Fratræk din købsmoms på bogføringstidspunktet

Baggrunden for ændringen

Tidligere skulle en faktura bogføringsmæssigt altid henføres til den periode, hvor fakturaen var udstedt. Men i f.eks. store koncerner går der ofte en rum tid, før fakturaen bliver godkendt til betaling, og bogføringen sker reelt ofte en eller flere måneder efter, den faktisk er dateret. 

Efter Skattestyrelsen begyndte at pålægge renter for momsangivelser, var der tilsyneladende gået sport i fra myndighedernes side at kontrollere bogføringstidspunkter, for derefter at træffe afgørelser om at købsmomsen skulle flyttes fra bogføringsperioden og tilbage til den periode, hvor fakturaen var udstedt. 

Dette betød en ændring i bogføringsperioden, hvor der opstod et beløb til betaling. Det blev forrentet med 0,9 procent pr. måned indtil afgørelsestidspunktet, hvor selve momsen kunne modregnes med den negative efterangivelse, som opstod i den tidligere faktura-dato-momsperiode. Tilbage stod, at Skattestyrelsen kunne inddrive et større eller mindre rentebeløb, der alene opstod som følge af flytningen af købsmomsen.

Beierholm-Corporate-Finance-værdien-af-god-raadgivning.jpg

Det betyder det 

Den nylige ændring af momsbekendtgørelsen betyder, at når du bogfører for en virksomhed, kan du vente med at tage dit købsmoms-fradrag til den periode, hvor du rent faktisk bogfører købsfakturaen. 

Der er altså sat en prop i hullet i forhold til Skattestyrelsens mulighed for at opnå urimelige forrentninger på bekostning af teknisk flytning af købsmomstidspunktet.

Du har måske hørt eller læst, at ændringen i momsloven trådte i kraft allerede 1. januar 2025. Dette har mange steder været den generelle opfattelse, fordi det var pr. 1. januar, Skatteministeriet fik hjemmel i momsloven til at udarbejde den nye regel i momsbekendtgørelsen. Imidlertid er det først nu, med virkning fra 1. juli 2025, at denne anti-flytte-regel er trådt i kraft.

 

Betingelser for anvendelsen 

Efter den nye regel må du vente med at bogføre en faktura i op til seks måneder efter modtagelsen, uden at du har pligt til at bogføre med periodeforskydelse. Du risikerer derfor heller ikke længere at skulle betale renter af en ren periodeforskydelse. 

Vi kan hjælpe

Har du brug for hjælp til at vurdere periodiseringen af fakturaer, er i tvivl om bogføringen af delvis fradragsret eller har brug for assistance med en revisorerklæring, så kontakt din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.