Hvad er Løn? Hvordan undersøges og beregnes ligeløn?

Bragt i Nordjyske Stiftstidendes erhvervsbrevkasse den. 1. april 2025.

 

Spørgsmål

Vi vil gerne undersøge, om vi har ligeløn i vores virksomhed, men vi er usikre på, hvordan vi bedst opgør det. Hvad skal vi tage højde for, når vi sammenligner løn mellem mænd og kvinder, og hvordan undgår vi at drage forhastede konklusioner?

Vh. ejerleder i en SMV

 

Svar

I står ikke alene med denne udfordring. Mange mindre virksomheder oplever, at deres kunder, banker eller investorer efterspørger dokumentation for deres bæredygtighedsindsats, selvom de ikke er direkte underlagt lovpligtig rapportering.

Et godt sted at starte er den nye, frivillige VSME-standard (Voluntary Sustainability Reporting Standard for SMEs), som er udviklet af EU’s tekniske rådgivningsorganisation EFRAG. Denne standard er specielt designet til små og mellemstore virksomheder og giver en enkel og struktureret måde at rapportere om bæredygtighed. Den hjælper jer med at besvare de mest relevante spørgsmål fra jeres interessenter uden at skabe en tung administrativ byrde. Desuden har standarden den væsentlige fordel, at den principielt taler samme ESG-sprog, som anvendes af jeres store kunder til deres egen, lovbestemte rapportering.

Hvad indeholder VSME-standarden?

Det er et godt spørgsmål, for løn er ikke bare løn, og en simpel sammenligning af lønsedler mellem kvinder og mænd vil give et skævt billede af situationen.

I skal starte med at se på bruttolønnen, altså den samlede aflønning før skat og fradrag. Bruttoløn består af:

  • Grundløn – den faste løn, medarbejderen modtager
  • Pension – men kun den arbejdsgiverbetalte del af pensionsbidraget
  • Kontante tillæg – f.eks. overtidstillæg, anciennitetstillæg, bonus, salgsprovision, skurpenge
  • Kontante fradrag – f.eks. afspadsering eller ferieafholdelse med løntræk
  • Goder – firmabil, fri pc/mobil, sundhedsforsikring, videreuddannelse eller aktieordninger.

Når I sammenligner, så vil jeg anbefale, at I opgør bruttoløn på årsbasis for at fange udsving hen over året. De ikke-kontante ’goder’ skal I huske at omregne til et beløb, f.eks. hvad var driftsudgifterne til firmabilen (inkl. værditab)? Eller hvad er værdien af aktieordningen steget/faldet med i år?

For at tage hensyn til forskellig arbejdstid, skal I dividere bruttolønnen med arbejdstiden, sådan at I får en gennemsnitsløn til jeres sammenligning.

Deltidsansatte har typisk en lavere bruttoløn, men det betyder ikke nødvendigvis, at deres timeløn er lavere. På samme måde får medarbejdere på jobløn samme løn hver måned, uanset om de arbejder over eller ej. Så her er det vigtigt for jeres sammenligning, at medarbejderne registrerer deres tid, og overarbejde skal her medregnes uden hensyn til overenskomsttillæg, dvs. blot med antallet af faktiske timer.

Men hvad er arbejdstid egentlig? Med 37 timer/uge udgør arbejdsåret ca. 1.900 timer, men herfra skal I trække fravær – dvs. ferier, helligdage, seniororlov, skoleophold, sygefravær osv. Herefter er timerne typisk faldet til ca. 1.600 timer/år. Barselsorlov trækkes også fra, så hvis I har forskellige barselsregler for kvinder og mænd, vil det påvirke de beregnede gennemsnit.

Herefter kan I opgøre et gennemsnit for kvinderne og et gennemsnit for mændene. Sædvanligvis opgøres forskellen således: forskel / mænds gennemsnit x 100. Dermed får I et nøgletal for forskellen opgjort i procent.

Jeg vil anbefale, at I nøje undersøger forskellen. Der vil typisk være nogle forhold, som kan kaste lys på, hvad den skyldes. Derfor kan det være en fordel at beregne ekstra nøgletal, hvor I nuancerer nøgletallet og f.eks. tager højde for:

  • Stillingsniveau og ansvar – to medarbejdere kan have samme jobtitel, men forskellige ansvarsområder, hvilket kan påvirke lønnen.
  • Erfaring og anciennitet – løn stiger ofte med erfaring, så forskelle i anciennitet mellem mænd og kvinder kan påvirke den gennemsnitlige løn.
  • Lokation – medarbejdere i forskellige lande vil ofte have forskelligt lønniveau på grund af forskel i købekraften. Selv i Danmark er der forskel mellem hovedstaden og provinsen.

Når alle disse faktorer er korrigeret for, kan I beregne den uforklarlige lønforskel – altså den del af lønforskellen, som ikke skyldes objektive forhold. På den måde får I en reel indsigt i, om der er skævheder i lønnen, og om der eventuelt er behov for justeringer.

Palle Moldrup