Medarbejderobligationer

Medarbejderobligationer indgår i øget omfang i mange medarbejderes lønpakker.

Det skyldes først og fremmest, at medarbejderobligationer er skattebegunstigede og resulterer i en lavere skat for medarbejderen end ved kontantløn.

De særlige regler om medarbejderobligationer kan anvendes af både personligt ejede virksomheder og aktie- og anpartsselskaber. I aktie- og anpartsselskaber tildeles medarbejderobligationer ofte i stedet for medarbejderaktier, idet selskabet herved uændret kan opretholde den eksisterende ejerstruktur.

Hvordan etableres ordningen?

Ret beset er en obligation blot et gældsbrev, som virksomheden udsteder til de enkelte medarbejdere. Skatteretligt er der visse betingelser, der skal være opfyldt. Læs mere

Skatten for medarbejderen

Tildelingen af medarbejderobligationer har ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne på tildelingstidspunktet. Medarbejderne beskattes løbende af de renter, der modtages på obligationen. Renterne beskattes som andre renteindtægter som kapitalindkomst. 

Ved den efterfølgende indfrielse af obligationen skal medarbejderne beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler. Det indebærer skattefrihed, i det omfang obligationen er forrentet med mindsterenten (blåstemplet).

Skatten for virksomheden

Virksomheden kan tildele medarbejderobligationer til en værdi på maksimalt DKK 5.000 (i 2008), uden at det udløser nogen afgift. Såfremt værdien af obligation og afgift oversigter grænsen på DKK 5.000, skal der betales en afgift på 45% af den overskydende værdi. 

Kontakt din revisor eller skatteafdelingen for at vurdere hvori dine fordele består, og hvad det vil betyde i praksis.

in
Share
f
Share
Share
vr porn