Ny praksis for ugyldige dispositioner - mulighed for genoptagelse
Effekterne af Højesterets dom
Skattemyndighederne har hidtil haft den opfattelse, at en indtægt, man har erhvervet, er skattepligtig på erhvervelsestidspunktet, også selv om grundlaget for indkomsterhvervelsen efterfølgende viser sig at være ugyldigt. En efterfølgende ophævelse af beskatningen med tilbagevirkende kraft kunne derfor kun ske, hvis der blev opnået tilladelse til omgørelse efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 29.
Dommen fra Højesteret tilsidesætter denne opfattelse, og fastslår, at der ikke skal ske beskatning af en indkomst, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Grundlaget for erhvervelsen af indkomsten er juridisk ugyldigt, altså at dispositionen var ugyldig allerede på det tidspunkt, hvor den blev foretaget.
Ugyldigheden indebærer, at den, der har erhvervet indkomsten, er juridisk forpligtet til at tilbagebetale det modtagne beløb.
Det modtagne beløb er tilbagebetalt.
Hvilke sager kan genoptages?
Skattestyrelsen har endnu ikke offentliggjort Højesterets dom med SKM-nummer, og har heller ikke meldt ud, hvordan de fortolker dommen, herunder hvilke typer sager, den efter Skattestyrelsens opfattelse kan få virkning for.
Efter vores opfattelse må dommen kunne anvendes i følgende tilfælde:
Hvor der er sket omstødelse af en betaling efter reglerne i Konkursloven. Det var netop det, der var tilfældet i den sag, som Højesteret tog stilling til.
Hvor der er tale om oprindelig juridisk ugyldighed og pligt til tilbagebetaling efter anden lovgivning, f.eks. efter Aftaleloven eller Forbrugeraftaleloven.
Genoptagelse vil i disse tilfælde formentlig også være mulig, hvor der tidligere er givet afslag på tilladelse til omgørelse efter Skatteforvaltningslovens § 29.
Det vil dog afhænge af en konkret vurdering, om der er mulighed for genoptagelse i disse sager, og det vil under alle omstændigheder forudsætte, at der er sket tilbagebetaling, inden der søges om genoptagelse.
Sager, der måske kan genoptages
Det må forventes, at Skattestyrelsen vil søge at anlægge en snæver fortolkning af rækkevidden af Højesterets dom. Der vil derfor være en række sagstyper, hvor der er tale om ugyldige dispositioner, men hvor Skattestyrelsen ikke nødvendigvis vil mene, at der vil være adgang til genoptagelse.
Der er efter vores vurdering en risiko for, at det vil være tilfældet i situationer, hvor det modtagne beløb er blevet beskattet som udbytte/maskeret udbytte efter Ligningslovens § 16 A, herunder hvor der har været tale om ulovlige udbytter med pligt til tilbagebetaling efter Selskabslovens regler.
Genoptagelse af disse sager vil under alle omstændigheder forudsætte, at der er sket tilbagebetaling. Genoptagelse er derfor ikke relevant i de tilfælde, hvor selskabets fordring på tilbagebetaling af et ulovligt udbytte efterfølgende er blevet udloddet som udbytte.
Der er efter vores vurdering også en betydelig risiko for, at Skattestyrelsen ikke vil mene, at der kan ske genoptagelse i de tilfælde, hvor beskatning af det modtagne beløb er sket efter reglerne om aktionærlån i Ligningslovens § 16 E.
Genoptagelse af disse sager er under alle omstændigheder kun relevant for aktionærlån, der var ulovlige med pligt til tilbagebetaling efter Selskabslovens regler, dvs. kun lån optaget inden ændringen af Selskabsloven pr. 1. januar 2025, der som udgangspunkt gjorde aktionærlån lovlige.
Genoptagelse forudsætter desuden under alle omstændigheder, at der er sket tilbagebetaling. Genoptagelse er derfor ikke relevant, hvor selskabets fordring på lånet efterfølgende er udloddet som udbytte eller udbetalt som løn.
Det afhænger af en konkret vurdering, om der kan/bør ske genoptagelse, når der er sket beskatning som udbytte – herunder ved ulovlige udbytter – eller beskatning efter reglerne om aktionærlån. Der er under alle omstændigheder en risiko for, at Skattestyrelsen vil nægte genoptagelse, navnlig i relation til beløb, der er beskattet som aktionærlån. Man skal derfor være forberedt på, at der er en risiko for at en sag skal påklages til Skattean-kestyrelsen/Landsskatteretten og måske føres videre ved domstolene, og at der ikke er nogen garanti for at få medhold.
Frister for genoptagelse
Højesterets dom vedrører indkomstårene 2016 og 2017. Den ændrede fortolkning har derfor virkning fra og med indkomståret 2016.
For indkomstårene 2023-2025 skal der søges om ordinær genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2023 skal der således søges om ordinær genoptagelse senest den 1. maj 2027.
For indkomstårene 2016-2022 skal der søges om ekstraordinær genoptagelse senest 6 måneder efter datoen for Højesterets dom, dvs. senest den 8. marts 2027. Det er muligt at denne frist forlænges når Skattestyrelsen på et tidspunkt udsender et såkaldt styresignal om genoptagelsesadgangen.
Senere indkomstår
Den ændrede fortolkning har også fremadrettet virkning for 2026 og følgende indkomstår, hvor der endnu ikke er indsendt selvangivelse.
Hvis ugyldigheden bliver konstateret og tilbagebetaling sker i samme indkomstår, som indkomsten er erhvervet, kan man efter vores vurdering som udgangspunkt undlade at medregne beløbet i indkomstopgørelsen. Hvis der er tale om ulovlige udbytter, eller hvis man i øvrigt gerne vil have sikkerhed for, at Skattestyrelsen er enig i, at beløbet ikke skal beskattes, anbefaler vi at der anmodes om bindende svar fra Skattestyrelsen.
Hvis indkomsten er medregnet i et tidligere indkomstår, men ugyldigheden først konstateres og/eller tilbagebetaling først sker i et senere indkomstår, så skal man anmode om genoptagelse af det indkomstår, hvori indkomsten er medregnet.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om rækkevidden af dommen eller om mulighederne for genoptagelse, er du naturligvis velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms afdeling for Skat & Jura.