Skatteforhøjelser fra 2023 - finansiering af 'Ny ret til tidlig pension'

Regeringen har offentliggjort sit forslag til ”Ny ret til tidlig pension” – den såkaldte ”Arne-pension”, som har været meget omtalt i medierne.

De foreslåede regler forventes at indebære væsentlige merudgifter for staten på 2-3 mia. DKK årligt, så regeringen har samtidig lagt op til, hvordan disse udgifter skal finansieres.

Merudgifterne for 2021 og 2022 forventes finansieret via det finansielle råderum, men fra 2023 mener regeringen, at der skal hentes yderligere finansiering via en række skattestigninger, som er kort beskrevet i det følgende:

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Regeringen lægger op til, at selskaber fra 2023 skal lagerbeskattes af fast ejendom, bl.a. også for at modvirke, at faste ejendomme placeres i selvstændige datterselskaber, som herefter kan sælges skattefrit.

Det er ikke præciseret, hvorledes ”selskaber” skal defineres. Der er heller ikke oplysninger om overgangsregler m.v.

Efter oplægget vil lagerbeskatningen omfatte alle selskaber, der ejer fast ejendom. Det anføres, at man vil tage afsæt i reglerne for pensionsselskaber m.v. (dagsværdier).

Det er ikke præciseret, om der skal sondres mellem typer af ejendomme, eksempelvis domicilejendomme og investeringsejendomme.

Provenuet forventes at udgøre ca. 850 mio. DKK årligt (fra 2023 og frem).

Forhøjelse af skatten af aktieindkomst og det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst

Aktieindkomst beskattes efter de gældende regler med 27% af de første DKK 55.300 (2020) og med 42% af aktieindkomst herudover.

Regeringen lægger op til, at skatten på 42% fra 2023 forhøjes til 45%. Tilsvarende lægger man op til en forhøjelse af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst fra 42% til 45% fra 2023.

Provenuet forventes at udgøre ca. 150 mio. DKK.

Loft over selskabers fradrag for lønudgifter over 10 mio.kr.

Regeringen lægger op til, at selskaber fra 2023 ikke har fradragsret for årlige bruttolønninger, heri medregnet pensionsbidrag og værdi af fri goder, i det omgang bruttolønnen til den enkelte medarbejder overstiger 10 mio. DKK årligt. Bruttolønnen skal i den forbindelse opgøres på koncernniveau.

Provenuet forventes at udgøre ca. 100 mio. DKK.

Beierholm rådgivning og revision 29

Samfundsbidrag fra den finansielle sektor

Størstedelen af merudgifterne ved de nye pensionsregler tænker regeringen finansieret ved et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

Efter oplægget vil dette teknisk blive gennemført som et tillæg til selskabsskatten, altså en højere selskabsskat for de omfattede virksomheder.

Der er dog ikke med oplægget taget konkret stilling til størrelsen af denne merskat, ligesom der mangler en præcis afgræsning af de virksomheder, som merskatten vil ramme. Regeringen har ikke i oplægget lagt sig fast på disse punkter og heller ikke på den præcise udformning af reglerne, og hvordan de skal administreres.

Provenuet forventes at udgøre ca. 1.500 mio. DKK.

Hvad nu?

Der er alene tale om regeringens oplæg til nye pensionsregler og til finansieringen heraf. Det endelige resultat vil derfor afhænge af de videre forhandlinger, som regeringen skal have med de øvrige partier i Folketinget.

Vi vil udsende Nyhedsbreve, når der foreligger konkret information om reglernes forventede indhold.

Hvis du har spørgsmål til nyheden, er du velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.