Brug af udenlandsk arbejdskraft og skat

Bragt i Nordjyske Stiftstidendes erhvervsbrevkasse den. 13. maj 2025.

Spørgsmål

I vores virksomhed bruger vi ofte udenlandske leverandører. Vi bruger samme aftalesæt, som hvis vi får hjælp af danske underleverandører. For os er aftalesættet 1:1, men Skattestyrelsen mener, at folkene fra den udenlandske underleverandør er ansat hos os. Vi er derfor blevet mødt med en opkrævning af A-skat (55 procent) og AM-bidrag (otte procent) beregnet på grundlag af den betalte faktura. Findes der et kort svar på, hvad forskellen er?

Svar

Det korte svar er, at de danske skattemyndigheder sagsbehandlingsmæssigt finder det nemmere at indtage et synspunkt om, at disse folk fra udlandet er stillet til rådighed for jeres virksomhed som ren manpower (såkaldte arme og ben) fremfor at finde ud af, om den udenlandske virksomhed har såkaldt fast driftssted i Danmark. Manpower synspunktet giver adgang til at gøre en hæftelse gældende mod den danske virksomhed.

Synspunktet om fast driftssted er i mange af disse sager udsigtsløst, da rigtig meget af arbejdet udføres inden for bygge, anlæg, montering og tilsyn, hvilket i mange tilfælde giver mulighed for at udføre opgaver i Danmark i op til 12 måneder uden skattebetaling.

Forskellen mellem at entrere med en udenlandsk underleverandør og en dansk underleverandør er, at i et økonomisk kredsløb med en dansk virksomhed, hvor de ansatte er bosat i Danmark, betales der både selskabsskat og personlige indkomstskatter i Danmark af alle elementer. Når der entreres med en udenlandsk virksomhed, betales både selskabsskatten og de personlige indkomstskatter i et andet land, hvorfor dette skatteprovenu mangler i Danmark.

Den lange version

Det uddybende svar er, at hvis en dansk virksomhed bliver dømt til at betale skat med 55 procent og otte procent af arbejdskraft, som de ikke formelt har haft ansat, men er blevet faktureret for af en udenlandsk leverandør, skyldes det typisk følgende årsager:

Arbejdsudleje og lønmodtagerforhold

Når en virksomhed indgår aftaler med udenlandske leverandører om udførelse af arbejdsopgaver, kan det blive betragtet som arbejdsudleje.

Arbejdsudleje betyder, at de udenlandske arbejdere anses som lønmodtagere i den danske virksomhed, selvom de formelt stadig er ansat hos den udenlandske leverandør. Det medfører, at den danske virksomhed skal indeholde og betale otte procent AM-bidrag og 30 procent arbejdsudlejeskat af lønudgiften til de udenlandske medarbejdere. Hvis lønudgiften ikke kendes, anvendes fakturasummen.

Manglende dokumentation og bevisbyrde

Af langt de fleste sager kan det udledes, at danske virksomheder ved aftaler med udenlandske underleverandører forsømmer den detaljerede skriftlighed omkring entreprisekontrakten. Det medfører, at Skattestyrelsen ofte har let ved at indtage og fastholde et synspunkt om, at den danske virksomhed har købt arbejdskraft på timeafregning.

Forskel på, hvilket land den udenlandske virksomhed er fra

Vi ser en klar forskel på, om en udenlandsk virksomhed fra f.eks. Polen er organiseret anderledes end udenlandske virksomheder fra andre lande. Håndværkere fra Polen er typisk organiseret i et sjak, hvor udgangspunktet er, at de alle er selvstændige håndværkere. Dette anerkendes typisk ikke af de danske skattemyndigheder, som ofte dømmer den danske virksomhed til at indbetale otte procent AM-bidrag og 55 procent A-skat.

Hvis medarbejderne er ansat i et udenlandsk selskab og kan vise, at de får løn, slipper den danske virksomhed med at betale otte procent AM-bidrag og 30 procent arbejdsudlejeskat.

Følgende tre råd bør derfor følges: Skriftlighed omkring entreprisekontrakten, dokumentation for, at medarbejderne er ansat hos selskabet i udlandet og tydelig adskillelse fra egne opgaver og egne ansatte.

Finn Madsen