Etablering i udlandet

Virksomheder kan på et tidspunkt have behov for at skulle indgå aftaler med udenlandske virksomheder om konkrete arbejder (herunder entrepriseaftaler), indgå i et mere forpligtende samarbejde i form af joint venture m.v. eller at måtte etablere en filial eller selskab i et andet land.

I disse tilfælde opstår mange skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål. For en virksomhed, der ikke har prøvet dette tidligere, kan det virke kompliceret og uoverskueligt at begynde at producere og/eller sælge i udlandet.

Virksomheden vil ofte blive skattepligtig i udlandet, f.eks. fordi de nye aktiviteter afstedkommer et såkaldt fast driftssted, eller fordi der etableres et selskab.

I mange tilfælde får virksomheden også pligt til at: pålægge og afregne moms på sine fakturaer i det pågældende udland, overholde det pågældende lands regler for lokalt ansatte medarbejdere m.v. samt forestå indeholdelser og indberetning vedr. skatter og afgifter m.v.

Der vil ofte være konflikter mellem de danske regler og de lokale udenlandske regler. Det er ofte nødvendigt at tilrettelægge etableringen m.v. på en sådan måde, at den danske virksomhed undgår de uønskede skatte- og afgiftsmæssige virkninger, eksempelvis en høj effektiv samlet beskatning af indkomst der hjemtages fra udlandet.

Beierholm rådgivning og revision 9

Moms og afgifter i udlandet

Det skal vurderes, om leveringsstedet for virksomhedens ydelser er i udlandet. Hvis det er tilfældet, skal virksomheden normalt registreres for moms i det pågældende land og fakturere sine ydelser med det pågældende lands moms.

Ud over moms kan der også være andre afgifter, som virksomheden skal betale.

Beierholm rådgivning og revision 25

Skattepligt i udlandet

Ved etablering af et selskab vil der som udgangspunkt være skattepligt i det pågældende land.

Etableres der ikke et selskab, men udøves aktiviteten igennem et fast driftssted, vil der som udgangspunkt indtræde skattepligt i udlandet. Faste driftssteder undergives normalt lokal selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for selskaber. Den danske virksomhed skal derfor udarbejde lokal selvangivelse og betale skat af et eventuelt overskud.

Et fast driftssted falder ofte sammen med, at der også skal registreres en filial i det pågældende land. Disse forhold skal naturligvis sammenholdes med beskatning i Danmark, hvor territorialprincippet fører til, at overskuddet fra et selskab eller et fast driftssted ikke skal beskattes i Danmark.

Den samlede beskatning kan blive større eller mindre, end hvis aktiviteten var foregået i Danmark.

Indeholdelses- og indberetningspligter i udlandet

Når der er medarbejdere ansat i filialen eller selskabet i udlandet, har den danske virksomhed som hovedregel pligt til at indeholde lokal A-skat og sociale afgifter af lønningerne til de lokale medarbejdere.

Ofte skal virksomheden betale væsentlige lokale sociale afgifter i niveauet 20-35% af lønnen. Frankrig, Sverige og Tyskland har høje sociale afgifter i forhold til danske regler.

Beierholm - gratis hotline.jpg

Vi hjælper gerne

Vi vurderer gerne, hvori dine fordele består og hvad det vil betyde i praksis.