SMV:Digital - to nye puljer til digital omstilling

SMV:Digital åbner for to nye puljer til digital omstilling

 

Kunne du bruge et tilskud på 25.000 eller 100.000 kroner til rådgivning vedrørende digital omstilling af din virksomhed?

 

Ud over en pulje med tilskud til grøn omstilling af virksomheder åbner SMV:Digital nu to nye puljer, hvor du kan søge om tilskud til digital omstilling af din virksomhed. 

Puljerne uddeles efter først-til-mølle, så hvis du er i målgruppen, gælder det om at handle hurtigt. 

Puljerne uddeles som tilskud til indkøb af privat rådgivning, der hjælper dig med at gennemføre en digital omstilling af din virksomhed. Du kan ansøge om en tilskudsvoucher på 25.000 kr. eller 100.000 kr.

Tilskuddet på 25.000 kr. kombineres med deltagelse på en workshop, der skal inspirere og hjælpe dig til at blive helt skarp på, hvor din virksomhed har brug for rådgivning, og hvem der er den rette rådgiver. 

Er du og din virksomhed interesseret, så kan vi hjælpe dig med ansøgningsprocessen.

Digital omstilling – lille tilskudsvoucher

  • Voucher på kr. 25.000 til privat rådgivning inden for digital omstilling eller udvikling af e-handel
  • Obligatorisk deltagelse i tematiseret workshop 
  • Puljen åbner i anden halvdel af april 2020
  • Der er øremærket kr. 2,3 millioner til den lille tilskudsvoucher.

Digital omstilling – stor tilskudsvoucher

  • Voucher på kr. 100.000 til privat rådgivning inden for digital omstilling eller udvikling af e-handel
  • Puljen åbner i anden halvdel af april 2020
  • Der er øremærket kr. 9,25 millioner til den store tilskudsvoucher
  • Der kan søges midler til rådgivning i et potentialeafklaringsforløb eller et implementeringsforløb
  • Potentialeafklaringsforløbets formål kan være at identificere, hvor i virksomheden der er størst potentiale for at indføre ny teknologi, hvilke teknologier der er relevante for dig at investere i samt hvad business casen er ved at investere
  • Implementeringsforløbets formål kan være hjælp til at høste gevinsterne ved ny teknologi, som virksomheden enten har investeret i inden for det seneste år eller indkøber i forbindelse med implementeringsprojektet

Krav til din virksomhed, når du søger puljerne

For at komme i betragtning skal din virksomhed leve op til følgende krav:

  • Dansk CVR-nummer
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro. OBS: ved koncernforbundne selskaber vurderes ansatte, omsætning og balance på koncerntal
  • Har vækstambitioner og ønske om at forbedre jeres produktivitet
  • Har afsat ressourcer til at implementere ny teknologi i jeres virksomhed
  • Kan medfinansiere med 50% enten i form af kontant betaling eller med egne afholdte timer.

Specifikke krav, når du søger puljen med tilskud på 25.000

  • Mellem to og 20 fuldtidsansatte
  • Ingen krav til omsætning.

Specifikke krav, når du søger puljen med tilskud på 100.000

  • Mellem 3 og 249 fuldtidsansatte
  • Omsætning på mindst to millioner kroner.

Få hjælp til afklaring og ansøgning

Vi kan hjælpe dig med afklaring, ansøgningsproces samt udfyldelse af ansøgningsskema

I Beierholm kan vi hjælpe dig med at afklare, om din virksomhed lever op til kravene for at kunne modtage tilskud fra SMV:Digital.

Du er også velkommen til at henvende dig, hvis du har brug for hjælp til selve ansøgningsprocessen, herunder beskrivelse af projektet i ansøgningsskemaet.

Udfyld formularen her på siden, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Få hjælp til ansøgningsprocessen

I emnefeltet nederst skriver du ”SMV:Digital” og angiver, om du ønsker at ansøge om 25.000 kr. eller 100.000 kr.

Kontakt os

Kontakt os
Felter markeret med er påkrævet
in
Share
f
Share
Share