Lovkatalog: Det skal der ske på skatte-, moms- og afgiftsområdet

Skat

Udvidelse af medarbejderaktieordningen for mindre virksomheder

Der vil blive fremsat forslag om ændring af de eksisterende medarbejderaktieregler, så de fremover kan anvendes af en bredere kreds af nye og mindre virksomheder.

Forslaget forventes fremsat i november 2025.

Ejendomsbeskatning af naturejendomme og kolonihaver

Der vil blive forslået en ændring af ejendomsvurderingsloven, der vil lempe ejendomsbeskatningen af naturejendomme og kolonihaver.

Forslaget forventes fremsat i februar 2026.

Ophævelse af tillægsboafgift for arv til søskendebørn

Der vil blive fremsat forslag om fjernelse af tillægsboafgiften for arv til søskendes børn, så der herefter kun skal betales boafgift med 15 procent.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2026.

Fradrag for lønudgifter til udvikling af software

Adgangen til straksfradrag for udgifter til erhvervelse af software blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2025. Det betød også, at lønudgifter m.v. vedrørende udvikling af software fremover skal aktiveres og afskrives skattemæssigt som driftsmidler.

Der vil nu blive fremsat forslag om at genindføre fradragsretten for lønudgifter til udvikling af software i et vist omfang. 

Forslaget forventes fremsat i februar 2026.

Fradrag for udgifter til motions- og musikundervisning

Der vil blive fremsat forslag om indførelse af en fradragsret for udgifter til motions- og musikundervisning. Fradragsretten er tænkt som en kompensation for den nye EU-momspligt på sådanne ydelser.

Forslaget forventes fremsat i februar 2026.

Ophævelse af skattefritagelsen for havne

Den eksisterende skattefritagelse for havne vil blive foreslået ophævet.

Forslaget forventes fremsat i februar 2026.

Beierholm-afgørelser-Landsskatteretten

Moms og afgifter

Udvidelse af adgangen til refusion af elafgift vedrørende elbiler

Den eksisterende adgang til refusion af elafgift ved opladning af elbiler vil blive foreslået udvidet.

Forslaget forventes fremsat i oktober 2025.

Lavere elafgift for private husholdninger

Der vil blive fremsat forslag om nedsættelse af elafgiften for private husholdninger til EU’s minimumsgrænse på 0,8 øre pr. kWh. Nedsættelsen vil ske gradvist i årene 2026-2027.

Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2025.

Ændret vejafgift

Der vil blive foreslået en udvidelse af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2026.

Fjernelse af afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer

Der vil blive fremsat forslag om ophævelse af reglerne om afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer.

Forslaget forventes fremsat i februar 2026.

Nulmoms på bøger

Der vil blive fremsat forslag om indførelse af nulmoms på bøger.

Forslaget forventes fremsat i februar 2026.

Vi kan hjælpe

Hvis der er spørgsmål til gennemgangen af lovkataloget, er du velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.