6 gode råd til dig, der overvejer at investere selv

Negative renter kombineret med et stadigt stigende fokus på høje omkostninger får flere og flere til at overveje selv at investere sine penge. Og gjort rigtigt kan det føre et betydeligt forbedret afkast med sig.

 

At tage mere kontrol over sine egne investeringer kan således give god mening, men det kan også give grå hår. Her får du, fra Beierholms finansierings- og investeringsspecialister Uvildige.dk, seks gode råd til, hvordan du tager større kontrol over dine investeringer og dermed også dit afkast.

1: Afklar din risikovillighed først

Først og fremmest skal du gøre op, hvor risikovillig du er. Du skal tage højde for både det psykologiske og det økonomiske aspekt. Altså hvad kan du tåle, og hvad kan din økonomi tåle?  

Har du en forsigtig tilgang, ønsker du formentlig ikke for store udsving på dine investeringer. Vil du derimod tage flere chancer, kan du formodentlig også bedre håndtere de udsving, en større risiko fører med sig.

I forhold til din økonomiske situation skal du spørge dig selv, hvor meget du har råd til at miste, uden at det vil have en mærkbar påvirkning på resten af din økonomi.

2: Få tidshorisont og strategi på plads

Dernæst er det vigtigt at sikre den korrekte fordeling mellem de store aktivklasser. Grundlæggende er det fordelingen mellem aktier og obligationer. Men der bør også kigges på især typen af obligationer, da der er meget forskel i risikoen på eks. en dansk realkreditobligation og en virksomhedsobligation eller eksotiske statsobligationer. Ligeledes kan fast ejendom og andre alternativer også have sin plads i din investeringsportefølje.

Det kaldes også for aktivallokering og er en afgørende beslutning i tilblivelsen af din investeringsstrategi. I den sammenhæng er afklaring af din tidshorisont centralt – men også øvrig økonomi, løbende op- eller nedsparring samt skatteforhold. 

Lidt forenklet kan man sige, at jo mere risikovillig du er, og jo længere tidshorisont du har, jo større andel kan du tåle at have i de mere risikofyldte aktiver (eks. aktier og obligationer med høj risiko) i din portefølje. Hvorimod kort tidshorisont og ønske om mindre udsving taler for mere stabile papirer (eks. korte obligationer fra de mest sikre udstedere).

3: Husk spredning, når du bygger din portefølje

Med afsæt i din risikovillighed, tidshorisont og din aktivallokering skal de rette investeringsprodukter nu udvælges. 

Det vil ofte være en god ide at opbygge porteføljen af fonde, som både dækker over danske investeringsforeninger og ETF’ere. Fondene giver en god spredning og gør det nemt at tilpasse sin portefølje uden at skulle lave en masse små handler. Om du skal vælge ETF’erne eller danske investeringsforeninger afhænger til dels af, hvilken bank du har dit depot i, dine skatteforhold og hvor stort et udvalg, du vil have i udvælgelsen af forskellige fonde. ETF’erne har mange fordele, men der kan også sagtens være situationer, hvor de (billige) danske investeringsforeninger er det rigtige valg.

Du kan også selv udvælge aktier og obligationer, men vær opmærksom på, at du reducerer din risiko betragteligt ved at sprede dig ud på mange forskellige papirer. 

4: Prioriter omkostningseffektivisering

Det kan være svært at gennemskue præcis, hvad du betaler i omkostninger, når du investerer, fordi en stor del af omkostningerne opkræves indirekte inde i produkterne. Men det er en vigtig faktor, i forhold til hvor stort et afkast du kan forvente fremover, og bør derfor prioriteres. Faktisk er omkostningsminimering den eneste sikre vej til et øget afkast, da omkostningerne går fra i afkastet, uanset om markederne går op eller ned, og uanset om de enkelte fonde klarer sig godt eller dårligt.

Når vi taler investeringsomkostninger, er det vigtigt at sondre imellem de løbende omkostninger, som er de omkostninger, der betales årligt, uanset om du gør noget eller ej, og transaktionsomkostninger, som kun betales, når der handles.

Omkostningerne, du betaler, når du handler, vil bl.a. være kurtage, kursskæring og spread omkostninger (forskellen mellem køb og salg). Disse har oftest mindre betydning end de løbende omkostninger og er selvfølgelig afhængig af, hvor meget du handler. Har du en strategi, hvor din handelsaktivitet er meget begrænset, betyder det ikke så meget, om du betaler 0,5 eller 0,2 pct., hver gang du handler, men du kan selvfølgelig ligeså godt gå efter den billigste pris.

De løbende omkostninger er de vigtigste at være opmærksom på. Investerer du via banken, betaler du et årligt gebyr, der tilbageholdes i dit afkast. Det kan være helt op til 2 pct. af din formue – hvert år. Og den omkostning kan altså betyde rigtig mange penge over en årrække – penge du unødigt går glip af. Det er muligt at lave porteføljer til både høj og lav risiko til en løbende omkostning på under 0,5 pct. og der findes udmærkede ”færdigpakkede” selvbetjeningsløsninger til ca. 0,75 pct. i omkostninger p.a. 

5: Kombiner grundigt forarbejde med løbende opfølgning

Når du med udgangspunkt i et grundigt forarbejde har skabt et godt grundlag for at træffe de rette beslutninger og dermed har handlet en god investeringsportefølje på plads, handler det om at holde den sund og rask fremadrettet. 

Du bør derfor med jævne mellemrum følge op og sikre dig, at din fordeling af værdipapirer i porteføljen fortsat er intakt i forhold til din strategi, og er det ikke tilfældet, bør du tilpasse. Det kaldes også at rebalancere. Gør du det, har du gode forudsætninger for at holde dig til din oprindeligt fastlagte strategi og dermed forhåbentlig sikre et godt og stabilt afkast over tid.

6. Tag stilling og gør det nu

Ved selv at tage større kontrol over dine investeringer, vil du undervejs opleve øget overblik og indsigt, og det, sammen med omkostningsminimering, er gode argumenter for at investere helt eller delvist selv.
Det kan være en svær øvelse at finde balancen mellem at få et tilfredsstillende afkast, uden at tage en for stor risiko - ikke mindst på grund af investeringsmarkedets kompleksitet.

Men det er heller ikke nødvendigvis et enten-eller valg. Egentlig kan vi grovinddele investorer i tre overordnede kategorier. Dem, der intet gør selv, og som derfor har den nemmeste, men også dyreste løsning. Dem, der gør det hele selv, og derfor har den mest krævende, men også billigste løsning. Og så er der dem midt imellem, som vælger at gøre noget selv og så allierer sig med en ekspert til at tage sig af resten

Alle tre grupperinger har deres fordele og ulemper, men sørg for at gøre dig bevidst om, hvilken du gerne vil være i, så du ikke betaler unødigt meget for dine løsninger, bare fordi du ikke lige har fået taget stilling. Og jo før, jo bedre. Er du klar til selv at gøre en relativt lille indsats, så er der et optimeret afkast at hente for dig – også selvom det måtte kræve hjælp til dele af processen.

in
Share
f
Share
Share