Regnskabsmæssige konsekvenser af ny ferielov

Folketinget har i januar 2018 vedtaget en ny ferielov, som træder i kraft pr. 1. september 2020. Ifm. overgangen fra den gamle til den nye ferielov vil der være en overgangsperiode i løbet af 2018, 2019, og 2020 med særlige regler og overgangsordning.

  

Overblik over ferielovens konsekvenser

Folketinget vedtog den 25. januar 2018 en ny ferielov, der træder i kraft pr. 1. september 2020. I forbindelse med overgangen fra den gamle til den nye ferielov er der en overgangsperiode fra 1. september 2019 til 31. august 2020 med særlige regler. Den nye ferielov viderefører dels principper fra den gamle ferielov, men introducerer også nye mere fleksible og tidssvarende principper.

Den nye ferielov har regnskabsmæssige konsekvenser for årsrapporter, der aflægges efter årsregnskabsloven (ÅRL), og de er nærmere beskrevet i denne artikel. Artiklen kan også anvendes af virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS.

Artiklen er disponeret således:

Hent artiklen som pdf her

  

Den nye ferielov har kun mindre regnskabsmæssige konsekvenser for indregning og måling af feriepenge for medarbejdere, der ikke får løn under ferie (typisk timelønnede).

For medarbejdere, der får løn under ferie (månedslønnede), er der nye regnskabsmæssige problemstillinger i forhold til den regnskabsmæssige behandling af feriepengeforpligtelsen efter den nye ferielov samt for opgørelse af skyldige feriemidler for overgangsperioden mellem den gamle og den nye ferielov.

Feriefridage og en eventuel 6. ferieuge er ikke omfattet af ferieloven og er reguleret i overenskomster og lokalaftaler. Den regnskabsmæssige behandling af feriefridage og en 6. ferieuge er inddraget i artiklen, hvor det er relevant.

Visse dele af den nye ferielov kan fraviges ved kollektiv overenskomst. Dette er ikke nærmere berørt i denne artikel.

Derudover kan der være aftalt individuelle forhold i overenskomster, som har betydning for opgørelse af feriepengeforpligtelse og skyldige feriemidler til fonden for overgangsperioden. Artiklen berører de generelle regler i ferieloven, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være særlige overenskomstmæssige regler på området.

 

1. Gammel kontra ny ferielov

I den nye ferielov videreføres følgende hovedprincipper fra den tidligere ferielov:

  • Lønmodtagerne optjener ret til 5 ugers betalt ferie om året (der optjenes 2,08 feriedage pr. måned)
  • Feriebetalingen består enten af løn under ferie med et ferietillæg på 1% (månedslønnede) eller af feriegodtgø-relse på 12,5% af feriepengegrundlaget (typisk timelønnede)
  • Ikke afholdt ferie afregnes ved fratræden som feriegodtgørelse.

Gammel ferielov (forskudt ferie)

Den gamle ferielov er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015. Den gamle ferielov regulerer ferie optjent frem til og med 31. august 2019 samt afholdelse af ferie frem til og med 31. august 2020.  

 

Optjeningsåret er kalenderåret, men ferieafholdelsen sker forskudt i forhold til optjeningen (forskudt ferie).

Ferieafholdelsesperioden er 12 måneder, der starter 1. maj i året efter optjeningsåret frem til 30. april i det efterfølgende år.

Ny ferielov (samtidighedsferie)

Den nye ferielov er reguleret i Lov om ferie, jf. Lov nr. 60 af 30. januar 2018. Den nye ferielov regulerer ferie optjent fra og med 1. september 2020. 

 

Optjening af ferie og ferieafholdelse

Ferieåret (optjeningsåret) løber fra 1. september til 31. august, og ferieafholdelse sker løbende med optjeningen (samtidighedsferie).

Ferieafholdelsesperioden er perioden 1. september 20x1 - 31. december 20x2, dvs. ferieåret og de efterfølgende 4 måneder. Optjent ferie ud over 4 uger, som ikke er afholdt, udbetales efter ferieafholdelsesperiodens udløb, medmindre der er indgået aftale om overførsel til næste ferieafholdelsesperiode. Der er særlige regler for overførsel af ferie i forbindelse med feriehindringer, herunder sygdom m.v.

Medarbejdere med feriegodtgørelse

Timelønnede medarbejdere modtager fortsat feriegodtgørelse, der uændret beregnes med 12,5% af lønnen (feriepengegrundlaget). Månedslønnede medarbejdere kan inden starten på ferieåret beslutte, hvorvidt der ønskes ferie med løn plus ferietillæg på 1% eller feriegodtgørelse på 12% – som udgangspunkt har månedslønnede medarbejdere ferie med løn.

Virksomheden kan fortsat vælge enten løbende at afregne feriegodtgørelse til Feriekonto eller selv administrere feriepengene (feriekortordninger), hvis virksomheden er tilsluttet en kollektiv overenskomst. Afregning af feriepenge til Feriekonto sker fremover hver måned i tilknytning til lønudbetalingen i modsætning til tidligere, hvor der var kvartalsafregning.

For medarbejdere, hvor der sker løbende betaling til Feriekonto, indregnes skyldige feriepenge efter skat på balancedagen og vedrører fremover kun feriepenge for den seneste lønperiode.

For virksomheder, der anvender feriekortordningen (selv administrerer feriepengene), beskattes feriepengene først, når medarbejderne holder ferie. På balancedagen indregnes de skyldige feriepenge således før skat mod tidligere, hvor feriepengene skulle beskattes i takt med optjeningen. Virksomheder, der anvender feriekortordninger, har dermed længere kredit på A-skat og AM-bidrag, hvorfor forpligtelsen bliver større end tidligere.

Derudover har den nye ferielov ikke væsentlige regnskabsmæssige konsekvenser for indregning og måling af feriegodtgørelse.

Ferietillæg (medarbejdere med løn under ferie)

Ferietillæg på 1% udbetales efter arbejdsgivers valg enten samtidig med afholdelse af ferien eller i to rater. Den ene rate omfatter ferietillæg for perioden 1. september – 31. maj (9/12), der udbetales med lønnen for maj. Den anden rate omfatter ferietillæg for perioden 1. juni – 31. august (3/12), der udbetales med lønnen for august. Udbetaling i rater er den letteste for virksomheden at administrere i praksis.

Ferie på forskud

Efter den nye ferielov er der mulighed for, at medarbejdere - efter aftale med arbejdsgiver - kan afholde ferie på forskud. Se mere herom under afsnittet ”Forskudsferie”.

Overgangsperiode

Ferie optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 kan ikke afholdes eller udbetales til medarbejderne, men skal indefryses, indtil medarbejderne når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet, jf. mere herom under afsnittet ”Opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden)”. Overgangen fra den gamle til den nye ferielov er illustreret nedenfor.

 

 

2. Metoder til opgørelse af feriepengeforpligtelse

Feriepengeforpligtelsen opstår i takt med, at medarbejdere optjener retten til ferie. Den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse udgør den forventede fremtidige lønomkostning til medarbejderne, når de afholder ferie med løn, dvs. uden at virksomheden modtager en modydelse herfor. Efter den gamle ferielovs regler kan feriepengeforpligtelsen for medarbejdere med betalt løn under ferie opgøres efter den summariske metode eller den konkrete metode. Den summariske metode er en forsimplet og ikke helt præcis opgørelse, og anvendelsen af metoden forudsætter, at der ikke er væsentlige forskelle til en præcis opgørelse efter den konkrete metode.

Den summariske metode (ophører med ny ferielov)

Ved anvendelse af den summariske metode er feriepengeforpligtelsen typisk opgjort på grundlag af medarbejdernes bruttoløn ganget med satser fra SKATs juridiske vejledning. De enkelte satser er fastsat under hensyntagen til virksomhedens regnskabsår og er baseret på et historisk skøn over lønmodtagernes feriemønstre. SKATs satser er baseret på 5 ugers ferie, og virksomheden har i praksis justeret for en 6. ferieuge eller feriefridage, hvor dette er aktuelt.

Efter den nye ferielov kan den summariske metode ikke længere anvendes som følge af princippet om samtidighedsferie. Feriemønstrene kan ændres som følge af loven, da ferie ikke længere afholdes forskudt i forhold til ferieåret, men fremover kan afholdes i takt med optjening af betalt ferie. Feriepengeforpligtelsen vil derfor generelt blive mindre, end det er tilfældet i dag.

Den konkrete metode

Ved anvendelse af den konkrete metode opgøres feriepengeforpligtelsen med udgangspunkt i de faktiske antal optjente feriedage, som virksomhedens medarbejdere har til rådighed på balancedagen ganget med den lønomkostning pr. dag, som forventes afholdt ved medarbejdernes ferieafholdelse. Lønomkostningen pr. dag tager udgangspunkt i medarbejdernes seneste bruttoløn inkl. arbejdergiverbetalte pensioner og personalegoder m.v. Beregningsgrundlaget skal afspejle den omkostning, som virksomheden forventes at afholde på ferieafholdelsestidspunktet. Den fremkomne feriepengeforpligtelse er før beregning af ferietillæg på 1%.

Feriepenge af overtidsbetaling indgår ikke i opgørelsen af feriepengeforpligtelsen.

De faktiske antal optjente feriedage og lønomkostninger pr. dag opgøres på samme måde efter den gamle og den nye ferielov. Under afsnittet ”Opgørelse af feriepengeforpligtelse (den konkrete metode)” er der vist et eksempel på beregning af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse for en enkelt medarbejder.

3. Feriepengeforpligtelse for direktører

Direktører er som udgangspunkt ikke omfattet af ferieloven – hverken den gamle eller den nye ferielov.

Generelt gælder, at feriepengeforpligtelsen opgøres efter de aftaleretlige forhold, der fremgår af kontrakten. Indeholder direktørkontrakten ingen regulering af direktørens ferieforhold, eller foreligger der ikke en direktørkontrakt (f.eks. hovedkapitalejere), skal der som udgangspunkt ikke afsættes feriepengeforpligtelse til direktøren. 

Det bliver mere og mere almindeligt, at ret til betalt løn under ferie skrives ind i direktørkontrakter. Såfremt det anføres i direktørkontrakten, at ferielovens bestemmelser eller tilsvarende regler gælder, opgøres feriepengeforpligtelsen på samme måde som for virksomhedens medarbejdere.

Aftalegrundlag

Indregning af forpligtelse i årsregnskab

Der er ikke udarbejdet en direktørkontrakt

Nej, der afsættes som udgangspunkt ikke feriepengeforpligtelse for direktøren, medmindre der er anden juridisk bindende aftale, der giver direktøren ret til afholdelse af ferie med løn

Direktørkontrakten regulerer ikke forhold om ferie

Nej, der afsættes som udgangspunkt ikke feriepengeforpligtelse for direktøren, medmindre der er anden juridisk bindende aftale, der giver direktøren ret til afholdelse af ferie med løn

Direktørkontrakten indeholder ret til 5 ugers betalt ferie, men ikke nærmere om betingelser for optjening og afholdelse

Ja, der afsættes feriepengeforpligtelse for direktøren. I mangel af andre holdepunkter opgøres forpligtelsen som for øvrige medarbejdere

Direktørkontrakten giver ret til optjening og afholdelse af ferie efter ferielovens bestemmelser

Ja, der afsættes feriepengeforpligtelse for direktøren på samme måde som for virksomhedens medarbejdere


Såfremt en direktør er opsagt på balancedagen, skal der kun indregnes en feriepengeforpligtelse, hvis direktøren har ret til feriegodtgørelse ved fratræden i henhold til aftale. 

4. Forskudsferie

Den nye ferielov giver mulighed for, at en medarbejder – efter aftale med arbejdsgiveren – kan afholde ferie, før den reelt er optjent. I sådanne tilfælde har virksomheden et tilgodehavende hos medarbejderen, der i årsrapporten skal indregnes i balancen under omsætningsaktiver i posten ”Andre tilgodehavender”. Fratræder medarbejderen, inden der er sket udligning af den negative feriesaldo, modregnes den ikke udlignede ferie i medarbejderens løn.

Tilgodehavende feriepenge opgøres på samme måde som feriepengeforpligtelsen, jf. afsnittet ”Opgørelse af feriepengeforpligtelse (den konkrete metode)”.

Tilgodehavende feriepenge kan ikke modregnes i feriepengeforpligtelsen for øvrige medarbejdere. Endvidere kan tilgodehavende feriepenge hos en medarbejder ikke modregnes i skyldige feriemidler for overgangsperioden for den samme medarbejder. Det skyldes, at forpligtelsen i relation til overgangsperioden juridisk set er en forpligtelse overfor Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, og ikke overfor den konkrete medarbejder, ligesom der heller ikke er mulighed for at nettoafregne de to saldi (tilgodehavende ferie og forpligtelse). 

5. Typer af forpligtelser efter ny ferielov

Efter den nye ferielov består en virksomheds forpligtelser vedrørende feriepenge af 3 typer af forpligtelser:

  • Skyldige feriepenge (timelønnede)
  • Feriepengeforpligtelse (månedslønnede)
  • Skyldig ferietillæg (månedslønnede)
  • Skyldige feriemidler til fonden for overgangsperioden (månedslønnede).

Den sidste type af forpligtelse er ny som følge af overgangen til den nye ferielov og bliver relevant mange år ud i fremtiden, hvis virksomheden beslutter at beholde feriemidlerne.

6. Opgørelse af feriepengeforpligtelse (den konkrete metode)

I opgørelsen af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse indgår to elementer:

  • Antal optjente feriedage
  • Forventede lønomkostninger pr. dag.

Ferietillæg (1%, jf. ferieloven) indgår ikke i opgørelsen efter den konkrete metode og skal beregnes særskilt. Ferietillægget beregnes af den faktisk afholdte løn og ikke den forventede løn på ferieafholdelsestidspunktet.

Medarbejdere, der er opsagt på balancedagen, indgår ikke i opgørelsen af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse. Skyldige feriepenge for opsagte medarbejdere beregnes i stedet som ved fratræden, jf. afsnit 7.

Beregningseksempel

Virksomheden skal opgøre feriepengeforpligtelsen for alle medarbejdere med betalt løn under ferie efter den konkrete metode. I eksemplet beregnes feriepengeforpligtelsen pr. 31. december for en enkelt medarbejder med ferie med løn med udgangspunkt i ferielovens 5 ugers ferie. Såfremt medarbejdere har ret til en 6. ferieuge i henhold til overenskomst, skal den 6. ferieuge (yderligere 5 feriedage) også indgå i opgørelsen. Medarbejdere på deltid har færre antal optjente feriedage end fuldtidsansatte og det afspejler sig i feriepengeforpligtelsens størrelse for disse medarbejdere.

Eksemplet omfatter regnskabsårene 2018-2020.

Medarbejder X – antal optjente feriedage

Antal feriedage

Restferiedage pr. 1. januar 2018 (optjent i 2016)

7

Feriedage pr. 1. januar 2018 (optjent i 2017)

25

Feriedage optjent i 2018

25

Afholdte feriedage i 2018

-26

Optjente feriedage pr. 31. december 2018

31

 

 

Restferiedage pr. 1. januar 2019 (optjent i 2017)

6

Feriedage pr. 1. januar 2019 (optjent i 2018)

25

Feriedage optjent 1. januar – 31. december 2019

25

Heraf indefryses i fonden for 1. september – 31. december 2019*

-8,33

Afholdte feriedage i 2019

-20

Optjente feriedage pr. 31. december 2019

27,67

 

 

Restferiedage pr. 1. januar 2020 (optjent i 2018)

11

Feriedage pr. 1. januar 2020 (optjent 1. januar – 31. august 2019)

16,67

Feriedage optjent 1. januar – 31. december 2020

25

Heraf indefryses i fonden for 1. januar – 31. august 2020*

-16,67

Afholdte feriedage i 2020

-30

Optjente feriedage pr. 31. december 2020

6


* Feriedagene indgår i opgørelsen af de skyldige feriemidler til fonden, jf. afsnit 7. 

 

Medarbejder X – lønomkostninger pr. dag

2018

2019

2020

AM-grundlag, jf. lønseddel for december

68.106

71.066

75.946

Udbetalt overarbejde

-10.000

-10.000

-12.000

Udbetalt ferietillæg*

-4.000

-4.120

-4.240

ATP-bidrag, medarbejder og arbejdsgiver**

284

284

284

Pensionsbidrag, medarbejder og arbejdsgiver (8%+4%)*

7.200

7.440

7.800

Lønomkostninger pr. måned

61.590

64.670

67.790

 

 

 

 

Forventede lønomkostninger pr. dag***

2.933

3.080

3.228

 

 

 

 

Antal feriedage

31

27,67

6

 

 

 

 

Feriepengeforpligtelse i alt

90.923

85.224

19.368


* Ferietillæg udbetales normalt ikke med lønnen for december, men er medtaget i eksemplet af hensyn til virksomheder med forskudt regnskabsår.

** Arbejdsgivers pensions- og ATP-bidrag indgår ikke i opgørelsen af feriepengegrundlaget ved fratræden, men skal medtages i beregning af feriepengeforpligtelsen, idet det er en uundgåelig omkostning for virksomheden under medarbejderens afholdelse af ferie.

*** Lønomkostninger pr. dag beregnes med udgangspunkt i gennemsnitligt 21 arbejdsdage pr. måned set på årsbasis. 

Såfremt medarbejderne har ret til feriefridage, skal der også afsættes en forpligtelse hertil baseret på optjeningsog afholdelsesbetingelserne herfor. Feriefridage er ikke omfattet af ferieloven og kan derfor – afhængig af lokalaftaler og overenskomster - have et andet optjenings- og afholdelsesmønster end ferielovens bestemmelser, herunder regler for eventuel tab af feriefridage ved fratræden. Der er typisk ret til 5 feriefridage, som ligeledes baseres på den forventede løn på afholdelsestidspunktet.

Feriepengeforpligtelsen skal som hidtil indregnes under kortfristede gældsforpligtelser (anden gæld).

7. Opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden)

Overgangsperioden mellem den gamle og den nye ferielov er reguleret i Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. Lov nr. 58 af 30. januar 2018. Loven regulerer ferie optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020.

Overgangsordningen skal sikre en hensigtsmæssig ferieafvikling, så medarbejdere ikke optjener og afvikler dobbelt ferie. Feriemidler for perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 (25 feriedage) skal indefryses i fonden og kan først udbetales til medarbejderne, når de når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet. Såfremt medarbejdere har ret til en 6. ferieuge i henhold til overenskomst, skal/må den 6. ferieuge (yderligere 5 feriedage) ikke indefryses.

Virksomheden skal senest 31. december 2020 indberette følgende til fonden for hver medarbejder:

  • Medarbejders navn og cpr-nummer
  • Beløb for tilgodehavende feriemidler
  • Antallet af opsparede feriedage.

Medarbejdere med feriegodtgørelse

For medarbejdere med feriegodtgørelse, hvor virksomheden løbende afregner feriepenge til Feriekonto, sker indberetningen til fonden direkte fra Feriekonto.

For medarbejdere med feriegodtgørelse, hvor feriekortordningen anvendes, skal virksomheden indberette og afregne skyldige feriemidler på samme måde som for medarbejdere med løn under ferie, jf. nedenfor.

For medarbejdere med feriegodtgørelse afregnet via Feriekonto udgør feriemidlerne nettobeløb (ekskl. skat) hos fonden, mens feriemidlerne udgør bruttobeløb (inkl. skat) for medarbejdere på feriekontoordningen.

Medarbejdere med løn under ferie

For medarbejdere med løn under ferie, der er ansat forud for den 1. september 2020, skal virksomheden konkret for hver medarbejder opgøre feriepenge for perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 og indberette feriepengene til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) senest 31. december 2020. Virksomheden kan vælge at indbetale feriepengene til fonden med det samme med frigørende virkning eller vente med at indbetale til fonden, indtil medarbejderne har nået den lovfastsatte folkepensionsalder eller forlader arbejdsmarkedet. Virksomheden kan på hvilket som helst tidspunkt vælge at frigøre sig for forpligtelsen (medarbejder for medarbejder) og indbetale til fonden, men feriepengene forfalder reelt først til betaling på det tidspunkt, hvor feriemidlerne opkræves af fonden. 

For medarbejdere med løn under ferie udgør feriemidlerne hos fonden bruttobeløb (inkl. skat).

Fratrådte medarbejdere i overgangsperioden

For medarbejdere, der fratræder i overgangsperioden, afregnes feriepenge som udgangspunkt til Feriekonto i forbindelse med fratrædelsen. For medarbejdere på feriekortordninger, der fratræder i overgangsperioden, skal virksomheden indberette feriemidler til fonden for den del af overgangsperioden, hvor den pågældende medarbejder har været ansat, og vælge, hvorvidt den ønsker at beholde feriemidlerne.

Hvis en medarbejder fratræder den 31. august 2020 (sidste dag i overgangsperioden), anses medarbejderen ikke som fratrådt i overgangsperioden, og virksomheden skal indberette feriemidlerne til fonden sammen med feriepenge for medarbejdere, der fortsætter sin ansættelse efter 31. august 2020. De skyldige feriemidler og indberetningspligten til fonden for overgangsperioden omfatter således medarbejdere, der er ansat til og med den 31. august 2020.

Indeksering af feriemidler

De indefrosne feriemidler indekseres hvert år efter lønindekset ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik, der fastsættes senest 31. maj. Fonden sender hvert år en opgørelse til virksomheden over stigningen (indekseringen) i de indestående feriemidler samt en opkrævning om betaling af feriemidler for medarbejdere, der er nået folkepensionsalderen eller har forladt arbejdsmarkedet. Indekseringen sker på grundlag af seneste saldo (rentes rente-indeksering). Afregningen af indekseringsbeløbene følger afregningen af feriemidlerne. 

Hvis det oplyste indekseringsbeløb ikke dækker hele virksomhedens regnskabsår, skal der foretages periodisering for den resterende periode i regnskabet, hvis beløbet er væsentligt. Det seneste lønindeks kan anvendes som skøn for periodiseringen (2017: 2,2%).

Direktører

Direktører er som udgangspunkt ikke omfattet af ferieloven (lønmodtagerbegrebet). Det gælder uanset, om der i direktørkontrakten er aftalt, at ferielovens eller lignende bestemmelser finder anvendelse. Feriepenge for direktører, der ikke er omfattet af ferieloven, skal således ikke indberettes til fonden.

Virksomhedens tilkendegivelse overfor fonden

I forbindelse med indberetning til fonden senest 31. december 2020 skal virksomheden tilkendegive, hvorvidt den ønsker at bibeholde feriemidlerne i virksomheden, indtil de forfalder til betaling. Virksomheden skal derefter hvert år, senest 31. august, bekræfte overfor fonden, at den fortsat vil beholde ikke forfaldne feriemidler i virksomheden.

Såfremt der ikke foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra virksomheden om at beholde feriemidlerne, forfalder feriemidlerne som udgangspunkt til betaling, og virksomheden skal klassificere alle skyldige feriemidler som en kortfristet gældsforpligtelse. Tilsvarende er tilfældet, såfremt virksomheden undlader at indbetale forfaldne feriemidler, og fristen i påbuddet fra fonden om indbetaling af midlerne er overskredet.

Udbetaling af feriemidler fra fonden til lønmodtagere

Fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, jf. Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 15, hvis en af følgende begivenheder indtræffer:

  • Lønmodtageren når folkepensionsalderen
  • Lønmodtageren er overgået til efterløn
  • Lønmodtageren har fået tilkendt førtidspension eller fleksydelse
  • Lønmodtageren har fået udbetalt alderspension oprettet som led i ansættelsesforhold
  • Lønmodtageren er afgået ved døden (udbetales til dødsboet)
  • Lønmodtageren tager varigt ophold i udlandet.

I forhold til folkepensionsalderen er det uden betydning for forfaldstidspunktet, hvornår medarbejderen reelt går på pension – det afgørende for fondens udbetalingspligt er den lovfastsatte folkepensionsalder. For øvrige årsager end folkepensionsalderen skal lønmodtageren (eller boet) selv ansøge fonden om udbetaling af feriemidlerne.

Udover ovenstående udbetaler fonden også feriemidler, der på indberetningstidspunktet ikke overstiger DKK 1.500.

Virksomhedens indbetaling af feriemidler til fonden

I praksis opgør fonden skyldige feriemidler en gang om året, som opkræves hos virksomheden med forfald 1. september – første gang 1. september 2021. Opkrævningen omfatter lønmodtagere:

  • der er nået eller kommer til at nå folkepensionsalderen i perioden 1. marts i afgørelsesåret til udgangen af februar i året efter afgørelsesåret (Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 8, stk. 1), og
  • der efter ansøgning har fået udbetalt feriemidler af andre årsager end folkepensionsalderen i perioden 1. marts året før afgørelsesåret til udgangen af februar i afgørelsesåret (Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 8, stk. 2).

Første opkrævning fra fonden pr. 1. september 2021 omfatter også feriemidler for medarbejdere, der har nået folkepensionsalderen eller har forladt arbejdsmarkedet før 1. marts 2021, medmindre der aftales andet mellem lønmodtagerne og fonden.

Beregningsgrundlag

Feriemidlerne opgøres som feriegodtgørelse med 12,5% af den faktiske løn i overgangsperioden, dvs. efter samme principper som ved fratræden.

Medarbejder X – beregningsgrundlag

DKK

AM-grundlag i overgangsperiode

690.064

Udbetalt ferietillæg

-7.200

ATP-bidrag, medarbejder (12 x 94,65)*

1.136

Pensionsbidrag, medarbejder (5%)*

36.000

Løn og pension i ferien (5/52)**

-69.231

Feriepengegrundlag i overgangsperioden

650.769

 

 

Skyldige feriemidler (12,5%) pr. 31. august 2020

81.346


* Arbejdsgivers pensions- og ATP-bidrag medregnes som udgangspunkt ikke i forbindelse med opgørelsen af skyldige feriemidler til fonden. Der kan være overenskomstmæssige forhold, der medvirker, at arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag skal indgå i beregningsgrundlaget, f.eks. hvor medarbejdere med ret til løn under ferie ifølge kollektiv overenskomst har ret til pensionsbidrag af feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden.

** Der skal korrigeres for den faktisk afholdte ferie i overgangsperioden. Er der f.eks. afholdt 6 ugers ferie, skal der korrigeres for 6/52. 

Ferietillæg på 1% er indeholdt i de 12,5%, som indberettes til fonden. Såfremt der ifølge overenskomst er aftalt et højere ferietillæg end 1%, skal det overskydende tillæg ikke indberettes til fonden, da det ikke er omfattet af ferielovens bestemmelser.

Bonus indgår i beregningsgrundlaget, hvis den er optjent i overgangsperioden. Såfremt bonus først udbetales på et senere tidspunkt, f.eks. en resultatafhængig årsbonus, skal der ske efterfølgende regulering af de indberettede feriemidler til fonden.

Eksempel på opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden)

En virksomhed skal aflægge årsrapport for regnskabsåret 2020. Virksomheden har 10 medarbejdere ansat pr. 31. august 2020 og har i forbindelse med indberetning af feriemidler til fonden tilkendegivet, at den ønsker at bibeholde feriemidlerne i virksomheden, indtil de enkelte medarbejdere når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet. Virksomhedens medarbejdere har ret til 5 ugers ferie, jf. ferielovens bestemmelser.

Folkepensionsalderen er aktuelt 65 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet til 67 år i perioden 2019-2022 og reguleres yderligere til 68 år i 2030. Folkepensionsalderen er pt. vedtaget af Folketinget frem til 2034 og skal vurderes igen i 2020 for årene 2035 og frem.

Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar til

Folkepensionsalder gældende for følgende personer

Fra 1. januar

Folkepensionsalder

For personer født efter

2019

65,5

1. januar 1954 -

2020

66

1. juli 1954 -

2021

66,5

1. januar 1955 -

2022

67

1. juli 1955 -

2030

68

1. januar 1963 -

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Virksomhedens medarbejdere fordeler sig således: 

Medarbejder

CPR-nr.

Alder

Folke-
pensions-
alder

Folke-
pensions-
år

Feriepenge-
grundlag
01.09.19
31.08.20

Pr. med-
arbejder

Asger Petersen

010355-xxxx

65

66,5

2021

650.000

81.250

Bente Gertsen

120167-xxxx

53

68,0

2035

540.000

67.500

Claus Clausen

270388-xxxx

32

68,0

2056

425.000

53.125

Dorte Frandsen

030372-xxxx

48

68,0

2040

500.000

62.500

Erik Eriksen

071258-xxxx

62

67,0

2025

475.000

59.375

Ina Persson

310192-xxxx

28

68,0

2060

360.000

45.000

Kent Christensen

260683-xxxx

37

68,0

2051

400.000

50.000

Peter Jeppesen

240701-xxxx

19

68,0

2069

180.000

22.500

Svend Svendsen

221169-xxxx

51

68,0

2037

520.000

65.000

Lars Larsen

021095-xxxx

25

68,0

2063

250.000

31.250

 I alt

 

 

 

 

4.300.000

537.500

Skyldige feriemidler, 12,5%

 

 

 

 

537.500

 


Baseret på de vedtagne folkepensionsaldre kan forpligtelsen opgøres således pr. 31. december 2020:

Skyldige feriemidler (langfristet)

456.250

Skyldige feriemidler (kortfristet)

81.250

Skyldige feriemidler i alt

537.500


Gæld efter 5 år udgør DKK 396.875. Gæld efter 5 år skal oplyses i årsregnskabet, jf. ÅRL § 63 (klasse B) eller § 92 (klasse C).

Der er i eksemplet set bort fra periodisering af indekseringsbeløb for perioden 1. september – 31. december 2020.

Skyldige feriemidler indregnes i balancen i posten ”Anden gæld” under henholdsvis kort- og langfristede gældsforpligtelser.

Fordelingen af kort- og langfristet gæld og opgørelse af restgæld efter 5 år er baseret på en forudsætning om, at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet, når folkepensionsalderen nås. Nogle medarbejdere forlader arbejdsmarkedet før tid (efterløn, førtidspension, død, fraflytning til udlandet), mens andre forlænger deres arbejdsliv og udskyder udbetalingen af feriemidlerne. Ændringer i forpligtelsen som følge heraf behandles som ændringer i regnskabsmæssige skøn.

Der er ingen udskudt skat forbundet med de skyldige feriemidler i overgangsperioden, da virksomheden har fradrag for feriepengene i takt med medarbejdernes optjening af retten til betalt ferie. Virksomheden har tilsvarende fradrag for den årlige indeksering i takt med tilskrivning heraf. Det er i begge tilfælde uden betydning for fradragsretten, hvorvidt virksomheden vælger at indbetale til fonden eller lader forpligtelsen bliver stående i virksomheden, indtil medarbejderne når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet.

8. Ændring i metode for opgørelse af feriepengeforpligtelse

En virksomhed, som tidligere har opgjort feriepengeforpligtelsen efter den summariske metode, skal fremover opgøre den efter den konkrete metode. Den regnskabsmæssige effekt af ændring i metode skal behandles som en ændring i regnskabsmæssigt skøn, jf. ÅRL § 52. Det ændrede skøn (metode) skal forklares, og den beløbsmæssige indvirkning på egenkapital, balancesum og resultat skal så vidt muligt oplyses i årsrapporten, såfremt den er væsentlig.

9. Konsekvenser for regnskabsårene 2018-2020

De følgende eksempler illustrerer, hvilke forpligtelser virksomheden har på balancedagen i relation til feriepenge m.v. (betalt frihed), herunder feriepengeforpligtelse, ferietillæg på 1%, feriefridage og skyldige feriemidler til fonden. Såfremt virksomheden har medarbejdere med feriegodtgørelse (timelønnede), skal der naturligvis også indregnes en forpligtelse hertil i årsregnskabet.

Der er forudsat, at ferietillæg på 1% udbetales i én rate med lønnen for maj i forhold til gammel ferielov og i to årlige rater efter den nye ferielov.

Regnskabsåret 2018

For regnskabsåret 2018 kan feriepengeforpligtelsen opgøres som hidtil efter enten den summariske eller den konkrete metode. Det anbefales at anvende den konkrete metode, da metoden er den mest retvisende.

Forpligtelser i relation til feriepenge (betalt frihed) vedrører den gamle ferielov og består ultimo 2018 af:

Restferie optjent i 2016

xx.xxx

Restferie optjent i 2017

xx.xxx

Ferie optjent i 2018

xx.xxx

Skyldig ferietillæg på 1% (for 12 mdr. i 2018)

xx.xxx

Skyldig feriefridage

xx.xxx

Kortfristede gældsforpligtelser

xxx.xxx

 

Regnskabsåret 2019

For regnskabsåret 2019 skal feriepengeforpligtelsen opgøres efter den konkrete metode. Det anbefales allerede nu, at virksomheden begynder at etablere systemer, der kan håndtere opgørelse af de faktiske antal optjente og ikke afholdte feriedage for de enkelte medarbejdere samt forventede lønomkostninger pr. dag.

For medarbejdere med løn under ferie skal virksomheden ved udgangen af regnskabsåret 2019 holde styr på to saldi – en for ferie efter den gamle ferielov og en for overgangsperioden til den nye ferielov.

Feriepengeforpligtelsen efter den gamle ferielov, dvs. restferie optjent i kalenderåret 2017 og 2018 samt ferie optjent i perioden 1. januar – 31. august 2019 skal opgøres efter den konkrete metode, jf. afsnittet ”Opgørelse af feriepengeforpligtelse (den konkrete metode)”. Virksomheder med regnskabsafslutning den 31. august 2019 er de sidste, der kan anvende den summariske metode i årsrapporten.

Skyldige feriemidler til fonden for perioden 1. september 2019 – 31. december 2019 opgøres efter principperne som nævnt under afsnittet ”Opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden)”.

Forpligtelser i relation til feriepenge (betalt frihed) består ultimo regnskabsåret 2019 af:

Skyldige feriemidler til fonden for overgangsperioden (1. september – 31. december 2019)*

xx.xxx

Langfristede gældsforpligtelser

xx.xxx

 

 

Restferie optjent i 2017

xx.xxx

Restferie optjent i 2018

xx.xxx

Ferie optjent i 2019 (1. januar – 31. august 2019)

xx.xxx

Skyldig ferietillæg på 1% (1. januar – 31. august 2019)

xx.xxx

Skyldig feriefridage

xx.xxx

Kortfristede gældsforpligtelser

xxx.xxx

 

 

Gældsforpligtelser i alt

xxx.xxx


* Klassifikation under langfristet gæld forudsætter, at virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. 

Ferieforpligtelsen vedrører den gamle ferielov, mens de skyldige feriemidler til fonden vedrører overgangsreglerne til den nye ferielov.

Regnskabsåret 2020

For regnskabsåret 2020 skal feriepengeforpligtelsen opgøres efter den konkrete metode. For regnskabsåret 2020 skal der endvidere opgøres skyldige feriemidler for den resterende del af overgangsperioden, jf. afsnittet ”Opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden)” – denne skal opgøres, indtil der er afregnet feriemidler for alle medarbejdere til fonden.

Ferie optjent i perioden 1. januar – 31. august 2019 samt restferie fra tidligere ferieår kan afholdes i perioden fra den 1. maj til den 31. august 2020 eller overføres til afholdelse efter reglerne i den nye ferielov. Feriepengeforpligtelsen for denne periode opgøres efter principperne som nævnt under afsnittet ”Opgørelse af feriepengeforpligtelse (den konkrete metode)”.

Forpligtelsen for overgangsperioden 1. september 2019 – 31. august 2020 opgøres efter principperne som nævnt under afsnittet ”Opgørelse af skyldige feriemidler (overgangsperioden)”.

Ferie optjenes efter den nye ferielov fra 1. september til 31. december 2020, og skal opgøres efter den konkrete metode.

Forpligtelser i relation til feriepenge (betalt frihed) består ultimo regnskabsåret 2020 af:

Skyldige feriemidler til fonden for overgangsperioden (1. september 2019 – 31. august 2020)*

xxx.xxx

Langfristede gældsforpligtelser

xxx.xxx

 

 

Skyldige feriemidler til fonden for overgangsperioden (1. september 2019 – 31. august 2020) – andel til indbetaling 1. september 2021 (kort)


xx.xxx

Restferie optjent før 2019 (gammel ferielov)

xx.xxx

Restferie optjent i 2019 (1. januar – 31. august 2019) (gammel ferielov)

xx.xxx

Ferie optjent i 2020 (1. september – 31. december 2020) (ny ferielov)

xx.xxx

Skyldig ferietillæg 1% (1. september – 31. december 2020) (ny ferielov)

xx.xxx

Skyldig feriefridage

xx.xxx

Kortfristede gældsforpligtelser

xxx.xxx

 

 

Gældsforpligtelser i alt

xxx.xxx


* Klassifikation under langfristet gæld forudsætter, at virksomheden fortsat har til hensigt at beholde feriemidlerne.

Indekseringen af de skyldige feriepenge til senere indberetning til fonden skal – hvis væsentligt - periodiseres pr. 31. december 2020. Indekseringsbeløbet indregnes i resultatopgørelsen under posten ”Finansielle omkostninger”.

Feriemidler for medarbejdere, der var ansat pr. 1. september 2020, og som har forladt arbejdsmarkedet i perioden 1. september – 31. december 2020, henstår som en forpligtelse på balancedagen og vil først blive opkrævet af fonden til betaling senest 1. september 2021.

Download hele artiklen samlet

Hent hele artiklen omkring den nye ferielov herunder. 

Hent artiklen som pdf her

 

Kontakt en revisor i Beierholm. Vi hjælper gerne.

Har du yderligere spørgsmål omkring den nye ferielov er du velkommen til at kontakte os i dag. 

in
Share
f
Share
Share