Bogføringsloven indeholder reglerne for, hvordan bogføringspligtige virksomheder skal tilrettelægge deres bogføring, herunder hvilket regnskabsmateriale virksomhederne skal opbevare, hvordan det skal opbevares samt hvor længe, det skal opbevares. På retsinformation.dk kan du finde bogføringsloven - klik her

Læs også: Løsninger på krav om digitalisering

Alle erhvervsdrivende virksomheder, uanset ejer- eller hæftelsesforhold, etableret i Danmark samt erhvervsaktiviteter, der udøves i Danmark af udenlandske virksomheder (filialer), omfattes af den nye lov.

De mindste virksomheder, som både har personlig hæftelse og en årlig omsætning på under kr. 300.000, dvs. personlige virksomheder og visse I/S’er og K/S’er m.v., er dog undtaget for kravene om digital bogføring og opbevaring.

Læs også: Løsninger på krav om digitalisering

Ja. Folketinget vedtog den nye bogføringslov den 19. maj 2022. Loven indeholder dog ikke de fuldstændige fremtidige regler for bogføring endnu, da den indeholder en række bemyndigelser til Erhvervsstyrelsen om at fastlægge nærmere regler i bekendtgørelser. Disse bekendtgørelser forventes udstedt i årene 2022-2026.

Læs også: Løsninger på krav om digitalisering

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. Desuden skal transaktioner registreres i bogføring nøjagtigt og snarest muligt.

Det betyder, at kravene til bogføringen i en stor virksomhed typisk er mere omfattende end kravene til en mindre virksomhed. Eksempelvis er den store virksomhed med mange daglige transaktioner nødsaget til at bogføre sine transaktioner oftere end den lille virksomhed med få, eller ingen, daglige transaktioner. Hertil står det anført i bemærkningerne til loven, at en virksomhed, der har flere hundrede eller flere tusinde daglige transaktioner, bør registrere disse inden for ganske få dage for at sikre, at der løbende foreligger en korrekt og fyldestgørende bogføring. Mindre virksomheder med få transaktioner skal senest bogføre forud for indberetninger til offentlige myndigheder (eksempelvis moms).

Læs også: Løsninger på krav om digitalisering

Fremadrettet bliver det lovkrav for mange virksomheder at opbevare bilag i et digitalt bogføringssystem. Kravene til brug af digitale bogføringssystemer bliver indført løbende over en årrække og vil tidligst gælde fra den 1. juli 2024 for virksomheder i regnskabsklasserne B-D og fra d. 1. januar 2026 for virksomheder i regnskabsklasse A.

I afsnittet ”Er jeg omfattet af de nye regler i bogføringsloven?” kan du se, om din virksomhed bliver omfattet af kravet om brug af digitale bogføringssystemer.

Virksomheder har efter bogføringsloven pligt til at sikre, at bogføringen kan dokumenteres med bilag og indeholder henvisning hertil. Bilag skal gøre det muligt at konstatere, om alle transaktioner bogføres i den rigtige periode og med det rigtige beløb. Bilag skal således tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Yderligere krav til bilag findes i blandt andet skatte- og momslovgivningen.

”God bogføringsskik” var et begreb i den tidligere bogføringslov, som nu er erstattet med en bestemmelse om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang.

Den nye bestemmelse er ikke ment som en materiel ændring, men blot en præcisering af, hvilke faktorer en virksomhed kan og skal tage hensyn til, når den tilrettelægger og udfører sin bogføring.

En kvittering, eller en kassebon, er en meget forsimplet udgave af en faktura, som kan anvendes af virksomheder, der kun eller i overvejende grad sælger til private forbrugere, som erstatning for fakturaer.

Virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. F.eks. kan regnskabsmaterialet vedrørende regnskabsåret 01.01.23 – 31.12.23 således bortskaffes den 01.01.29.

Begrebet ”betryggende vis” indebærer, at virksomheden skal gøre, hvad der må anses som rimeligt for at sikre sig mod, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl eller misbrug.

Den nye bogføringslov vil som udgangspunkt have størst påvirkning for de virksomheder, der i dag ikke benytter digitale bogføringssystemer til bogføring og opbevaring af bilag, og som nu bliver omfattet af krav om netop dette. For virksomheder, der bliver underlagt krav om brug af digitale bogføringssystemer, indføres der endvidere krav om at udarbejde en beskrivelse af virksomhedens procedurer for bogføring samt procedurer for opbevaring af regnskabsmateriale med angivelse af de ansvarlige medarbejdere.

Desuden indeholder den nye bogføringslov krav om at foretage nødvendige afstemninger i forbindelse med lovpligtige indberetninger og angivelser af skatter, moms, afgifter og årsrapporter. Et eksempel herpå kan være en momsafstemning og -sandsynliggørelse i forbindelse med angivelse af moms. Dette krav er gældende for alle virksomheder, der omfattes af bogføringsloven.

Almindelige fakturaer skal opbevares i 5 år, uanset om det vedrører køb eller et salg. En kvittering, eller en kassebon, er en meget forsimplet udgave af en faktura, som kan anvendes af virksomheder, der kun eller i overvejende grad sælger til private forbrugere, som erstatning for fakturaer.

Detailvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag er undtaget fra kravet om opbevaring i 5 år. Disse er underlagt særlige bestemmelser i anden lovgivning, og skal således kun opbevares i 1 år fra tidspunktet fra underskrivelsen af årsregnskabet.

Hvis foreningen er omfattet af reglerne i bogføringsloven, skal regnskabet opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som regnskabet vedrører.