IT-supporter til Beierholm

Beierholm Aalborg

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i IT-supporten hos en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder? Trives du med at hjælpe kolleger med deres tekniske udfordringer – og har du erfaring med brugersupport af IT-systemer? Så kan det være dig, vi søger.

Hos Beierholm arbejder vi målrettet på at skabe en stabil og effektiv IT-understøttelse af vores forretning. Vores IT-afdeling spiller en central rolle i at understøtte mere end 2000 kolleger fordelt på kontorer i hele landet, og supportteamet er helt afgørende for, at hverdagen glider for vores mange revisorer, rådgivere og administrative medarbejdere. Vi søger derfor en IT-supporter, der med sit servicegen, tekniske indsigt og et struktureret blik kan være med til at styrke vores team og sikre, at vores brugere oplever en stabil og imødekommende support.

Du bliver en del af et velfungerende team på fem fuldtidssupportere. Teamet er præget af godt samarbejde, hjælpsomhed og en uformel omgangstone, hvor vi sammen sørger for at dække en bred vifte af opgaver. Gennem en høj grad af standardisering har vi mulighed for at drive et stort setup med relativt få ressourcer, og vi arbejder hele tiden på at finde smartere måder at understøtte forretningen på. Som ny kollega får du en vigtig rolle i at fastholde og videreudvikle dette niveau.

Som IT-supporter får du en varieret hverdag, hvor du både løser konkrete brugerhenvendelser og bidrager til udvikling af systemer og processer. Dine opgaver vil blandt andet bestå i at:

  • Yde daglig support til kolleger via telefon, elektronisk system og ved direkte kontakt
  • Sikre korrekt prioritering, løsning og evt. eskalering af opgaver
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejledninger og guides til kolleger
  • Deltage i IT-projekter, hvor du repræsenterer supportperspektivet og bidrager til en succesfuld implementering
  • Arbejde proaktivt med optimering og overvågning, så vores systemer er tilgængelige og stabile

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som IT-supporter og en relevant uddannelse. Du er vant til at håndtere forskellige typer af tekniske problemstillinger og trives med variation i dagligdagen. Du har indgående kendskab til Microsoft Office-universet og evner at sætte dig ind i nye systemer. Som person er du velformuleret i både skrift og tale, og du kan kommunikere professionelt med brugere på alle niveauer. Du motiveres af at hjælpe andre, tager ejerskab for dine opgaver og finder værdi i at give kollegerne en god serviceoplevelse. Har du erfaring med ITIL eller lignende rammeværk, er det en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstiden planlægges mellem 7.00 og 17.00, og vi har ingen tilkaldeordning. Det betyder, at du kan se frem til en stabil hverdag med god balance mellem arbejds- og privatliv. Samtidig vil du have mulighed for at specialisere dig inden for et bestemt produktområde alt efter interesse og kompetencer – fx dokumentation, projektdeltagelse eller andet.

Hos Beierholm bliver du en del af en moderne organisation, der år efter år kåres som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi lægger vægt på trivsel, udvikling og et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Du får kompetente kolleger, som du kan sparre med i det daglige, og en kultur, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.

Er du nysgerrig på stillingen? Kontakt rekrutteringskonsulent Steffen Berg Bendtsen på telefon 96 34 78 67. Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler, at du sender din ansøgning og CV snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 2.000 medarbejdere fordelt på kontorer i over 40 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.