Revisorpraktikanter til januar 2027
Er du nysgerrig på, hvordan livet som revisor egentlig ser ud? Så har du chancen! Til januar 2027 kan du blive praktikant hos Beierholm og få tre måneder fyldt med læring, ansvar og masser af indsigt i branchen. Hos os får du lov til at prøve kræfter med virkelige opgaver, og vi tror på, at et praktikforløb hos Beierholm giver dig et solidt fundament for din fremtidige revisorkarriere. Vi håber naturligvis, at den karriere fortsætter hos os som revisortrainee i september 2027.
Få værdifuld erfaring med revision og regnskab
Som revisorpraktikant i Beierholm vil du få praktisk erfaring med at planlægge og løse nogle af de væsentlige opgaver, som erfarne revisorer arbejder med. Vi er overbeviste om, at dette er med til at udvikle og afprøve dine færdigheder som revisor. Dine arbejdsopgaver koordineres i samarbejde med din buddy for at sikre, at du får konkret erfaring undervejs.
Eksempler på arbejdsopgaver inkluderer:
- Bogføring, afstemning og momsafregning
- Planlægning og gennemførelse af opgaver på mindre virksomheder
- Udarbejdelse af regnskaber for virksomheder og personer.
En lærerig start med dygtige kolleger
Hos Beierholm bliver du en del af et behageligt arbejdsmiljø med erfarne og fagligt kompetente kolleger. Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø og skaber aktivt balance mellem arbejdsliv og privatliv, så du trygt kan udvikle dig både personligt og professionelt som praktikant hos Beierholm.
Vi tilbyder en struktureret start ved at matche dig med en buddy, der fungerer som en værdifuld sparringspartner og støtter dig gennem sidemandsoplæring. Udover din buddy er du naturligvis også en del af et team bestående af dygtige kolleger, som står klar til at guide dig gennem hele din praktikperiode.
Vejen til at blive praktikant hos Beierholm
Som praktikant kommer du med en igangværende Finansøkonom, Finansbachelor, Financial Controller, professionsbachelor i skat eller lignende uddannelse. Det vigtigste er dog, at du har:
- En grundlæggende interesse for revisorfaget, tal og data
- En motiveret tilgang til læring og udvikling – og mod på at blive udfordret
- Lyst til at arbejde sammen med og lære af erfarne kolleger.
Vi tilbyder dig
I korte træk tilbyder Beierholm tre måneders praktik med opstart i januar 2027. Du vil få mulighed for at deltage i ”rigtige” revisoropgaver, og du tilbydes værdifuld sparring og inspiration til din projektopgave. Hvis vi er det rette match, vil der efter praktikperioden være mulighed for et toårigt internt traineeforløb med opstart i september 2027.
Hos Beierholm skaber vi de bedste rammer for, at du kan udfolde dig! Besøg vores hjemmeside for mere information.
Hvad skal du gøre?
Fortæl os, hvem du er, dine drømme og din motivation for at blive revisorpraktikant hos Beierholm. Husk at vedlægge CV og dine seneste uddannelses-/eksamenspapirer.
Vi søger praktikanter med opstart i januar 2027, og vi afholder samtaler løbende. Vi opfordrer derfor til, at du ikke venter for længe med at sende din ansøgning. Vær desuden opmærksom på, at vi tilbyder praktikpladser på tværs af landet, så husk at angive din foretrukne arbejdslokation, når du uploader dine dokumenter i vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!