Økonomikonsulent med fokus på digitale løsninger og stærk faglighed

Beierholm Hvide Sande

Vil du bringe dine økonomikompetencer i spil i en rolle, hvor du samtidig får mulighed for at arbejde med digital udvikling og rådgivning? Hos Beierholm i Hvide Sande får du netop det – og det i en virksomhed, hvor arbejdsglæde, fleksibilitet og faglighed går hånd i hånd.

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejdsliv i en virksomhed, der år efter år anerkendes som en af Danmarks bedste arbejdspladser (Great Place to Work®). Hos os er der plads til både ambitioner og balance – og du bliver en vigtig del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.

 

En alsidig hverdag med faglig tyngde

Som økonomikonsulent vil du få en varieret hverdag med opgaver for flere forskellige virksomheder. Din primære base bliver kontoret i Hvide Sande, hvorfra du vil bistå kunder med flere forskellige økonomiopgaver.

Du får ansvar for at tilrettelægge din egen hverdag og bidrager til at sikre høj kvalitet i arbejdet med bl.a.:

  • Bogholderi – herunder finans, debitor og kreditor
  • Moms-/lønsumsindberetninger
  • Opgørelse af fisker afregninger samt øvrige administrationsopgaver
  • Periodeafstemning og rapportering
  • Klargøring til årsafslutning og samarbejde med revisor
  • Rådgivning om og support i brugen af digitale økonomisystemer og optimering af processer.

Du bliver en værdifuld sparringspartner – både internt og eksternt – og vil være med til at styrke vores kunders arbejdsgange og datagrundlag gennem indsigt og nærvær.

 

Hvad bringer du med dig?

Du har formentlig erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med økonomifunktioner for flere forskellige kunder eller virksomheder. Du har et godt overblik, arbejder struktureret og har blik for, hvordan man kan gøre tingene smartere – gerne med digitale værktøjer som en naturlig del af løsningen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Trives med ansvar og selvstændighed i opgaveløsningen
  • Har erfaring med økonomisystemer og er åben for nye digitale muligheder
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af både kundeløsninger og interne arbejdsgange
  • Har et serviceorienteret mindset og er en god samarbejdspartner – både for kolleger og kunder
  • Uanset om du har mange års erfaring eller er tidligere i din karriere, har vi opgaver, der matcher dit niveau – og vi sørger for, at du løbende udvikler dig i takt med dine ambitioner.

 

Din nye arbejdsplads – Hvide Sande

På kontoret i Hvide Sande bliver du en del af et team, hvor vi sætter fællesskab og faglighed højt. Her er plads til forskellighed og en uhøjtidelig tone i hverdagen – og du vil opleve at blive en del af både et lokalt fællesskab og et landsdækkende netværk af dygtige kolleger i Beierholm.

Vi tilbyder:

  • En rolle med stor selvstændighed og variation i opgaverne
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, balance og udvikling
  • Konkurrencedygtige vilkår og gode rammer for både faglig og personlig vækst
  • En del af en virksomhed, der er i bevægelse – og hvor digitalisering er højt på dagsordenen. 

 

Er du nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Steffen Berg Bendtsen på telefon 96 34 78 67.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne dit CV og en kort motiveret ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Vestjylland, Hvide Sande
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 2.000 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.