Vælg den rette virksomhedsform

Enkeltmandsvirksomhed? I/S? ApS? Eller A/S? Når du opretter virksomhed, skal du beslutte, hvilken virksomhedsform der er bedst for dig. Det er en god idé at vælge rigtigt fra start, da din beslutning får betydning for blandt andet risiko, finansiering, skat og salg af virksomheden.

Her kan du læse om de mest udbredte ejerformer, og hvad der karakteriserer dem. Du er også velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om opstart af virksomhed og valg af virksomhedsform.

De fire ejerformer

De fleste virksomheder i Danmark tilhører en af fire virksomhedsformer.

Personlige virksomheder:

Kapitalselskaber:

Personlig virksomhed vs. kapitalselskab

Når du stifter en virksomhed, skal du først og fremmest beslutte, om du vil drive den i personligt regi eller som et selskab. Virksomhedsformerne under de to kategorier har meget til fælles, som du kan læse om her.

En personlig virksomhed er ikke adskilt fra dig som privatperson

Fælles for personlige virksomheder er, at der juridisk set ikke skelnes mellem dine penge og virksomhedens penge. Det betyder for eksempel, at det er let at udbetale løn til sig selv: Du overfører bare penge fra virksomhedens til din egen konto, og du lægger selv penge til side til skat.

Der er også andre fordele – og ulemper. 

En fordel er, at hvis virksomheden giver underskud (hvilket ikke er unormalt i begyndelsen), kan underskuddet trækkes fra i din eller din ægtefælles indkomst. 

En ulempe er, at hvis virksomheden oparbejder gæld eller går konkurs, så hæfter du personligt for gælden med hele din private formue, ikke kun virksomhedens. Det gælder også for et interessentskab, hvor ejerne tilmed hæfter solidarisk, altså for hinandens gæld.

Til gengæld er det lettere at komme i gang med en personlig virksomhed, da det ikke stiller de store økonomiske og formelle krav.

En personlig virksomhed kan drives af én ejer (kaldet personligt ejet virksomhed) eller af flere ejere (kaldet interessentskab).

Beierholm - kvind og mand på kontoret

 

Kapitalselskaber er selvstændige juridiske enheder


Anderledes forholder det sig med anpartsselskab og aktieselskab. De er såkaldte kapitalselskaber, hvor virksomhedens penge skal holdes helt adskilt fra ejerens/direktørens privatøkonomi. 

I modsætning til en personlig virksomhed kan du ikke bare hæve penge til dig selv efter behov, når du har et selskab. Det vil blive betragtet som et ulovligt aktionærlån, som skal betales tilbage med renter og bøde.

Hvis du vil udbetale løn til dig selv som direktør for et selskab, skal det foregå, som var du selv ansat. Altså hvor du får din løn udbetalt, efter der er trukket indkomstskat.

Alternativt kan du betale udbytte til dig selv. Udlodning af udbytte kan ske i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet – eller som ekstraordinært udbytte på andre tidspunkter.

Den store fordel ved at drive virksomhed i et selskab er, at det er en selvstændig juridisk enhed adskilt fra dig som privatperson. I tilfælde af konkurs eller erstatning er det derfor kun selskabet, der lider tab – ikke din egen formue.

Nedsæt risikoen med et holdingselskab

For at beskytte selskabets formue yderligere vælger mange selskabsejere helt fra starten at lade selskabet været ejet af et holdingselskab.

Meningen med et holdingselskab er at adskille virksomhedens værdier og risiko. Det sker i praksis ved, at de penge, som selskabet tjener, og som ikke skal bruges til at drive virksomheden, overføres til holdingselskabet, som på den måde fungerer som en pengetank for virksomhedens overskud.

Det giver i mange tilfælde rigtig god mening, fordi det mindsker risikoen for at miste selskabets kapital - og giver skattemæssige fordele. 

Mange iværksættere og virksomhedsledere ser også fordele i holdingkonstruktionen i forbindelse med exitstrategi og generationsskifte, for når virksomhedens formue er udskilt og isoleret i et holdingselskab, kan en kommende investor nøjes med at købe driftsselskabet, så der ikke lægges unødigt beslag på købers likviditet.

Et holdingselskab skal hvert år udarbejde en årsrapport, som skal offentliggøres og som udgangspunkt også revideres. Revisionen kan dog under visse betingelser fravælges. Du kan læse mere om holdingselskaber her.

 

 

Personligt ejet virksomhed

En personligt ejet virksomhed (eller enkeltmandsvirksomhed) er den enkleste virksomhedsform og den, de fleste iværksættere vælger. 

Den er gratis at oprette, og du skal ikke stille med startkapital for at komme i gang. Til gengæld er det dig personligt, der hæfter for virksomhedens gæld. Det kan blive aktuelt i fx en erstatningssag. Så inden du vælger en personligt ejet virksomhed, bør du overveje, hvilken risiko der er forbundet med din virksomheds aktiviteter. 

Skat i en personligt ejet virksomhed

Skat i en personligt ejet virksomhed er relativt enkelt. Som udgangspunkt bliver du personbeskattet af det, virksomheden tjener – altså som var det almindelig lønindkomst. Dog ved SKAT ikke, hvor meget du regner med at tjene i det kommende år, så det skal du selv oplyse på din forskudsopgørelse.


Virksomhedsskatteordningen (VSO)

For at slippe for personbeskatning af virksomhedens overskud, kan du vælge at være tilmeldt Virksomhedsskatteordningen – også kaldet Virksomhedsordningen, eller VSO. For at benytte Virksomhedsskatteordningen skal du have separate bankkonti til virksomheden og dig selv.

Her minder skattereglerne om dem, der gælder for selskaber. Det indebærer, at du kan nøjes med at betale selskabsskab af den indtjening, du lader stå på virksomhedens konto. Når du så på et tidspunkt hæver løn til dig selv, bliver du restbeskattet, så du samlet set har betalt personskat, hverken mere eller mindre. 

Men kan det ikke være lige meget med Virksomhedsskatteordningen, hvis du kommer til at betale det samme i sidste ende? 

Nej, ikke helt. For hvis det går godt, og du tjener så meget, at du skal betale topskat, kan du nøjes med at hæve penge til dig selv op til topskattegrænsen og lade resten stå til året efter. På den måde betaler du kun selskabsskat overskuddet det første år – og kan skyde personskatten til året efter. 

Virksomhedsskatteordningen er ikke den eneste vej til at undgå topskat. Du kan også investere overskuddet i din virksomhed ved at købe varer, maskiner – eller måske lidt skatterådgivning hos Beierholm. Vores erfaring viser, at det meget ofte betaler sig i sidste ende.

Kapitalafkastordningen

Kapitalafkastordningen er et alternativ til Virksomhedsskatteordningen. Den kræver ikke en adskillelse af virksomhedens og din personlige økonomi og retter sig især mod virksomheder, der har aktiver i form af bolig, bygninger, maskiner, rettigheder og andet. Den samlede værdi af disse aktiver udgør kapitalafkastgrundlaget, og en procentdel af denne værdi kan trækkes fra i din personlige indkomst.

Er du i tvivl om, hvilken ordning der er bedst for dig, er du velkommen til at kontakte Beierholm. Vi hjælper dig gerne og kan spare dig for meget tid og besvær.


Man kan skifte virksomhedsform undervejs

Selvom din virksomhed måske starter som enkeltmandsfirma, kan der sagtens blive brug for at ændre virksomhedsform undervejs – i takt med virksomheden vokser, ansætter medarbejdere, investerer i produktion, udvider varelageret og måske får behov for investorer udefra. 

Det er ikke unormalt, at en virksomhed skifter virksomhedsform i løbet af sit liv, for der er en vis sammenhæng mellem en virksomheds volume og virksomhedsformen. 

Det er lettere at skalere en virksomhed, der er etableret som et selskab, hvorfor mange med vækstambitioner vælger et ApS eller A/S – også af hensyn til den begrænsede hæftelse.

Et ApS eller A/S sender derudover et stærkere signal til omverdenen, der gør det lettere at opnå kreditter og lån.

Vælg en revisor, der kan vokse med dig

På din virksomheds rejse bliver behovet for rådgivning typisk større og mere komplekst med tiden. Du kan få brug for sparringspartnere, der kender dine udfordringer – ikke bare nu, men også om tre år.

Derfor kan det være en god idé at vælge en revisor, der har kompetencer og bagland i orden, så du er godt dækket ind, uanset hvor stor din virksomheder bliver med tiden.

I Beierholm har vi særligt fokus på mindre og mellemstore virksomheder – altså typisk virksomheder, der er startet i det små, og som måske vokser sig store med hundredvis af ansatte og en kompleks organisation.

Vi kender dine udfordringer og de krav, der stilles til dig – uanset om du er nyetableret selvstændig eller mangeårig ejerleder. Af samme grund har vi udviklet mangeårige relationer til en stor del af vores kunder, der bruger os som daglig sparringspartner i store og små spørgsmål. 

 

For og imod personligt ejet virksomhed

  • Du gerne vil hurtigt og nemt i gang 
  • Virksomheden kan drives uden større startkapital
  • Du forventer at få underskud i begyndelsen af virksomhedens liv
  • Der er risiko for erstatningsansvar
  • Du får brug for finansiering og nye investorer/medejere
  • Du ser stort vækstpotentiale i din virksomhed

Karakteristika for personligt ejet virksomhed

  • Nemt og gratis at oprette
  • Du skal oprette dig på virk.dk med et CVR-nummer, så du kan indberette og betale skat og moms
  • Ingen særlige krav til ledelse ud over dig selv som direktør
  • Du skal bogføre din indtjening – gør det selv eller få hjælp til det
  • Du skal udarbejde et årsregnskab, som dog ikke skal offentliggøres
  • Du skal oplyse Skattestyrelsen om din forventede indtjening
  • Du kan trække underskud i virksomheden fra i din personlige indkomst
  • Du hæfter ubegrænset og personligt for virksomhedens gæld
  • Der er ikke revisionspligt for personligt drevne virksomheder
  • Du kan spare udgifter til skat med Virksomhedsskatteordningen

  

Beierholm løsning til betalingskort og kvitteringer
Beierholm-forretning_med_ven.jpg
 

 

Anpartsselskab - ApS

Et anpartsselskab er ligesom IVS og A/S et såkaldt selvstændigt juridisk objekt. Det betyder, at ApS’et lever sit eget selvstændige liv adskilt fra ejerne og deres private økonomi. Det er en stor fordel, for hvis selskabet går konkurs, kan du ikke miste mere end det, din andel er værd – altså det beløb, du har skudt ind i selskabet ved oprettelsen. Omvendt betyder det også, at selskabets formue er selskabets – og det er ikke tilladt at låne penge af dit selskab. Hvis selskabet genererer overskud, kan det komme til udbetaling i form af løn eller udbytte.

For at stifte et anpartsselskab skal der indskydes min. 40.000 kr. enten i kontanter eller aktiver, fx bil, fast ejendom, maskiner, patenter eller andet, der har en reel økonomisk værdi og en forventet levetid på mere end 1 år. Aktiverne skal vurderes og godkendes af en revisor.

Et anpartsselskab kan have en eller flere ejere, som kan være både personer eller et andet selskab, fx et holdingselskab. Det skal også have en ledelse i form af en direktør og evt. bestyrelse – eller begge dele.

Så længe overskuddet forbliver i selskabet, skal der betales selskabsskat af overskuddet. Eventuel udbetalt løn eller udbytte skal beskattes med hhv. indkomstskat eller udbytteskat.

Når du har indskudt de 40.000 kr. i anpartsselskabet, kan pengene bruges til at udvikle virksomheden. Derudover skal du betale stiftelsesomkostninger til Erhvervsstyrelsen, hvor dit ApS registreres. Samtidig skal du udarbejde et stiftelsesdokument, vedtæger og ejerbog, som er en fortegnelse over selskabets anparter, og hvem der ejer dem.

 

For og imod et anpartsselskab

  • Du ønsker at beskytte din privatøkonomi mod tab i virksomheden
  • Du ønsker at tiltrække investorer eller samarbejdspartnere
  • Du forventer, at virksomheden kommer til at vokse
  • Du ikke kan bevise, at du har 40.000 kr. i kontanter eller aktiver
  • Du ikke har tid eller tålmodighed til at forholde dig til de formelle krav i forbindelse med fx stiftelse, registrering, drift, generalforsamling og vedtægter
  • Du ikke regner med at tjene tilstrækkeligt til udgifter til stiftelse, evt. regnskabshjælp, lønsystem, lovpligtige forsikringer og revision

Karakteristika for et anpartsselskab

  • Kan have en eller flere ejere
  • Kræver et indskud på 40.000 kr. i kontanter eller aktiver
  • Ejerne hæfter kun for deres egen anpart i selskabet
  • Går selskabet konkurs, er det kun selskabets formue, der går tabt
  • Selskabets formue kan beskyttes med en holdingkonstruktion
  • Underskud kan ikke trækkes fra i personlig indkomst
  • Et ApS skal have en direktør og evt. bestyrelse
  • Krav om revision, som i visse tilfælde kan fravælges

   

Beierholm - hjemmekontoret.jpg
 

 

Interessentskab – I/S

Hvad er et I/S? Et I/S minder til forveksling om en enkeltmandsvirksomhed, blot med to eller flere ejere. Det kunne fx være læger, behandlere eller konsulenter, der har fælles kontorfaciliteter, men hver deres kunder.

Der er ingen krav om startkapital ud over det, som ejerne eventuelt selv ønsker at indskyde for at komme i gang. 

Ejerne hæfter personligt og solidarisk med hele deres formue. ”Solidarisk” skal forstås sådan, at hvis én af ejerne skylder penge, men ikke kan betale, så kan kreditor indkræve pengene hos de andre ejere. 

Når man indgår i et interessentskab, er det derfor en tillidssag. Af den grund kan det være en god idé at udarbejde en I/S-kontrakt, der definerer spillereglerne for jeres samarbejde.

Skat i et interessentskab

For dig som medejer af et interessentskab gælder de samme regler, som hvis du drev en personligt ejet virksomhed. Det vil sige, at du beskattes af det, du tjener i virksomheden, som var det lønindkomst. Er du tilmeldt Virksomhedsskatteordningen (VSO), betaler du kun personskat af det, du trækker ud til dig selv. Resten beskattes med selskabsskat og restbeskattes op til personskat, den dag du hæver pengene. Også i et interessentskab er der mulighed for at benytte Kapitalafkastordningen.

 

For og imod et interessentskab

  • I er flere, der ønsker at drive virksomhed sammen, men med hver jeres kunder
  • I er indstillet på klare aftaler om drift, ejerfordeling og hæftelse
  • I ønsker at komme i gang uden nødvendigvis at skulle indskyde kapital
  • Der er risiko for erstatningsansvar
  • I får brug for finansiering og nye investorer/medejere
  • I forventer, at virksomheden skal vokse eller skaleres

Karakteristika for et interessentskab

  • Nemt og gratis at oprette
  • Virksomheden skal oprettes på virk.dk med et CVR-nummer, så I kan indberette og betale skat og moms
  • Ingen særlige krav til ledelse ud over en eller flere ejere som direktør
  • I skal bogføre jeres indtjening – gør det selv eller få hjælp til det
  • I skal udarbejde et årsregnskab, som dog ikke skal offentliggøres
  • Hver medejer skal oplyse Skattestyrelsen om sin forventede indtjening
  • Underskud i virksomheden kan trækkes fra i den personlige indkomst
  • I personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld
  • Der er ikke revisionspligt for interessentskaber
  • Du kan spare udgifter til skat med Virksomhedsskatteordningen eller Kapitalafkastordningen
 

 

Aktieselskab - A/S

Reglerne for oprettelse af et aktieselskab minder meget om anpartsselskaber. Dog skal der ved etablering indskydes min. 400.000 kr.

Ligesom ved anpartsselskaber løber ejerne (aktionærerne) ikke en større økonomisk risiko end deres ejerandel og den kapital, selskabet råder over – medmindre den også er beskyttet i et holdingselskab.

Mange forbinder aktieselskaber med store virksomheder, men sådan behøver det ikke at være. En lille lokal virksomhed med én ejer kan udmærket være et A/S, ligesom antallet af aktionærer kan variere fra én til flere tusinde.

Signalværdien ved et A/S er stærkere end ved et ApS – alene på grund af den større egenkapital i opstartsfasen. Statussen som A/S kan også give bedre mulighederne for at indgå større samarbejdsaftaler og partnerskaber med andre virksomheder.


Krav om bestyrelse

Et A/S skal have en bestyrelse. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og skal bestå af mindst tre personer. Virksomhedens direktør må gerne sidde i bestyrelsen, men kan ikke være formand for den.

Der er stor forskel på, hvordan selskaber sammensætter og bruger deres bestyrelser, som findes i mange varianter - fra "tantebestyrelser" uden reel funktion til uvurderlige strategiske sparringspartnere.

Bestyrelser er med andre ord, hvad man gør dem til, men griber man det klogt an, kan bestyrelsen være et aktiv, der bidrager med kompetencer og viden, som styrker selskabet og dets ledelse.

Formelt set er det blandt andet bestyrelsens opgave at:

  • Være ansvarlig for selskabets strategi: Hvad skal selskabet opnå, og hvad indebærer det?
  • - Sikre en kompetent daglig ledelse: Har selskabet den rette daglige ledelse, eller skal den styrkes?
  • - Føre kontrol med selskabets økonomi: Drives det redeligt og ansvarligt?

Det betyder samtidig, at bestyrelsen er et vigtigt bindeled mellem selskabet og omverdenen, fordi den står som garant for, at selskabet drives ansvarligt og af de rette mennesker. Af samme grund anbefales det, at der i bestyrelsen sidder eksterne medlemmer, som ikke er interesseforbundet med virksomheden, fx i form af at sidde i direktionen, have større aktieposter eller deltage aktivt i selskabets drift.

Børsnotering

For at kunne handle med en virksomheds aktier skal den være børsnoteret. Langt de fleste danske aktieselskaber er ikke børsnoterede, hvilket blandt andet hænger sammen med, at det er en stor beslutning at blive børsnoteret, og når først skridtet er taget, er det besværligt at omgøre. 

Fordelene ved en børsnotering er blandt andet, at virksomhedens markedsværdi ofte bliver øget, og at det kan være en god måde at rejse kapital på. Omvendt mister man styringen over det fremtidige afkast, og der er større krav om gennemsigtighed.

Etablering af aktieselskab og eventuel børsnotering kræver rådgivning og sparring med specialister.

 

For og imod et aktieselskab

  • Du ønsker at beskytte din privatøkonomi mod tab i virksomheden
  • Du ønsker at tiltrække større investorer eller samarbejdspartnere
  • Du forventer, at virksomheden kommer til at vokse
  • Du ikke kan bevise, at du har 400.000 kr. i kontanter eller aktiver
  • Du ikke har tid eller tålmodighed til at forholde dig til de formelle krav i forbindelse med fx stiftelse, registrering, drift, generalforsamling og vedtægter
  • Du ikke regner med at tjene tilstrækkeligt til udgifter til stiftelse, evt. regnskabshjælp, lønsystem, lovpligtige forsikringer og revision

Karakteristika for et aktieselskab

  • Ejerne hæfter kun for deres egen aktieandel i selskabet
  • Går selskabet konkurs, er det kun selskabets formue, der går tabt
  • Selskabets formue kan beskyttes med en holdingkonstruktion
  • Kræver indskud på min. 400.000 kr. i kontanter elle værdier
  • Underskud kan ikke trækkes fra i personlig indkomst
  • Et aktieselskab skal have en direktør og en bestyrelse på min. 3 personer
  • Krav om revision, som i visse tilfælde kan fravælges
Beierholm mennesker i møde
Beierholm citron på træ.jpg

Overblik over virksomhedsformer

 
 
EjerformPersonligt ejet virksomhedInteressentskabAnpartsselskabAktieselskab
Kaldes ogsåEnkeltmands-virksomhedI/SApSA/S
StartkapitalIngen kravIngen krav40.000 kr.400.000 kr.
Selvstændig juridisk enhedNejNejJaJa
HæftelseDu hæfter personligt og ubegrænsetI hæfter personligt, ubegrænset og solidariskDu hæfter for din egen ejerandelDu hæfter for din egen ejerandel
Modregning af underskud i privat indkomstJaJaNejNej
Krav om bogføringJaJaJaJa
Krav om offentliggørelse af årsrapportNejNejJaJa
Krav om revisionNejNejJa*Ja*
Mulighed for at udbetale udbytteNejNejJaJa
Krav om ledelseIngen særlige krav – blot skal der udpeges en leder/direktør.Ingen særlige krav – blot skal der udpeges en eller flere ledere/direktører.Ja – direktion og evt. bestyrelseJa – direktion på min. 1 person og bestyrelse på min. 3 personer
Mulighed for at omdanne til anden virksomhedsformJa – til ApS eller A/SJa – til ApS eller A/SJa – til A/SJa – til ApS eller P/S
StiftelsesomkostningerNejNejJaJa

* Kan under visse betingelser fravælges.