Ny skattepartner i Beierholm

 

 

 

 

Som skattepartner med base på Beierholms Aarhus-kontor i Skejby får Ole Møller Lauritzen til opgave at gøre skatterådgivningen endnu mere synlig og mærkbar for virksomhederne i det midtjyske.

Virksomhederne har brug for hjælp til skatten

Ole Møller Lauritzen kommer til Beierholm i kølvandet på en flot karriere, der startede i SKAT og senere førte ham til Deloitte, hvor han havde ansvar for forretningsudvikling i SMV-segmentet. Han har således dyb indsigt i skattespørgsmål både set fra virksomhedernes og SKATs side. I begge organisationer har han hjulpet hundredvis af virksomheder – fra de små til de helt store – med at finde vej gennem skattejunglen. Og virksomhederne har mere end nogensinde brug for kompetent rådgivning, fortæller han:

”Den danske skattelovning er hele tiden i bevægelse, og den er ikke blevet mindre kompleks med årene. Der er både muligheder og faldgruber, og får virksomheden ikke den rette rådgivning, kan det blive dyrt. Det ved de fleste virksomheder godt, og derfor er skat ofte centralt i dialogen med kunderne. Jeg oplever, at skat ofte er det første, jeg taler med virksomhederne om, men det er sjældent det sidste, jeg hjælper dem med.”

Det er bedst at sidde med ved bordet

I Beierholm deler man Ole Møller Lauritzens syn på skatterådgivning som en ydelse, der lige-som de øvrige rådgivningsydelser skal udfoldes tæt på kunderne. Beierholm råder i forvejen over Danmarks største skatteafdeling med fokus på mindre og mellemstore virksomheder. Med Ole Møller Lauritzen ønsker Beierholm i endnu højere grad at gøre skatterådgiveren til en del af teamet omkring virksomheden. Det falder i god tråd med Ole Møller Lauritzens erfarin-ger:

”Det er i den direkte dialog med kunderne, at de bedste løsninger opstår – især dem, man ikke kan gætte sig til, når man sidder hjemme på kontoret. Virksomhederne er jo ikke skatteeksperter, og man kan ikke forlange, at de ved alt om deres behov for skatterådgivning. Den slags får vi afdækket meget bedre, når jeg sidder over for virksomheden sammen med revisor.”

Skatterådgivning er ikke kun for de store

Som skatterådgiver for en lang række SMV-virksomheder ved Ole Møller Lauritzen også, at det ikke kun er de store virksomheder, der kan få gavn af direkte skatterådgivning:

”Kunderne får mere for pengene, når der sidder en person med ved bordet, som har stor erfaring med de skattemæssige udfordringer og konsekvenser af de dispositioner, de foretager sig. Nogle virksomheder, især de større, har brug for løbende og direkte skatterådgivning, men jeg er der ikke kun for dem. Jeg er der også for den lille håndværksvirksomhed, der over-vejer at skifte virksomhedsform eller generationsskifte. Det er typisk i forbindelse med de store begivenheder i en virksomheds liv, at det er vigtigt at have den rigtige rådgiver med på side-linjen.”

Først og fremmest kundernes partner

Ole Møller Lauritzen tiltrådte hos Beierholm den 1. marts, og fra 1. maj træder han ind i partnerkredsen. Som medejer får han dermed også indflydelse på den retning, som Beierholm kommer til at bevæge sig i:

”Jeg valgte Beierholm, fordi det er et stort rådgivningshus med en hulens masse viden og er-faring. Man kan kalde det for kritisk masse, og det spiller altså en rolle, når man står over for en kunde med en specifik udfordring. Det er klart, at en rådgivningsvirksomhed, der næsten dagligt hjælper virksomheder med for eksempel generationsskifte, er bedre klædt på til opgaven end det lille revisionskontor, der gør det en gang hvert femte år. Det er lige præcis den rolle, jeg glæder mig til at udfylde og udvikle i Beierholm. Først og fremmest som kundernes skattepartner, der ser nye muligheder og håndterer helt konkrete udfordringer.”

Ole Møller Lauritzen

55 år
Født og opvokset i Horsens
Skattepartner i Beierholm med base i Aarhus
Uddannet cand.merc.aud. 
Tidligere ansat i SKAT og Deloitte

Yderligere information

Ole Møller Lauritzen
Telefon: 23 60 60 03
Mail: ola@beierholm.dk