Arbejder din virksomhed med leverandører, kunder eller samarbejdspartnere, der stiller krav om bæredygtighedsdokumentation? – så er I muligvis blevet bedt om at gennemføre en vurdering via EcoVadis.

EcoVadis er en af verdens mest anvendte platforme til vurdering af virksomheders bæredygtighedspræstationer – og bliver i stigende grad et krav i både offentlige og private udbud, partnerskaber og leverandørrelationer.

Men hvordan fungerer EcoVadis egentlig? 

Og hvordan kan du forberede din virksomhed bedst muligt – uden at drukne i dokumentation?

På webinaret ”EcoVadis: Sådan bliver I klar” giver Beierholm Bæredygtighed dig indsigt i, hvordan EcoVadis vurderer virksomheder, og hvordan du kan arbejde strategisk og effektivt med din besvarelse – uanset om det er første gang, eller du ønsker at forbedre din score.

Baggrund – Hvorfor EcoVadis? 

EcoVadis vurderer virksomheder ud fra fire hovedområder:

  • Miljø
  • Arbejds- og menneskerettigheder 
  • Etik 
  • Bæredygtige indkøb 

Vurderingen sker på baggrund af dokumentation og politikker, og resultatet er et scorecard, som kan deles med kunder og samarbejdspartnere.

For mange SMV’er kan det være en udfordring at forstå, hvilke dokumenter der kræves, hvordan man bedst strukturerer sin besvarelse, og hvordan man undgår faldgruber. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt – og få rådgivningsinput til, hvordan man kan gribe processen an på en måde, der passer til virksomhedens ressourcer og modenhed.

Dette webinar henvender sig til virksomheder, der enten er blevet bedt om at gennemføre en EcoVadis-evaluering, eller som ønsker at være på forkant med kravene fra kunder og samarbejdspartnere.

Hvis du arbejder med bæredygtighed, compliance, kvalitet eller indkøb, vil du få praktisk viden og inspiration til at styrke din virksomheds EcoVadis-indsats.


Program 

  • Introduktion til EcoVadis
  • Hvordan vurderes virksomheder
  • Typiske udfordringer og hvordan de kan håndteres
  • Eksempler fra praksis
  • Rådgivningsinput og refleksion
  • Spørgsmål og dialog
4. november 2025
Kl. 8.15
Webinar

Kl. 8:15-9:00.

Et webinar i serien ESG to the point.