Sundhedsordning

Personalegoder i form af arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser skal som udgangspunkt beskattes hos medarbejderen. Er der tale om en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som dækker skader både i og uden for arbejdstid, udgør den skattepligtige værdi præmien på hele forsikringen, medmindre forsikringen er opdelt i særskilte policer.

En forsikringspræmie på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der dækker ydelser i form af behandling af medarbejderens misbrug af bl.a. medicin, alkohol eller andre rusmidler, er under visse betingelser skattefri for medarbejderen. Dette gælder, når arbejdsgiveren tilbyder forsikringen til samtlige medarbejdere på ens vilkår. Behandling af andre former for misbrug er ikke omfattet af disse regler. Derudover er det en betingelse, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at der skal foreligge en skriftlig lægeerklæring, og at denne rent faktisk foreligger i forbindelse med behandling omfattet af forsikringen.

Skattefriheden omfatter også arbejdsgiverens refusion af udgiften til en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, som medarbejderen selv har tegnet.

Omfatter en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring både misbrugsbehandling, rygeafvænning og øvrige behandlinger, gælder skattefriheden kun den del af præmien, som dækker misbrugsbehandlingen/rygeafvænningen. 

Hvis arbejdsgiveren ikke har en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, men blot afholder udgiften ved konkrete opståede behov, er der på samme måde et krav om, at det er en del af virksomhedens generelle personalepolitik, at en sådan behandling 
tilbydes – og at der er en lægeerklæring.

Desuden kan man som arbejdsgiver afholde medarbejderens sundhedsudgifter, der vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Arbejdsgiverbetalt præmie på en sådan forsikring er ligeledes skattefri for medarbejderen. Ifølge praksis er behandlingsformer som psykolog, psykiater, zoneterapi, akupunktur, fodterapi, kinesiologi samt massage noget som kan tilbydes medarbejderen som forebyggende behandling af arbejdsrelaterede skader. Det er en betingelse, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdets udførelse og den skade eller sygdom, som medarbejderen får forebyggende behandling for.

Derudover kan arbejdsgiveren tilbyde medarbejderne en sundhedsforsikring, der dækker behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader. Når der er tale om en sundhedsforsikring, er det forsikringens dækning og vilkår herfor, der skal vurderes i forhold til, om der er årsagssammenhæng mellem den konkrete medarbejders arbejdsforhold.

Generel behandlingsforsikring

Arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, der dækker behandling af skader, som opstår i fritiden, er et skattepligtigt personalegode. 

Skattepligten omfatter arbejdsgiverbetalte ordninger, der dækker behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Medarbejderen skal beskattes, hvad enten arbejdsgiveren afholder udgiften via en forsikring, eller arbejdsgiveren betaler for enkelte behandlinger for den enkelte medarbejder.

Forsikringer, der udelukkende dækker misbrug af medicin m.v., er dog skattefrie, som nævnt tidligere.

Betaler arbejdsgiveren en generel behandlingsforsikring på vegne af medarbejderne, beskattes medarbejderne af forsikringspræmien og ikke af eventuelle udgifter, som forsikringsselskabet evt. efterfølgende afholder. Er flere af medarbejderne dækket af forsikringen, vil det være den gennemsnitlige præmie pr. person, som den enkelte medarbejder er skattepligtig af.

Derudover er arbejdsgivers refusion af udgifter til en generel forsikring, som medarbejderen selv har tegnet, ligeledes skattepligtig for medarbejderen.

Publikationen erstatter ikke rådgivning og skal alene betragtes som generel vejledning. Ved specifikke spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling eller din daglige revisor.