Finansiel strategi centreret omkring lån og renter
Brancheorientering til regulerede uddannelsesinstitutioner
Juni 2025
I en tid, som har været præget af ekstremt meget volatilitet på rentemarkedet, er det at have en finansieringsstrategi og en risikospredning et centralt punkt i en låneportefølje.
En finansieringsstrategi omfatter både fordelingen imellem, hvor stor andel af låneporteføljen, som skal være fastforrentet og hvor meget, som skal være variabelforrentet. Derudover omfatter finansieringsstrategien også, hvilken afviklingsprofil der skal være i låneporteføljen.
Fordelingen mellem fast- og variabelt forrentede lån bidrager til en risikospredning i låneporteføljen, således eventuelle rentestigninger ikke går for meget ud over likviditeten. Vi skal ikke længere tilbage end 2022, hvor den variable rente var negativ og et år efter 3-4% (se graf nr. 1). Denne markante ændring i renten kom efter en periode med et massivt øget pengeudbud (se graf nr. 2) samt krigen i Ukraine og Rusland, som i 2022 resulterede i en energikrise.
Et øget pengeudbud har historisk set resulteret i stigende inflation, da mennesker er tilbøjelige til at forbruge mere når de får flere penge mellem hænderne. Stiger inflationen følger renterne med.
Det var dog ikke alene pengeudbuddet, som skabte de stigende renter. Krigen i Ukraine skabte en energikrise, som forstærkede inflationen, da det blev dyrere for virksomheder at producere varer. På den måde bidrog energikrisen også til rentestigningerne vi så i 2022.
Afviklingsprofilen er med til at sikre at likviditeten er tilstrækkeligt. Her er det relevant at finde ud af hvad der skal finansieres. Driftsmateriel skal afvikles over kortere tid end bygninger, da værdiforringelsen er højere. Ser man på uddannelsesinstitutioner vil en forceret afvikling give mindre mening, da det i disse tilfælde vil være de nuværende elever som finansierer de fremtidige elevers skolegang.
En samlet finansieringsstrategi bidrager derfor til, at låneporteføljen er mere robust, og at der er et solidt fundament.
Konvertering
Ændres lånet fra fastforrentet lån til variabelforrentet lån eller omvendt kaldes dette lånekonvertering. Overordnet set findes der 3 former.
Det er vigtigt ikke at forveksle konvertering med spekulation, men at se det som en del af den finansielle strategi om hele tiden at have den mest optimale finansiering.
Op konvertering
Her omlægges et fastforrentet lån med lav rente til et fastforrentet lån med højere rente. Ved en op konvertering spekuleres der i at opnå en kursgevinst på det eksisterende lån, og på den måde skærer låntager er del af restgælden mod at betale en højere rente.
Tanken bag at konvertere op i rente er en forventning om, at renten vil falde tilbage igen.
Nedkonvertering
Dette begreb dækker over, at et fastforrentet lån omlægges til et fastforrentet lån med lavere rente.
Et fastforrentet lån vil altid kunne indfries til kurs 100, dvs. uden større omkostninger. Derfor vil det i de fleste tilfælde give mening at konvertere til lavere rente, medmindre tidshorisonten er meget kort, da der er omkostninger forbundet med en omlægning, som skal tjenes hjem, før det økonomisk giver mening.
Skrå konvertering
I denne konvertering går låntager fra fastforrentet lån til variabelt forrentet lån. I dette tilfælde er der mulighed for både at nedbringe restgælden uden nødvendigvis at betale en højere rente.
Det er her, man som låntager kan opnå størst gevinst, men det kræver også timingen er rigtig, da det skal være på eller tæt på, en rentetop.
Ulempen ved denne form for konvertering er, at man mister muligheden for at skære yderligere af restgælden, hvis renten fortsætter med at stige, samtidig med at man løber renterisikoen, da lånet nu er variabelt forrentet.
Konverteringer er en del af en aktiv gældspleje, og konverteringer kan være med til at sikre, at finansieringsstrategien stemmer overens med, hvad der er besluttet samtidig med, at den kan sikre, at hvad der løbende er tilstrækkelig likviditet for, ikke bliver for presset i låneporteføljen.
Opmærksomhedspunkter i forbindelse med låneportefølje
Er der lagt en strategi, kan man vurdere, hvorvidt administrationsudgiften (bidragssatsen) er markedskonform, eller om der betales for meget.
Realkreditselskabet, som har stillet lånet til rådighed for låntager, har en kreditrisiko forbundet med udlånet.
Derudover skal långiver også have inddækket udgifter ved at administrere lånene samtidig med, at de, ligesom andre virksomheder, også er interesseret i at tjene penge. Denne udgift kaldes bidragssats.
Det er værd at bemærke, at realkredit finansiering i erhvervsregi ikke på samme måde er standardiseret, som tilfældet er ved realkreditbelåning i privatregi. Man kan i større grad for handle om denne bidragssats, uden at lånet omlægges.
Af den årsag kan låntager derfor i større omfang gå direkte til realkreditudbyderen og forhandle om denne bidragssats, hvor der potentielt kan være store gevinster at hente for den enkelte institution.
Et andet parameter er oprettelsesomkostninger, hvis institutionen vælger at konvertere et eller flere lån. På samme vis er der også muligheder for at få forhandlet diverse omkostninger ned.
Beierholm Finansiel Rådgivning
Hos Beierholm Finansiel Rådgivning ydes der 100% uvildig rådgivning inden for både investering, pension og finansiering.
Med mange års erfaring inden for den finansielle branche har vi kompetencerne til at gøre det komplekse enkelt, give overblikket over mulighederne og finde de bedste løsninger for den enkelte. Er der brug for overblik eller er der brug for rådgivning i forhold til låneporteføljen, så er vi hos Beierholm Finansiel Rådgivning klar til at hjælpe.