Beierholm kåres som Danmarks bedste arbejdsplads

Beierholm-Danmarks-bedste-arbejdsplads-1.jpg
Beierholm på scenen ved Great Place to Work kåringerne i Wallmans Cirkusbygningen, København.
Beierholm-Danmarks-bedste-arbejdsplads-2.jpg
Søren Krogstrup, direktør for Mennesker & Kultur i Beierholm, og Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm, med titlerne som Danmarks bedste arbejdsplads og Bedste arbejdsplads for unge under 25.

Beierholm indtager førstepladsen i kategorien for virksomheder med mere end 250 medarbejdere, og kåres samtidig til den bedste arbejdsplads for unge under 25 år. 

 

Stærk kultur og kontinuitet

Med mere end 2.000 medarbejdere fordelt på 40+ kontorer over hele landet er kåringen en markant anerkendelse af en kultur, der ifølge Beierholm er bygget op over en lang årrække – med mennesker i centrum.

- Jeg er allermest stolt over, at vi er lykkedes med at skabe et stærkt fællesskab, der kan rumme de forskelligheder, som tilsammen er Beierholm. Vi bruger mange ressourcer på initiativer, der understøtter en attraktiv arbejdsplads, men vigtigst er, at vi på tværs af vores mere end 40 lokale kontorer har kollegaer, der tager et stort ansvar for Beierholm-kulturen, fortæller Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm, der de seneste mange år har været en fast del af top-5 ved Great Place to Works kåringer.

 

Fleksible rammer med plads til liv

Beierholm har de seneste år arbejdet målrettet med at skabe rammer for et arbejdsliv i balance – blandt andet gennem fleksibel arbejdstid, hybridarbejde, attraktive barsels- og seniorordninger samt løbende balancesamtaler mellem leder og medarbejder.

- Vi er en branche med høje krav. Netop derfor har vi bevidst prioriteret at skabe fleksible rammer – uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvarlighed. Vi arbejder med et liv i balance, hvilket betyder, at vi er en arbejdsplads, hvor der er forståelse for og plads til vores forskellige livsfaser og de behov, der følger med, forklarer Søren Krogstrup, direktør for Mennesker & Kultur i Beierholm. 

 

Også Danmarks bedste arbejdsplads for unge

At Beierholm tilmed vinder i kategorien Bedste arbejdsplads for unge under 25 år, en pris Beierholm tidligere har vundet to gange, er resultatet af et kontinuerligt fokus på at give unge en god start på arbejdslivet – fagligt, socialt og menneskeligt. 

- Vi byder hvert år velkommen til cirka 150 trainees. Det er en enorm investering i vores fremtid, og vi har derfor stor interesse i at engagere vores unge kolleger på den lange bane. Jeg er derfor glad for, at vi er lykkedes med at skabe faglige og sociale fællesskaber, hvor de føler sig velkommen, forklarer Søren Krogstrup, der blandt andet har været med til at etablere et ungepanel, hvor virksomhedens unge medarbejdere har mulighed for dialog og sparring direkte med direktionen.

Næsten hver femte medarbejder i Beierholm er under 25 år, og virksomheden har gennem flere år investeret massivt i trainee- og udviklingsforløb, buddyordninger og tidligt ansvar i trygge rammer. I det hele taget har kompetenceudvikling og individuelle karriereveje høj prioritet i Beierholm – på tværs af både faglighed og alder.

 

Trivsel som strategisk konkurrencekraft

Hos Beierholm hænger medarbejdertrivsel og virksomhedens strategi tæt sammen. Visionen “Bedst til mennesker – kunder og medarbejdere” udgør et afgørende fundament for ambitionen om at være den foretrukne sparringspartner for danske mindre og mellemstore virksomheder.

- Vores kolleger er Beierholms største aktiv. Deres engagement og arbejdsglæde er helt afgørende for vores forretning. Når medarbejdere trives, udvikler sig og har stort engagement, så følger kvaliteten i rådgivningen og relationen til kunderne med. Derfor er denne kåring også et kvalitetsstempel af vores måde at drive forretning på, og der skal lyde en stor tak til alle i Beierholm, slutter Søren V. Pedersen.

Fakta om kåringen af Danmarks bedste arbejdspladser® 

  • Great Place to Work® kårer hvert år Danmarks bedste arbejdspladser® - i år inden for fire størrelseskategorier, hvoraf 250+ medarbejdere er den største.
  • Beierholm har de seneste 15 år ligget i top fem blandt Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien for store arbejdspladser og vandt i år denne kategori sammen med specialprisen ”Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år”. To gange tidligere er Beierholm kåret til Danmarks bedste arbejdsplads og tildelt unge-prisen. 

Om Beierholm

Med 2.000+ medarbejdere fordelt på mere end 40 kontorer over hele landet er Beierholm i dag en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder. Med afsæt i centrale kompetencecentre og lokale afdelinger har Beierholm fokus på at servicere mindre og mellemstore virksomheder i hele landet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst

  • Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm 
    Tlf. 96 34 78 25, mobil 51 26 06 31 og e-mail: svp@beierholm.dk
     
  • Søren Krogstrup, direktør for Mennesker & Kultur i Beierholm
    Tlf. 87 32 59 36, mobil 22 79 00 98 og e-mail: sck@beierholm.dk
     
  • Martin Nørgaard Bach, kommunikations- & marketingchef i Beierholm
    Tlf. 33 43 43 92, mobil 25 27 01 40 og e-mail: manb@beierholm.dk

 

Beierholm - tilmelding til nyhedsservice

Tilmeld dig nyhedsservice

Bliv opdateret med aktuelt nyt. Modtag inspiration og indsigter, der kan lette hverdagen og flytte forretningen. Få invitationer til events, netværk, kurser og webinarer.

Tilmeld dig nyhedsservice