Bæredygtighed – hvordan kommer vi i gang?
Bæredygtighed er ikke blot et krav – det rummer masser af muligheder
Flere og flere virksomheder opdager, at bæredygtighed ikke kun handler om compliance og rapportering – det handler om at skabe langsigtet værdi. Det er en mulighed for at styrke forretningen og gøre en reel forskel.
Hvis I også ønsker at komme i gang med bæredygtighedsarbejdet, men oplever, at det kan være svært at finde det rette udgangspunkt, er I ikke alene. Mange står med samme spørgsmål: Hvor starter vi – og hvordan sikrer vi, at indsatsen giver mening?

Her er tre gode råd:
Det første skridt er at forstå, hvor bæredygtighed kan findes i netop jeres forretning, og for at opnå denne forståelse, kræver det et overblik over jeres forretningsmodel, interessenter og værdikæde.
Ved at kortlægge værdikæden får I typisk et klart billede af de centrale aktiviteter og relationer i jeres forretning. Denne indsigt danner et solidt grundlag for at identificere, hvor I som virksomhed har en reel påvirkning på mennesker, miljø og samfund og hvor omverdenen har indflydelse på jer.
Når I har overblik over jeres værdikæde og forretningsmodel, kan det være værdifuldt at overveje, hvilke bæredygtighedsfaktorer der er mest relevante for jer at arbejde med.
Det behøver ikke være komplekst. Start med at spørge jer selv:
- Hvor i værdikæden har vi størst miljømæssig eller social påvirkning?
- Hvad efterspørger vores forskellige interessenter såsom kunder, bank eller investorer?
- Hvilke områder giver mest mening at tage fat på først?
Ved at tage stilling til, hvad der er væsentligt for jer, kan I prioritere indsatsen og skabe en bæredygtighedsretning, der er både målrettet og meningsfuld.
Når I har styr på retning og relevans, kan I begynde at arbejde med data, sætte konkrete mål og organisere indsatsen.
Vi tilbyder sparring, kompetencer og værktøjer, der gør det nemt at komme i gang. Så tag fat i os. Vi står klar til at hjælpe jer godt i gang.