Klimarisici: Manglende ESG-plan kan koste dyrt
"ESG er ikke så højt på vores dagsorden lige nu", var den respons, jeg for nylig fik hos en rådgivningskunde, og det var ikke en enlig svale, siden EU-kommissionen i foråret 2025 foreslog en række lempelser omkring de forestående retningslinjer for rapportering vedr. Environmental, Social and Governance (ESG) information. Mange virksomheder synes faktisk at have hørt rygter om, at ESG-rapportering nærmest bliver helt afblæst i EU-regi inden for ganske kort tid. Men det er ikke sådan det forholder sig. I skrivende stund ved vi, at EU er ved at ændre på grænserne for, hvem der skal afrapportere efter kravene i Corporate Sustainability Reporting Direktivet (CSRD) og desuden arbejdes der på at simplificere omfanget af rapporteringen.
Samtidig har EU-kommissionen varslet, at det såkaldte VSME-koncept (Voluntary Sustainability Reporting Standard) i en version 2.0 vil blive den standard, langt de fleste Europæiske virksomheder forventes at skulle forholde sig til. Det er én vigtig grund til ikke at stoppe arbejdet med ESG.
Grund nummer to til ikke at holde pause med ESG-arbejdet er kravene fra jeres værdikæde. Her gælder både krav fra kunder, som kan omfatte informationer om CO2-udledninger og forurening, og krav fra leverandører, som kan omfatte informationer om produkt-cirkularitet og forhold, der relaterer sig til virksomhedens politikker. Sidstnævnte kunne f.eks. være forhold for medarbejdere i værdikæden, forretningsetiske overvejelser eller belastning af naturressourcer.
Den tredje grund - og samtidig den, som giver anledning til overskriften her - er krav fra pengeinstitutterne. De er nemlig pr. 1. juli forpligtede til at inkludere ESG i deres kreditvurderinger. Det betyder, at de skal vurdere klimarisiciene hos de virksomheder, de låner penge til.
Hvad er en klimarisiko?
En klimarisiko er en faktor eller en hændelse, som kan risikere at påvirke virksomhedens drift (negativt). Der findes to typer klimarisici, nemlig fysiske risici og omstillingsrisici.
De fysiske risici er dem, vi hører om i vejrudsigten. Det er risikoen for, at klimaforandringerne vil påvirke virksomhedens drift og driftsomkostninger gennem f.eks. oversvømmelser, nedbør, storme eller varme. De fysiske risici påvirker virksomheder på flere måder. De kan påvirke virksomheden direkte ved at forringe aktivernes tilstand, ved at forringe produktivitet eller ved at påvirke priser på de råvarer og delelementer der indgår i produkterne. Indirekte kan de påvirke via adgangen til arbejdskraft eller påvirkninger af den internationale handel, herunder forsyningssikkerhed.
Omstillingsrisici inkluderer markedsfaktorer, som skyldes forestående klimaforandringer, herunder f.eks. øget beskatning på CO2-udledning, tilkomsten af nye teknologier eller ændrede forbrugervaner. Det kan betyde, at visse aktiver mister deres værdi (f.eks. biler eller maskiner, der bruger fossile brændstoffer), eller at eksisterende aktiver eller processer bliver for dyre at operere grundet beskatning eller nye teknologier. Med andre ord: risikoen for, at virksomheden ikke er i stand til at omstille sig og de negative konsekvenser heraf.
Alle disse faktorer påvirker virksomheder på forskellige måder. Derfor er det en god ide at gennemføre en klimarisiko-analyse. Med den kan man vise sit pengeinstitut, at man har gjort sig relevante overvejelser om klimaets betydning for virksomheden. Derudover er klimarisiko-analysen nødvendig for, at man kan formulere et udgangspunkt for en plan. At vise omtanke og at man har en plan, er vigtige elementer at kommunikere til sit pengeinstitut. Det viser nemlig rettidig omhu og giver kreditgiver ro i sindet.
Men klimarisici-analyserne kan næppe stå alene. Afhængig af hvilken branche man opererer i, samt hvad ens forretningsmodel er, så vil der være yderligere informationer inden for E, S og G temaerne, som man bør fremlægge for sit pengeinstitut.
I Beierholm har vi interviewet en række pengeinstitutter og organisationer i den finansielle sektor og spurgt ind til, hvordan der arbejdes med at forankre ESG-data i kreditgivningsbeslutninger. De samtaler, vi har haft, fortæller os, at de danske pengeinstitutter tager denne opgave ret seriøst, og de afprøver i øjeblikket forskellige systemer og strukturer til at integrere det i deres årlige statussamtaler med virksomhederne. Vores foreløbige konklusion er, at VSME-konceptet er det bedste bud på et informationssæt, der får de fleste virksomheder over stregen og ind i varmen hos pengeinstitutterne.
Vigtigt
Finanstilsynet er for tiden i gang med at indskærpe, at bankernes analyser af informationer bør styrkes på kunde-niveau, hvilket den 9. september har ført til et påbud til Danske Bank. Vi forventer, at dette på sigt kommer til at stille yderligere krav til bankernes indhentning af ESG-data, efterprøvelser af omstillingsplaner og i sidste ende, at bankerne kan redegøre for, hvordan ESG-risici påvirker deres udlånsportefølje.
Det kommer til at koste, men hvor meget?
Når pengeinstitutterne vurderer en virksomhed, er der flere forskellige risikokategorier, de tager højde for. Herunder kan nævnes: likviditetsrisiko, markedsrisiko, driftsrisiko og kreditrisiko. Sidstnævnte er risikoen for at virksomheden går konkurs. ESG påvirker på en eller anden måde alle disse faktorer gennem fysiske- og omstillingsrisici, men bankerne kigger især på, hvordan klimarisici påvirker virksomhedens evne til at tilbagebetale lån.
Det betyder, at en dårlig ESG-bedømmelse fra pengeinstituttet på sigt vil gøre det dyrere at låne penge. Hvor meget det kommer til at koste, er i skrivende stund usikkert. Virksomheder med en høj klimarisiko påvirker først og fremmest bankerne gennem størrelsesordenen af de hensættelser til dårlige betalere, som de skal lave. Størrelsen af risikoen afhænger af flere faktorer, herunder:
- Hvilken branche er man i, og hvor moden er den i forhold til E, S og G problemstillinger?
- Hvordan vil virksomhedens driftsomkostninger blive berørt af fysiske risici?
- Hvordan vil virksomhedens driftsomkostninger blive berørt af omstillingsrisici?
- Kan forretningsmodellen justeres, så risiciene afdæmpes, imødekommes, sikres, eller udliciteres?
Derfor er det komplekst at regne ud, hvordan de risici, der er beskrevet i klimarisikoanalysen, præcist kan påvirke virksomhedens fremtid og risikoen for, at pengeinstituttet ikke får deres lån eller investering igen. Der er mange faktorer i spil, nogle er direkte, nogle er indirekte, og de vil variere afhængig af, hvilke klimascenarier der udspiller sig.
Nyere forskning indikerer, at klimarisici har en signifikant betydning for kreditrisici, også på den korte bane, men der er ikke entydige konklusioner for den nøjagtige prissætning af en dårlig ESG-vurdering. På virksomheds-niveau indikeres dog alligevel, at en god ESG-vurdering betyder lavere omkostninger for egenkapitalen og lavere omkostninger for låntagning.
Dette skal I gøre
I skal udvise rettidig omhu. I skal vise, at I arbejder struktureret med ESG ud fra en plan. I skal sørge for, at ESG er en del af jeres plan, strategi-, og budgetlægningsproces. Og så skal I sørge for, at den måde I vælger at fokusere på ESG, understøttes af jeres virksomhedskultur.
