Alle virksomheder har en opgave i at omstille deres forretning til at blive grønnere – og måske spørger jeres kunder allerede nu ind til jeres bæredygtighedsprofil?

Ved gå-hjem mødet introducerer specialister fra Beierholm, Jyske Bank og Erhvervsforum Holstebro dig til bæredygtighedsområdet, og du bliver opdateret på lovgivning, der gælder for jeres virksomhed. Som virksomhedsejer eller beslutningstager på området går du hjem med viden om, hvordan I arbejder videre med bæredygtighed hos jer – og hvordan I får lavet en ESG-rapportering, som beskriver alle de gode tiltag, I allerede tager.

Vi byder afslutningsvist på en let anretning og netværk.

Arrangementet er for dig, som allerede arbejder med bæredygtighed i jeres forretning eller er nysgerrig på området. Du er velkommen til at dele invitationen med andre.

Tirsdag den 2. april 2024
Kl. 16.30 - 19.00 hos Jyske Bank,
St. Torv 1, 7500 Holstebro

Program
16.30 – 16.35 Velkomst v/Claus Bredvig, partner, statsaut. revisor, Beierholm Holstebro, og Anders Oksbjerg, Erhvervskundedirektør, Jyske Bank.

16.35 – 16.50 Hvordan går det med den grønne omstilling i Holstebro?
Peter Kjeldberg, Erhvervsforum Holstebro, præsenterer highlights fra Erhvervsforum Holstebro’s konjunkturanalyse, som røber, hvor langt virksomhederne i Holstebro er i deres arbejde med bæredygtighed. Peter uddyber også, hvorfor han tidligere har udtalt, at man som virksomhed er en struds, hvis man ikke arbejder med grøn omstilling.

16.50 – 17.15 Bæredygtighed som vilkår og forretningsmulighed
Poul Søgren, Beierholm Bæredygtighed, fortæller, hvilken virkelighed der venter jeres virksomhed, når I fremover skal rapportere på bæredygtighed og giver konkrete input til, hvad den gode ESG-rapport skal indeholde. Hør hvordan I kommer bedst muligt fra start, så jeres indsats kan blive en forretningsmulighed.

17.15 – 17.40 Bæredygtighed – hvad betyder det i banken?
Katrine Ziska, Jyske Bank, fortæller om den finansielle sektors rolle i den grønne omstilling. Hvilke krav kan du forvente at banken stiller, og hvordan er dine fremtidige finansieringsmuligheder påvirket af din virksomheds arbejde med bæredygtighed – samt jeres dokumentation heraf? Katrine medbringer eksempler på "Den gode ESG-rapport“.

17.40 – 18.05 Klar parat – kom godt fra start med Beierholms ESG-værktøj
Hvordan griber du arbejdet med bæredygtighed an i jeres virksomhed? Og hvad kommunikerer du til kunder og medarbejdere? Poul Søgren Hansen fra Beierholm Bæredygtighed præsenterer Beierholms ESG-netværk, hvor du bliver klædt på til at introducere bæredygtighed i jeres virksomhed og sparre med ligesindede, der også ønsker at være en del af omstillingen.

18.05 – 18.15 Opsamling og afrunding v/Claus Bredvig, partner, statsaut. revisor, Beierholm Holstebro, og Anders Oksbjerg, Erhvervs kundedirektør, Jyske Bank.

18.15 Let anretning og netværk


Tilmelding
Der er begrænsede antal pladser.
Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet, via linket her på siden, senest den 26. marts 2024

2. april 2024
Kl. 16.30
Jyske Bank

St. Torv 1
7500 Holstebro