EU’s ESG-håndbremse risikerer at blive et benspænd for danske SMV’er
Mange danske mindre og mellemstore virksomheder er allerede godt i gang med at integrere bæredygtighed i deres forretning. De investerer i systemer, kompetencer og rapportering, fordi deres kunder, samarbejdspartnere og banker efterspørger det – og fordi de ser det som en naturlig del af ansvarlig virksomhedsledelse.
Den gennemførte lempelse, som er en del af Omnibus-pakken, er derfor ikke nødvendigvis den gevinst, den fremstilles som.
I Danmark fritager det omkring 90 pct. af de virksomheder, der oprindeligt ville være omfattet af CSRD, selvom mange af dem allerede har forberedt sig på at skulle rapportere.
Uden et fælles rammesæt risikerer vi, at indsatsen går tabt. Reglerne bør forenkles og tilpasses virksomhedernes virkelighed, men de bør ikke afskaffes.
BLOGGEN
Beierholm Bæredygtighed
Palle Moldrup
Vi risikerer at ende med fragmenteret rapportering, hvor virksomheder kun leverer de data, som en enkelt kunde, samarbejdspartner eller bank efterspørger. Resultatet bliver et ikke-sammenligneligt kludetæppe uden mulighed for at bruge rapporteringen som løftestang til reel udvikling.
Dermed risikerer ESG-rapporteringen at miste værdi. Uden et fælles vilkår svækkes både konkurrencen og den grønne omstilling.
Det er her, benspændet opstår – ikke fordi virksomhederne nødvendigvis stopper helt, men fordi de mister en fast fælles ramme til at løfte arbejdet til næste niveau.
Langt størstedelen af virksomheder, som arbejder forretningsmæssigt med bæredygtighed, oplever faktisk en konkurrencefordel...
Vi gør det komplekse enkelt
Hos Beierholm Bæredygtighed hjælper vi vores kunder med at forstå krav og muligheder inden for bæredygtighed og giver samtidig kompetencer, viden og værktøjer til at agere efter bæredygtighedsagendaen i praksis. Som betroet sparringspartner tilbyder vi rådgivning, der ikke blot sikrer compliance, men også styrker din forretning og konkurrencekraft.
Bankerne strammer kravene
Samtidig er det paradoksalt, hvis tusindvis af virksomheder ikke har en fælles ramme for ESG-rapportering, netop som bankerne i løbet af 2025 bliver pålagt at integrere ESG-risici i deres risikostyring og stresstest.
Det gælder store som små virksomheder, som fremover kan blive mødt med krav om at dokumentere deres klima- og miljømæssige risici for at få adgang til finansiering.
Bankerne kommer derfor til at efterspørge data på tværs af hele erhvervslivet. Men uden en fælles rapporteringsramme risikerer vi, at det ender i en jungle af forskellige formater og krav. Det vil hverken skabe gennemsigtighed eller mindske byrden for virksomhederne.
Tværtimod kan konsekvensen blive, at det bliver både tungere og dyrere at skaffe kapital. Uden en fælles ramme skal virksomhederne tilpasse deres ESG-data til forskellige banker og investorer, hvor en standardiseret rapportering kunne have gjort processen både enkel og effektiv.
Hvis vi virkelig vil understøtte både virksomhederne og den grønne omstilling, bør vi agere anderledes. Langt størstedelen af virksomheder, som arbejder forretningsmæssigt med bæredygtighed, oplever faktisk en konkurrencefordel.
En uambitiøs ESG-politik er derfor ikke bare et tab for virksomhederne selv, men også for Danmark, hvor mindre og mellemstore virksomheder udgør rygraden i erhvervslivet. De skal ikke overbebyrdes med krav, men de skal heller ikke overlades til kaos.
EU’s frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, VSME, får derfor en nøglerolle for de mindre og mellemstore virksomheder. Den kan blive den afgørende hjælp i bestræbelserne på at efterkomme efterspørgsel på ESG-data fra kunder, banker og øvrige interessenter – en efterspørgsel, som ikke nødvendigvis aftager, selvom EU vælger at lempe på CSRD-regelsættet.
Spørgsmålet er nemlig ikke, om vi skal have ESG-rapportering. Det skal vi. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst forbereder det danske erhvervsliv på omstillingen, og hvordan vi tager ansvaret på os hver især. Så vi sammen formår at løfte opgaven og dermed øge Danmarks konkurrenceevne ved at accelerere den grønne omstilling.
