EY overdrager Horsens-kontor til Beierholm

Søren-V-Pedersen_Beierholm.jpg
Partner og adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm.

Beierholm ønsker at udvide forretningen i det midtjyske og tror på vigtigheden af en lokal tilstedeværelse i Horsens. Dette er baggrunden for, at EY i Horsens nu skifter navn til Beierholm.

“Med udvidelsen i Horsens styrker vi Beierholms kompetencer og udbredelse som rådgiver og revisor for mindre og mellemstore virksomheder i det midtjyske område. Disse ambitioner kan vi i endnu højere grad indfri med tilkøbet af EY i Horsens, da de – ligesom os – har et stærkt lokalt engagement med fokus på markedet for mindre og mellemstore virksomheder,” siger adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm.

De nuværende partnere, Uffe Black Jensen og Morten Klarskov Larsen, bliver sammen med ca. 40 medarbejdere en del af Beierholm pr. 1. juli 2023.

Jan-C-Olsen_EY.jpg
CEO for EY i Danmark, Partner og leder af Assurance, Jan C. Olsen.

“Baggrunden for overdragelsen er, at EY ønsker at samle sine aktiviteter i større enheder, for derigennem at styrke vores fokus på markedet, videndeling, kompetenceudvikling og fleksibilitet,” siger Jan C. Olsen, CEO og partner i EY Danmark.

“Det glæder os derfor meget, at vi sammen med Beierholm har fundet frem til en løsning, som bliver til glæde for både vores dygtige lokale medarbejdere og partnere i Horsens og for erhvervslivet i byen. Det har været afgørende for, at vi kunne indgå en god aftale for alle parter,” siger Jan C. Olsen.

Jan C. Olsen understreger, at EY fortsat vil betjene alle typer af midtjyske virksomheder ud af kontorerne i Herning, Aarhus, Vejle og Kolding og at EY vil fortsætte med at foretage investeringer i såvel medarbejdere som kunder.
 

For yderligere oplysninger

  • Partner, adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm. E-mail svp@beierholm.dk - Telefon 98 18 72 00. Mobil 51 26 06 31.

  • CEO for EY i Danmark, Partner og leder af Assurance, Jan C. Olsen. E-mail Jan.C.Olsen@dk.ey.com – Mobil 51 58 26 08.

  • Partner, statsautoriseret revisor Uffe Black Jensen, EY Horsens. E-mail Uffe.B.Jensen@dk.ey.com - Mobil: 25 29 30 16.


 

Beierholm - tilmelding til nyhedsservice

Tilmeld dig nyhedsservice

Bliv opdateret med aktuelt nyt. Modtag inspiration og indsigter, der kan lette hverdagen og flytte forretningen. Få invitationer til events, netværk, kurser og webinarer.

Tilmeld dig nyhedsservice