Rapportering

 

Styrk dit beslutningsgrundlag med rigtig og rettidig rapportering

Bliv klogere på, hvordan rapporteringen i din virksomheds økonomiafdeling kan hjælpe ledelsen til at træffe bedre og hurtigere beslutninger – i en verden, hvor muligheder og udfordringer ændrer sig med større fart end før.

Kunsten er at udvælge de rigtige nøgledata, der definerer jeres succeskriterium og skaber den forandring, der er nødvendig her og nu – og på længere sigt. 

    Fra årlig rapportering til her-og-nu-tal

    Rapportering har traditionelt foregået med udgangspunkt i årsbudgetter og årsrapporter, men digitaliseringen har åbnet op for, at virksomheden kan arbejde med data og tal, der fortæller, hvor på rejsen den befinder sig her og nu – set i forhold til, hvor den gerne vil hen. 

    Det giver virksomheden helt nye muligheder for at rette til, agere rettidigt og se fremad. Det er en vigtig egenskab i en tid, hvor markeder og kunder bevæger sig mere uforudsigeligt og med større fart end førhen. Derudover kan rapporteringen præsenteres i grafik og billeder, som er lette at afkode – også for medarbejdere, der ikke beskæftiger sig med virksomhedens økonomi til daglig.

    Data, data, data …

    Der er en grund til, at der tales om Big Data, for der er mange af dem. Hos Beierholm har vi mange målepunkter for vores kunder, som vi kan holde op mod hinanden og sammenligne inden for en branche eller på tværs af brancher. Ligeledes ligger virksomhederne selv inde med talrige data, som bare venter på at blive analyseret, filtreret og brugt i det daglige.

    Beierholm - data i realtid.jpg


    Hvilke tal fører jer mod målet?

    Et godt og vigtigt sted at starte er derfor at opnå en klar forståelse af, hvilke nøgledata eller KPI’er, der understøtter virksomhedens strategi og visioner. 

    Men hvilke nøgledata skal ledelsen præsenteres for, hvis den skal have det bedst mulige beslutningsgrundlag? Er det produktionsomkostningerne? Er det omsætningen på udvalgte produkter? Pengebindingen i varelageret? Transportomkostninger? Arbejdskapital? Eller er det andre tal, der ligger ud over de finansielle nøgletal – fx kundetilfredshed? Kundetilgang? Reklamationer? Medarbejderfastholdelse? 
    Med udgangspunkt i en tilpasset udgave af Balanced Scorecard kan du herunder se eksempler på konkrete KPI’er under fire forskellige perspektiver i virksomheden:

    Balanced_Scorecard__tilpasset_med_KPI.jpg
    Kilde: Videreudviklet på baggrund af Robert S. Kaplan & David P. Norton – The Strategy-Focused Organization side 24.

     

    Læs også

    Udforsk mulighederne. Vær nysgerrig, og klik dig videre.

     

    03_Handlingspyramiden__rapportering.png

     

    Sæt strøm til ledelsesrapporteringen

    Hos Beierholm tilbyder vi at assistere med et skræddersyet Rapporterings-dashboard (business intelligence-løsning), der gør det let at få overblik over jeres vigtigste nøgledata og målepunkter. Det giver tryghed for, at I altid har adgang til de tal, I gerne vil måle jeres succes på og træffe beslutninger ud fra. Tal, der ikke kun fortæller om jeres egen performance, men som også viser, hvordan I ligger i forhold til jeres marked og branche.

    Som sparringspartner for tusindvis af mindre og mellemstore virksomheder har vi i Beierholm stor erfaring med at afdække, hvilke data der giver værdi for virksomheden. Derfor ved vi også, at det ikke kun er store koncerner, der kan få glæde af at have overblik over deres vigtigste nøgledata.

    Fordele og udbytte

    Med Beierholms Rapporterings-dashboard får ledelsesrapporteringen et skarpt fokus på de KPI’er eller målepunkter, der skaber værdi for netop jeres virksomhed. Derudover giver det virksomheden mulighed for:

    • Bedre likviditetsstyring
    • Løbende tilpasning af processer
    • Opsætning af nye delmål
    • Løbende sparring med Beierholm om virksomhedens drift.

    Sådan gør vi

    1. Vi tager en indledende snak om virksomhedens behov for ledelsesrapportering
    2. Vi analyserer i fællesskab virksomhedens strategiske mål og identificerer relevante nøgledata
    3. Vi kommer med anbefalinger til setup og tilhørende økonomi
    4. Vi sætter ledelsesrapporteringen i drift og sikrer løbende nøgledata i lettilgængelig og overskuelig form.

    Få bedre rapportering

    Er du også i tvivl om, hvorvidt I måler på det rette? Har I brug for bedre kvalitet i tallene? Ønsker I at kunne træffe hurtigere beslutninger baseret på data? Så lad os tage en uforpligtende snak.

    Beierholm på kontoret højformat