Dagsbeviser/Gulpladebiler

Ved at købe et dagsbevis er det muligt at frikøbe en varebil, der ellers som udgangspunkt kun må anvendes erhvervsmæssigt. Der kan højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår.

Køber arbejdsgiveren dagsbeviser til medarbejderen, bliver medarbejderen skattepligtig heraf, som var der tale om løn.

BeskatningA-indkomst
IndberetningspligtJa, rubrik 13
AM-bidragJa
Skattefri bagatelgrænse, DKK 1.400Nej
Bagatelgrænse, DKK 7.600Nej

Moms

 Totalvægt  
højst 3.000 kg
Totalvægt  
3.001-4.000 kg
Virksomheden har trukket hele moms beløbet fra 
ved køb/leje
Dagsbevis:  
DKK 225 pr. døgn
Dagsbevis:  
DKK 185 pr. døgn
Virksomheden har IKKE trukket hele moms beløbet 
fra ved køb/leje
Dagsbevis:  
DKK 185 pr. døgn
Dagsbevis:  
DKK 185 pr. døgn
Beierholm Varebiler (gulpladebiler) skatte- moms- og afgiftsregler

Den momspligtige virksomhed, der ejer eller lejer varebilen, har ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser.

For dagsbeviser til varebiler på højst tre ton totalvægt, hvor momsen af købet/lejen er fratrukket, er momsen fastsat til en standardsats på DKK 40 – dvs. af prisen på DKK 225 udgør momsbetalingen DKK 40.

For dagsbeviser til biler på mellem tre og fire ton totalvægt skal virksomheden beregne og betale en udtagningsmoms.

Udtagningsmomsen, der beregnes af kostprisen for den private anvendelse, skal bogføres som salgsmoms.

Efter vores opfattelse kan man som udgangspunkt anvende det samme momsbeløb, som der skal betales ved køb af dagsbeviser for gulpladebiler på højst tre ton totalvægt. Dette momsbeløb udgør DKK 40 om dagen.

Dog kan det ikke udelukkes, at udtagningsmomsen vil være højere, hvis der er tale om en meget dyr bil. 

Publikationen erstatter ikke rådgivning og skal alene betragtes som generel vejledning. Ved specifikke spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling eller din daglige revisor.