Kok til kantinen i Aarhus
Vil du være med til at lave lækker og sund mad til glade kolleger? Vi søger en kok til vores kantine i Aarhus, som vil være med til at skabe gode frokost- og mødeoplevelser for 150-200 personer hver dag.
Kantinens opgaver
- Vi serverer morgenmad og frokost med koldt, varmt og masser af grønt
- Vi bager vores eget brød
- Vi planlægger menu og indkøb fra uge til uge og i fællesskab
- Vi har fokus på bæredygtighed, sundhed og kvalitet
- Vi bidrager til den gode stemning i kantinen med smil, hjælpsomhed og god mad
Du bliver en del af et lille køkkenteam med en kantineleder og en medhjælper – og et større serviceteam på i alt 9 personer.
Gode arbejdstider
Mandag til torsdag: 07.00 – 15.00
Fredag: 07.00 – 14.30
Du har fri hver weekend og helligdag – og du er med til at planlægge din egen arbejdsdag.
Vi tilbyder
- Et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
- Frihed under ansvar – du får indflydelse på din hverdag
- En arbejdsplads, der år efter år kåres som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®)
- Gode og konkurrencedygtige vilkår
Hvem er du?
Du er uddannet kok og har erfaring med både kolde og varme retter. Du er god til at lave mad til mange, der smager godt. Du arbejder selvstændigt, men trives også i et team. Du har et positivt sind og elsker at gøre andre glade med god mad.
Klar til at søge?
Har du spørgsmål, så kontakt kantineleder Lene Geiken på tlf. 87 32 57 32 eller rekrutteringskonsulent Minela Ogric på mig@beierholm.dk
Send din ansøgning og CV via linket her på siden hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende.