Beierholm donerer mere end én million kroner til lokale formål
Donationen er en del af en landsdækkende indsats, hvor Beierholms mere end 40 kontorer over hele landet har udvalgt lokale velgørende formål og foreninger. Samlet donerer virksomheden nu mere end én million kroner til lokale initiativer.
– Vi har besluttet at donere 500 kroner pr. medarbejder til et godt, lokalt formål i de områder, hvor vi er etableret med et Beierholm kontor. Donationsmodtagerne er valgt lokalt af medarbejderne, som dermed kan støtte et formål eller en forening, der gør en vigtig forskel i netop deres lokalområde, siger Søren V. Pedersen, administrerende direktør i Beierholm.
Donationerne sker i anledning af, at Beierholm nærmer sig afslutningen af en vellykket vækststrategi, hvor virksomheden i perioden er vokset betydeligt og netop har passeret en omsætning på to milliarder kroner. Det er en milepæl, der er nået i takt med, at Beierholm har udviklet sig til at blive en af landets førende revisions- og rådgivningsvirksomheder til de mindre og mellemstore virksomheder:
- Vi er til stede i hele Danmark og lever af stærke lokale relationer. Derfor vil vi gerne markere milepælen ved at støtte nogle af de mange organisationer, foreninger og initiativer, som hver dag gør en forskel for de mange lokalområder rundt om i landet, siger Søren V. Pedersen.
Fakta om Beierholms lokale donationer
- Beierholm har rundet to milliarder kroner i omsætning og har besluttet at donere 500 kroner pr. medarbejder til lokale velgørende formål. Det er de lokale sektioner i Beierholm som vælger, hvilket formål donationen skal gå til.
- Beierholm beskæftiger i dag mere end 2.000 medarbejdere fordelt på over 40 kontorer i hele Danmark. Samlet set donerer Beierholm mere end en million kroner.
Om Beierholm
Med 2.000+ medarbejdere fordelt på mere end 40 kontorer over hele landet er Beierholm i dag en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder. Med afsæt i centrale kompetencecentre og lokale afdelinger har Beierholm fokus på at servicere mindre og mellemstore virksomheder i hele landet. Som partnerdrevet og 100% danskejet virksomhed investerer Beierholm i langsigtede relationer og lokal beslutningskraft.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
- Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm
Tlf. 96 34 78 25, mobil 51 26 06 31 og e-mail: svp@beierholm.dk
- Thomas Jansen, kommunikation & marketing (for adgang til lokal kontaktperson)
Tlf. 96 34 79 06, mobil 24 66 20 75 og e-mail: thj@beierholm.dk
Tilmeld dig nyhedsservice
Bliv opdateret med aktuelt nyt. Modtag inspiration og indsigter, der kan lette hverdagen og flytte forretningen. Få invitationer til events, netværk, kurser og webinarer.