Realkreditlånet – sikker og forudsigelig ejendomsfinansiering

Har du behov for finansiering af en eller flere ejendomme, og ønsker du en langtidssikret løsning, er realkreditlånet ofte det oplagte valg.

På nogle områder minder realkreditlånet og anlægslånet om hinanden. Dog er realkreditlånet kun rettet til ejendomsfinansiering, og det egner det sig da også særligt godt til.

En relativt billig løsning, men du kan stadig forhandle

Realkreditlånet er en form for standardprodukt. Det gør, at begge parter ved, hvad det er og hvad det indeholder. Det er derfor heller ikke den mest fleksible løsning. Til gengæld er det blandt de billigste løsninger, selvom prisen kan variere. 

Det er udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder, som afgør, hvad renten på dit realkreditlån skal lyde på. Altså er det obligationsmarkedet, som bestemmer renten på lånet. Dertil kommer nogle yderligere omkostninger i forbindelse med etablering og den løbende administration af lånet (bidragssats).

- Når du optager et realkreditlån, står der en investor på den anden side og køber en realkreditobligation med henblik på at få renten for det. Generelt finder mange investorer realkreditobligationer tiltalende, fordi de oftes betragtes som en sikker investering i forhold til mange andre alternativer. 

Renteniveauet kan du ikke gøre så meget ved. Her handler det først og fremmest om at tage stilling til, om du ønsker fast eller variabel rente. Etableringsomkostningerne og bidragssatsen vil som udgangspunkt altid være til for handling, og her spiller dine øvrige økonomiske forhold en rolle i forhold til,

hvilke knapper du kan skrue på og hvor meget, siger Hans Peter Christensen, der er adm. direktør hos Beierholms finansierings- og investeringsspecialister, Uvildige.dk.

Alle parter kender betingelserne fra starten

Med realkreditlånet får du mulighed for at få en sikker langtidsfinansiering, som ikke skal genforhandles. Du har mulighed for at vælge fast rente i mange år frem og det gør, at du kender lånebetingelserne og renten fra dag et. Dog kan den løbende omkostning i form af bidragssatsen godt ændre sig, både i opad gående og nedadgående retning.

- Når der er tale om et lån, betaler du i sagens natur rente af hele beløbet fra starten, og du har en fast aftale omkring afvikling og ydelse derpå. Så det er en løsning, der er forudsigelig, og hvor begge parter kender betingelserne fra starten, fortæller Hans Peter Christensen.

Han fremhæver styrken i ikke at risikere uforudsete ændringer i aftalebetingelser, som en sikkerhed, der kan bidrage til ro omkring en virksomheds vækst og drift. Sikkerheden i aftalen gælder dog ikke kun for låntager, men også den anden vej.

- Der vil typisk skulle stilles en eller anden form for sikkerhed, som pant i maskiner eller i ejendom, eller i tilgodehavende. Men realkreditinstituttet eller banken kan kun blande sig, hvis du misligholder aftalen. Til gengæld har du mulighed for at indfri før tid, hvis du har ønsker herom. Så når det handler om ejendomsfinansiering, er realkreditlånet næsten altid den billigste og bedste løsning, og derfor en god løsning for mange, hvis muligheden er der, forklarer finansierings- og investeringsspecialisten. 

 

Fordele og ulemper ved realkreditlånet

Fordele: Ofte billigste løsning. Fast aftale kendt for begge parter. Mulighed for fast rente.

Ulemper: Begrænset til finansiering af ejendomme. Etableringsomkostninger, manglende fleksibilitet.

Kontakt din Beierholm-revisor for rådgivning om finansiering

 

Læs også

 

 

in
Share
f
Share
Share