Opdateringer til selvangivelsen vedrørende transfer pricing for indkomståret 2025

Opdateret oplysningsskema

Som følge af de nye regler opdaterer Skattestyrelsen oplysningsskemaet, så selskabet kan angive, om det er omfattet af lempelsen. Det opdaterede oplysningsskema vil være tilgængeligt i TastSelv Selskabsskat fra primo november 2025.

Ændringerne er gældende fra indkomståret 2025, hvorfor de selskaber som allerede har indberettet selvangivelsen for indkomståret 2025 skal være opmærksomme.

Beierholm-Transper-Pricing-dokumentation.jpg

Allerede indberettet

Hvis selskabet allerede har indberettet, eller oplysningsskemaet er i kladdetilstand – og der ønskes at indberette med opdaterede oplysninger i det nye oplysningsskema – skal skemaet udfyldes i den nye version.

Skattestyrelsen har udsendt et bilag, som indeholder en vejledning til, hvordan man kan indberette det nye oplysningsskema, hvis der allerede er foretaget en indberetning.

Hvis der er indberettet selvangivelse for indkomståret 2025, men selskabet ikke er omfattet af de nye undtagelser til indsendelse af TP-dokumentation, er det ikke nødvendigt at foretage en genindberetning af selvangivelsen.

Afsluttende bemærkning

Hvis et selskab for indkomståret 2025 er omfattet af ny lovgivning om lempet dokumentationspligt for transfer pricing, men dette ikke afspejles i DIAS, kan der sendes en mail til kontrolledetransaktioner@sktst.dk.

Har du spørgsmål til opdateringer til selvangivelsen eller brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.