Største spring i fem år: Beierholm lander endnu en rekordomsætning i første år med nyt direktionssetup

Revisions-, rådgivnings- og outsourcingvirksomheden Beierholm offentliggør i dag sit årsregnskab for 2024/25 og kan præsentere den største vækst i fem år. Omsætningen er steget fra 1,64 til 1,89 milliarder kroner, hvilket svarer til en fremgang på 15,6 procent. Fremgangen er drevet af både organisk vækst og en række opkøb af revisions- og rådgivningshuse rundt om i landet.
Samtidig har virksomheden i regnskabsåret udvidet direktionen og styrket ledelsesstrukturen for at understøtte vækstrejsen og sikre, at Beierholm kan fortsætte med at udvikle både rådgivning og arbejdsplads i takt med den stigende efterspørgsel.
- I de senere år har vi talt om, at mindre og mellemstore virksomheder står i en mere kompleks virkelighed. Det er kun blevet mere tydeligt. Ny lovgivning, global uro, klimaudfordringer og digitalisering skaber et pres, som mange ikke kan løfte alene. Derfor oplever vi en markant stigning i efterspørgslen ikke kun på regnskab og revision, men også på outsourcing, rådgivning og mere strategisk sparring. Det stiller større krav til os som rådgivningshus og er en væsentlig årsag til, at vi har styrket både organisationen og direktionen, siger adm. direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen.
- Når vi på fem år er vi vokset fra 1.200 til mere end 2.000 medarbejdere fordelt på 42 kontorer, og vores omsætning samtidig vokser endnu hurtigere, er det afgørende, at organisationen kan følge med. Det handler både om at sikre de bedste rammer for vores medarbejderes trivsel og kompetenceudvikling, og om at organisere os, så vi kan udvikle nye områder og specialistkompetencer til vores kunder.
Vækst på tværs af hele forretningen
Regnskabsåret har været præget af vækst på samtlige af Beierholms tre forretningsben – revision og regnskab, rådgivning og outsourcing. Netop den brede udvikling afspejler strategien ”Bedst til SMV”, som blev iværksat for fem år siden med det formål at kunne hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder hele vejen rundt om deres forretning.
- Vi skal være der, hvor vores kunder har brug for os. Derfor har vi i årets løb blandt andet opkøbt Sustainable Business Solutions for at styrke vores kompetencer inden for ESG. Vi udbygger samtidig løbende vores afdelinger inden for outsourcing og jura, hvor vi samtidig har bygget ovenpå med vores nye family office-ydelse der som noget nyt tilbyder rådgivning til formuende familier, forklarer Søren V. Pedersen og tilføjer:
- Revision og regnskab er det område, hvor vi har oplevet den største vækst, og vi er fortsat det revisionshus, der håndterer markant flest årsrapporter i Danmark. I det forgangne år har vi håndteret 35.565 selskabsregnskaber, hvilket svarer til en stigning på knap 10 procent fra året før. Det er en position, vi hele tiden investerer i at udbygge – både gennem nye kompetencer og teknologi og ikke mindst gennem vores lokale tilstedeværelse.
I regnskabsperioden har Beierholm indgået aftaler med revisions-, rådgivnings- og outsourcingvirksomheder i Hillerød, Brøndby, Kalundborg, Odense, Aarhus/Ry og Hvide Sande, hvoraf nogle er fortsat som lokation, mens andre er sammenlagt med eksisterende lokale kontorer. I regnskabsåret 2025/26 forventes yderligere vækst, såvel organisk vækst som via udvikling af forretningsområderne gennem opkøb.
Faktaboks
Liste over de 10 største rådgivnings- og revisionsvirksomheder i Danmark målt på antal håndterede senest indberettede årsrapporter.
Revisionsvirksomhed | Antal indberettede årsrapporter | |
1 | Beierholm | 35.565 |
2 | BDO | 24.409 |
3 | PwC | 17.252 |
4 | Deloitte | 14.132 |
5 | Grant Thornton | 11.820 |
6 | EY | 10.589 |
7 | Martinsen | 8.546 |
8 | Redmark | 6.523 |
9 | Partner Revision | 5.675 |
10 | RSM | 4.730 |
Kilde: Revision i Danmark (Dataminds): Kunder fordelt på revisionsvirksomheder i Danmark på baggrund af registreringer hos Erhvervsstyrelsen pr. 5/8-2025.
Faktaark, Beierholm
Beierholm er en partnerejet dansk revisionsvirksomhed.
Beierholm har mere end 2.000 ansatte på 42 kontorer i Danmark
Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,89 mia. kroner
Beierholm har i løbet af de seneste 6 år tæt på fordoblet antal medarbejdere
Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.
De seneste 13 år har Beierholm ligget i top-5 i trivselsmålinger blandt store virksomheder gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.
For yderligere oplysninger
Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm.
E-mail svp@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 51 26 06 31.Kommunikations- & marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm.
E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.