EU er i gang med at ændre måden, vi producerer, bruger og genanvender produkter på. Kommissionens mål er at gøre Europa mere cirkulært, så vi bruger ressourcerne bedre og samtidig styrker europæiske virksomheders konkurrenceevne. Vi skal med andre ord omstille os fra en lineær til en cirkulær tankegang, når vi producerer og forbruger.

Et vigtigt redskab i den omstillingsproces bliver det digitale produktpas (DPP). Det digitale produktpas skal følge et produkt gennem hele dets levetid og gøre relevante oplysninger tilgængelige for dem, der på den ene eller anden måde bruger produktet. Det kunne for eksempel være andre virksomheder, kunder, reparatører, myndigheder og affaldsbehandlere. 

For mange SMV'er kan DPP umiddelbart lyde som endnu et bøvlet dokumentationskrav fra EU. Men inden du ærgrer dig på forskud, så læs videre, for produktpasset giver god mening set i en større sammenhæng.

Fra lineær til cirkulær økonomi

Det digitale produktpas er en integreret del af EU's Ecodesign for Sustainable Products Regulation, ESPR. Forordningen har til formål at holde produkter længere i materialekredsløbet ved at gøre dem mere cirkulære gennem krav til blandt andet øget holdbarhed, reparerbarhed, ved at facilitere en højere grad af genbrug og genanvendelse. Hvis det skal kunne lade sig gøre, har vi brug for en platform, som kan levere den information og sporbarhed, som gør det muligt at understøtte denne udvikling. Det er den funktion det digitale produktpas er tiltænkt. 

Produktpasset er produktets digitale identitetskort. Via en QR-kode, en NFC-chip eller anden databærer bliver det muligt at få adgang til relevante produktdata. Afhængigt af den konkrete produktgruppe kan det være oplysninger om materialer, oprindelse, CO2-aftryk og anden miljøpåvirkning, reparationsmuligheder, genbrug og genanvendelse – ja i princippet er der ubegrænsede muligheder.

Dermed kan produktets historie følges gennem hele livscyklussen fra produktion og til ’end-of- life’ med en forhåbentlig høj grad af genanvendelse.

Samme produkt, forskellige behov for information

Det er en vigtig pointe, at forskellige aktører omkring produktet ikke nødvendigvis skal se de samme informationer.

Forbrugeren kan for eksempel have brug for oplysninger om korrekt brug, vedligeholdelse og reparation. Reparatøren kan have behov for tekniske oplysninger og servicemanualer etc., mens affaldsbehandleren har brug for oplysninger om eventuelt indhold af farlige stoffer og anvisninger om korrekt affaldshåndtering. Myndigheder skal på deres side kunne kontrollere, om produktet har et gyldigt produktpas, og at det lever op til gældende krav. 

Produktpasset skal med andre ord kunne tilgås af forskellige brugere med forskellige adgangsrettigheder. Som udgangspunkt sker det via den samme QR-kode.

Den store udfordring bliver data

For mange virksomheder bliver DPP en langt større praktisk og teknisk opgave, end man umiddelbart forestiller sig. Det handler ikke kun om at fremskaffe de rigtige produktdata, men også om at etablere hele det data-flow og den digitale infrastruktur, der skal holde produktpasset opdateret og tilgængeligt gennem produktets levetid.

I praksis kan det betyde, at virksomheden skal etablere en løsning til at hoste produktpasset, skabe en brugerflade, generere og håndtere produktidentifikatorer og databærere samt sikre, at oplysninger løbende kan vedligeholdes og opdateres. Samtidig skal produktdata kunne bevæge sig mellem virksomhedens egne systemer, leverandører og andre aktører i værdikæden. Det gør DPP til både en data-, IT- og organisationsopgave.

Fra datagæld til sporbarhed

Mange SMV'er har det, vi kunne kalde en "datagæld". Det vil sige, at produktdata enten mangler eller måske allerede findes, men ligger spredt i ERP-systemet, på Excel-ark, i styklister, PDF'er, mails og hos forskellige leverandører.

Opgaven bliver derfor ikke kun at skaffe de data, der mangler, men også at samle og strukturere dem, så virksomheden kan dokumentere produktets vej gennem hele værdikæden. Her bliver sporbarhed helt central: Hvor kommer materialerne fra? Hvad består produktet af? Hvilken dokumentation kan leverandørerne levere? Og kan oplysningerne forbindes sikkert med det konkrete produkt på model-, batch- eller individniveau?

Det arbejde bør virksomhederne forholde sig til. Hellere i dag end i morgen...

Begynd nu – også selv om alle regler ikke er helt på plads

ESPR er en rammeforordning, og de konkrete produktkrav fastlægges løbende gennem produkt- og sektorspecifik regulering. Det sker administrativt gennem det, der i EU kaldes for delegerede retsakter. Faktum er, at vi endnu ikke kender alle datakrav for alle produktgrupper. Vi lægger så at sige skinnerne, mens toget kører. 

For jer i virksomhederne anbefaler vi, at I som første skridt allerede nu går i gang med at kortlægge produktdata, finde datahuller og stille større krav til dokumentation fra leverandører.

Start eventuelt med ét produkt eller én produktserie. Find ud af, hvilke oplysninger I allerede har, hvor de ligger, hvem der ejer dem, og hvilke oplysninger der mangler.

For DPP handler ikke kun om at være klar til et nyt EU-krav. Det handler om at få styr på produktdata, sporbarhed og dokumentation, som i stigende grad bliver en del af det at kunne dokumentere sit produkt og sin værdikæde.
 

Kontakt os

Lad Beierholm Bæredygtighed hjælpe dig med at navigere gennem disse ændringer og sikre, at din virksomhed er godt forberedt på fremtiden. Kontakt os for mere information og rådgivning.