Virksomheder, der sælger emballage eller varer med emballage i Danmark, står over for nye og omfattende krav om udvidet producentansvar. Det betyder, at producenter, importører og forhandlere nu har ansvar for både indsamling og genanvendelse af emballage – med skærpede krav til registrering, rapportering og dokumentation.
Kom med på dette højaktuelle kursus version 2, hvor vi stiller skarpt på, hvordan virksomheder udarbejder miljøgraduering baseret på virksomhedens emballagekomponenter til brug for indberetning hos den kollektive ordning. Kurset har fokus på den praktiske håndtering og implementering fra tilmelding i en kollektiv ordning til udarbejdelse af miljøgraduering og frem til og med indberetning i den kollektive ordning.
Manglende efterlevelse af reglerne kan få både økonomiske og juridiske konsekvenser, og vi gennemgår, hvordan du kan klarlægge og iværksætte processen i din virksomhed.
Kurset henvender sig til virksomheder, der producerer, importerer eller forhandler emballage eller emballerede varer i Danmark. Vi starter med kort repetition om de juridiske regler fra forrige kursus, så kurset henvender sig både til tidligere og nye deltagere.
Pris
2.500 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning og kursusmateriale.
Tilmeldingsgebyret udløser en voucher på kr. 2.500 ekskl. moms til personlig rådgivning omkring det udvidede producentansvar. Indløsning skal ske senest indenfor 3 måneder efter kursets afholdelse.
På kurset får du:
• Overblik over de nye regler og deres betydning for din virksomhed (repetition)
• Gennemgang af hvordan du registrerer dig en i kollektiv ordning og indberetter korrekt.
• Konkret gennemgang af udarbejdelse af miljøgraduering med fokus på gennemgang af eksempel på en emballage bestående af flere komponenter.
Spørgsmål, der vil blive besvaret på kurset:
• Hvilke oplysninger er relevante for at kunne foretage miljøgraduering?
• Hvordan får vi data til brug for miljøgradueringen?
• Hvordan tager vi højde for hovedkomponenter, særskilte
komponenter og integreret komponenter i miljøgradueringen?
• Hvordan sikrer vi os korrekt data, som kan anvendes som dokumentation i en kontrolsituation?
• Hvad betyder farverne rød, gul og grøn og hvilken betydning har kategoriseringen?
• Hvordan gør vi det nemt for os selv i den løbende administration af reglerne – særligt i forbindelse med den løbende indberetning?
• Viden om hvad der skal med i egenkontrolrapporten (lovpligtig)
• Seneste nyt siden sidste kursus og hvor forventer vi, at der kommer lempelser i fremtiden.
Forplejning
Vi slutter af med en sandwich, som du kan spise sammen med holdet, eller tage med dig videre.
21. april 2026, kl. 09.00 - 13.00
Hotel Lautrup Park
Borupvang 2
2750 Ballerup
12. maj 2026, kl. 09.00 - 13.00
Beierholm
Stieg Larssons Allé 5
8920 Randers NV
Vi slutter kurset af med en sandwich, som du kan spise sammen med holdet, eller tage med dig på farten.