Multi-Tech & AGJ er blevet solgt til Wicotec Kirkebjerg

 

Rent-Tech A/S, herunder datterselskaberne Multi-Tech A/S og Asger G. Jørgensen A/S (“AGJ”) samt Rent-Techs ejerandel på 50,5 % i El-Centret Højby ApS, er blevet solgt til Wicotec Kirkebjerg, som er en del af Aarsleff-koncernen. Beierholm Corporate Finance har rådgivet ejerne i salgsprocessen.

"Vi har opbygget vores virksomhed omkring stærk faglighed, godt arbejdsmiljø og tætte kunderelationer. Derfor har det også været vigtigt for os at finde den rigtige partner til næste kapitel. I Wicotec Kirkebjerg har vi fundet en ejer, som både forstår vores forretning og kan give os nogle muskler og muligheder, vi ikke har haft alene. Gennem hele processen har Beierholm Corporate Finance været en betroet rådgiver og bidraget med stærke transaktionskompetencer samt en dyb brancheforståelse inden for teknisk installation og service."

- Niels Jørgensen, CEO & medejer, Rent-Tech A/S

Beierholm-Corporate-Finance-Tent-Tech-case.jpg

Rent-Tech-koncernen består af specialiserede virksomheder inden for tekniske installationer, service og rustfrie rør- og smedeløsninger. Multi-Tech leverer el-tekniske installations- og serviceløsninger til medicinal- og fremstillingsindustrien, mens AGJ er specialiseret i rustfrie rørsystemer og metalarbejde til medicinal-, fødevare- og den bredere procesindustri. Samlet beskæftiger koncernen mere end 500 medarbejdere på Vestsjælland.

Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende leverandør af tekniske entreprenør-, service- og ingeniørydelser og indgår i den børsnoterede Aarsleff-koncern, som beskæftiger næsten 9.000 medarbejdere. Med opkøbet styrker Wicotec Kirkebjerg sin position på Vestsjælland og udvider sine kompetencer inden for tekniske installationer samt løsninger til procesindustrien.

Som en del af Wicotec Kirkebjerg fortsætter selskaberne under deres eksisterende brands og ledelsesteams, samtidig med at de får adgang til yderligere ressourcer, kompetencer og kapacitet til at håndtere større og mere komplekse projekter.

Med transaktionen indtræder Rent-Tech-koncernen i et nyt partnerskab, der positionerer virksomhederne til næste fase af deres vækst og udvikling.

"Multi-Tech og AGJ har opbygget stærke markedspositioner baseret på teknisk ekspertise, en unik kultur og langvarige relationer inden for attraktive industrielle slutmarkeder. Transaktionen er et tydeligt eksempel på den fortsatte konsolidering inden for det bredere marked for tekniske installationer, hvor vi oplever betydelig interesse fra både strategiske og finansielle købere."

– Daniel Sand, Partner – Beierholm Corporate Finance

Beierholm-Corporate-Finance-Daniel-Sand-bloggen.jpg

Udfordring 

Ejerne af Rent-Tech ønskede at finde den rette partner til virksomhedernes næste kapitel. Det var afgørende at identificere en ejer, som forstod forretningen og kunne tilføre yderligere ressourcer og nye muligheder, samtidig med at den stærke faglighed, det gode arbejdsmiljø og de tætte kunderelationer blev bevaret.

Løsning

Beierholm Corporate Finances rolle omfattede at positionere selskabet optimalt over for potentielle købere og gennemføre en struktureret samt konkurrencepræget salgsproces med fokus på at identificere den partner, der bedst kunne understøtte virksomhedernes langsigtede udvikling. Hertil kom rådgivning om transaktionsstruktur og vilkår samt koordinering af processen frem mod underskrivelse og gennemførelse af handlen.

Resultat

Transaktionen blev gennemført med Wicotec Kirkebjerg, en del af Aarsleff-koncernen, som ny ejer af Rent-Tech, Multi-Tech og AGJ samt Rent-Techs ejerandel på 50,5 % i El-Centret Højby ApS. Aftalen skaber en stærk platform for den videre udvikling af virksomhederne og giver adgang til yderligere ressourcer, flere kompetencer og dyb projekterfaring, samtidig med at den eksisterende faglighed, kultur og kunderelationer videreføres.

Seneste transaktioner

Vores erfaring fra 7.000 gennemførte transaktioner globalt, heraf mere end 300 transaktioner i Danmark, giver unik adgang til mulige købere, sælgere og finansieringskilder. 

Se flere transaktioner her.

 

Vi kan også hjælpe dig

 

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvilke muligheder for rådgivning og sparring vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.

Kontakt os, så vi sammen kan drøfte markedet for transaktioner inden for din branche generelt og mulighederne for din virksomhed specifikt. Gå til kontaktformular.

Her kan du skrive en kort besked til os som indledning til mødet.