Review - hvad indebærer det?

Fokus på væsentlighed

Vi foretager en vurdering af ”væsentlighed” i forbindelse med fastlæggelse af arten og omfanget af det arbejde, som vi planlægger at udføre, således at vores arbejde fokuseres på de væsentligste områder.

Opnå begrænset sikkerhed

Ved review opnår vi en såkaldt begrænset sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder fejl og mangler. Vi sammensætter vores planlægning med henblik på at opnå denne begrænsede sikkerhed.

Vores arbejde vil indledningsvis omfatte forespørgsler til ledelse og medarbejdere. 

Vi foretager herefter vores review af væsentlige områder ved en kombination af forespørgsler og analyser. 

Beierholm rådgivning og revision 48

Analyseret gennemgang af regnskabet

Review indebærer, at der foretages en gennemgang af regnskabet baseret på analyser af regnskabet og forespørgsler til relevante personer i virksomheden. 

I mindre og mellemstore virksomheder vil dette ofte foregå som en proces, hvor vi gennemfører vores review og samtidig opstiller regnskabet på baggrund af virksomhedens bogholderi og andre dokumenter samt ledelsens oplysninger.

Opnå kendskab til virksomheden

Vores arbejde indledes med, at vi opnår et overordnet kendskab til virksomheden og de brancheforhold, der gælder for virksomheden, samt den regnskabsmæssige begrebsramme. Den regnskabsmæssige begrebsramme vil sædvanligvis være årsregnskabsloven.

Vores planlægning skaber overblik

Vi kan som et led i vores planlægning vurdere, at regnskabsposterne debitorer, varelager og mellemværender med pengeinstitutter er væsentlige. Dette kan eksempelvis medføre, at vi planlægger at udføre følgende handlinger:

Debitorer

Debitorer, kontrolleres eksempelvis til

  • Debitorspecifikation eller debitormodul
  • Forespørgsler og analyser af debitordage, udvikling i forhold til sidste år, hensættelser til tab mv.
Revisions billede hænder

Varelager

Varelager, kontrolleres eksempelvis til

  • Varelagerliste eller varelagermodul
  • Forespørgsler og analyser af udvikling i forhold til sidste år, hensættelser til ukurans mv.
Beierholm branchegruppen for kirker

Pengeinstitut

Pengeinstitut (indeståender og gæld samt sikkerhedsstillelser), kontrolleres til

  • Kontoudtog, netbank mv. 
Beierholm - modige virksomheder.jpg

Grundig afslutning

Vi foretager afslutningsvis en gennemlæsning af regnskabet med henblik på at vurdere, om der er sammenhæng mellem regnskabet og vores kendskab til virksomhedens forretning og drift samt de forhold, som vi er blevet opmærksom på i forbindelse med vores review af regnskabet.

Vores arbejde afsluttes med en erklæring på regnskabet, hvor vi konkluderer på, om regnskabet efter vores opfattelse er retvisende.

Kontakt os. Vi hjælper gerne.