationer til en stor del af vores kunder, der bruger os som daglig sparringspartner i store og små spørgsmål. 

For og imod personligt ejet virksomhed

Anpartsselskab - ApS

Et anpartsselskab er ligesom IVS og A/S et såkaldt selvstændigt juridisk objekt. Det betyder, at ApS’et lever sit eget selvstændige liv adskilt fra ejerne og deres private økonomi. Det er en stor fordel, for hvis selskabet går konkurs, kan du ikke miste mere end det, din andel er værd – altså det beløb, du har skudt ind i selskabet ved oprettelsen. Omvendt betyder det også, at selskabets formue er selskabets – og det er ikke tilladt at låne penge af dit selskab. Hvis selskabet genererer overskud, kan det komme til udbetaling i form af løn eller udbytte.

For at stifte et anpartsselskab skal der indskydes min. 40.000 kr. enten i kontanter eller aktiver, fx bil, fast ejendom, maskiner, patenter eller andet, der har en reel økonomisk værdi og en forventet levetid på mere end 1 år. Aktiverne skal vurderes og godkendes af en revisor.

Et anpartsselskab kan have en eller flere ejere, som kan være både personer eller et andet selskab, fx et holdingselskab. Det skal også have en ledelse i form af en direktør og evt. bestyrelse – eller begge dele.

Så længe overskuddet forbliver i selskabet, skal der betales selskabsskat af overskuddet. Eventuel udbetalt løn eller udbytte skal beskattes med hhv. indkomstskat eller udbytteskat.

Når du har indskudt de 40.000 kr. i anpartsselskabet, kan pengene bruges til at udvikle virksomheden. Derudover skal du betale stiftelsesomkostninger til Erhvervsstyrelsen, hvor dit ApS registreres. Samtidig skal du udarbejde et stiftelsesdokument, vedtæger og ejerbog, som er en fortegnelse over selskabets anparter, og hvem der ejer dem.

For og imod et anpartsselskab

Interessentskab – I/S

Hvad er et I/S? Et I/S minder til forveksling om en enkeltmandsvirksomhed, blot med to eller flere ejere. Det kunne fx være læger, behandlere eller konsulenter, der har fælles kontorfaciliteter, men hver deres kunder.

Der er ingen krav om startkapital ud over det, som ejerne eventuelt selv ønsker at indskyde for at komme i gang. 

Ejerne hæfter personligt og solidarisk med hele deres formue. ”Solidarisk” skal forstås sådan, at hvis én af ejerne skylder penge, men ikke kan betale, så kan kreditor indkræve pengene hos de andre ejere. 

Når man indgår i et interessentskab, er det derfor en tillidssag. Af den grund kan det være en god idé at udarbejde en I/S-kontrakt, der definerer spillereglerne for jeres samarbejde.

Skat i et interessentskab

For dig som medejer af et interessentskab gælder de samme regler, som hvis du drev en personligt ejet virksomhed. Det vil sige, at du beskattes af det, du tjener i virksomheden, som var det lønindkomst. Er du tilmeldt Virksomhedsskatteordningen (VSO), betaler du kun personskat af det, du trækker ud til dig selv. Resten beskattes med selskabsskat og restbeskattes op til personskat, den dag du hæver pengene. Også i et interessentskab er der mulighed for at benytte Kapitalafkastordningen.

For og imod et interessentskab

Aktieselskab - A/S

Reglerne for oprettelse af et aktieselskab minder meget om anpartsselskaber. Dog skal der ved etablering indskydes min. 400.000 kr.

Ligesom ved anpartsselskaber løber ejerne (aktionærerne) ikke en større økonomisk risiko end deres ejerandel og den kapital, selskabet råder over – medmindre den også er beskyttet i et holdingselskab.

Mange forbinder aktieselskaber med store virksomheder, men sådan behøver det ikke at være. En lille lokal virksomhed med én ejer kan udmærket være et A/S, ligesom antallet af aktionærer kan variere fra én til flere tusinde.

Signalværdien ved et A/S er stærkere end ved et ApS – alene på grund af den større egenkapital i opstartsfasen. Statussen som A/S kan også give bedre mulighederne for at indgå større samarbejdsaftaler og partnerskaber med andre virksomheder.

Krav om bestyrelse

Et A/S skal have en bestyrelse. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og skal bestå af mindst tre personer. Virksomhedens direktør må gerne sidde i bestyrelsen, men kan ikke være formand for den.

Der er stor forskel på, hvordan selskaber sammensætter og bruger deres bestyrelser, som findes i mange varianter - fra "tantebestyrelser" uden reel funktion til uvurderlige strategiske sparringspartnere.

Bestyrelser er med andre ord, hvad man gør dem til, men griber man det klogt an, kan bestyrelsen være et aktiv, der bidrager med kompetencer og viden, som styrker selskabet og dets ledelse.

Formelt set er det blandt andet bestyrelsens opgave at:

• Være ansvarlig for selskabets strategi: Hvad skal selskabet opnå, og hvad indebærer det?
• - Sikre en kompetent daglig ledelse: Har selskabet den rette daglige ledelse, eller skal den styrkes?
• - Føre kontrol med selskabets økonomi: Drives det redeligt og ansvarligt?

Det betyder samtidig, at bestyrelsen er et vigtigt bindeled mellem selskabet og omverdenen, fordi den står som garant for, at selskabet drives ansvarligt og af de rette mennesker. Af samme grund anbefales det, at der i bestyrelsen sidder eksterne medlemmer, som ikke er interesseforbundet med virksomheden, fx i form af at sidde i direktionen, have større aktieposter eller deltage aktivt i selskabets drift.

Børsnotering

For at kunne handle med en virksomheds aktier skal den være børsnoteret. Langt de fleste danske aktieselskaber er ikke børsnoterede, hvilket blandt andet hænger sammen med, at det er en stor beslutning at blive børsnoteret, og når først skridtet er taget, er det besværligt at omgøre. 

Fordelene ved en børsnotering er blandt andet, at virksomhedens markedsværdi ofte bliver øget, og at det kan være en god måde at rejse kapital på. Omvendt mister man styringen over det fremtidige afkast, og der er større krav om gennemsigtighed.

Etablering af aktieselskab og eventuel børsnotering kræver rådgivning og sparring med specialister.

For og imod et aktieselskab