Momsspørgsmål i en tid med coronakrise

Mange virksomheder er i øjeblikket berørt økonomisk på grund af coronakrisen. Det er både virksomheder, som ikke kan betale deres regninger, og virksomheder, som oplever, at deres kunder ikke kan betale for leverede varer eller ydelser. Der er også mange virksomheder, som i forbindelse med nedlukningen af cafeer og restauranter m.v. har valgt at donere f.eks. mad og drikkevarer i stedet for at smide disse varer ud. I den forbindelse opstår der naturligt spørgsmål om, hvordan virksomheder skal forholde sig til moms i de konkrete situationer.

Moms af statens hjælpepakker

Det afgørende kriterie, for om der skal betales moms af et tilskud, er, om der sker levering mod vederlag. Med andre ord: om tilskudsmodtager leverer en modydelse eller ej.

Folketinget har som bekendt vedtaget en række hjælpepakker i forbindelse med coronakrisen. Hjælpepakkerne, som på forskellige vis kompenserer virksomheder for diverse udgifter i kriseperioden, har til formål at hjælpe de danske virksomheder med at overleve krisen. Der stilles i forbindelse med udbetaling ikke krav fra staten om en modydelse fra virksomhederne.  

De beløb, som virksomhederne kan få udbetalt i kompensation fra staten, vil derfor ikke have momsmæssige konsekvenser for virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne ikke skal betale moms af tilskuddet, ligesom modtagelsen af tilskud ikke har betydning for virksomhedernes adgang til fradrag for købsmoms. 

Se vores tidligere nyhed om hjælpepakkernes betydning for lønsumsafgift.

Tab på debitorer

Virksomheder, der har afregnet moms af deres salg af varer eller ydelser, har mulighed for at regulere den afregnede moms, hvis det efterfølgende viser sig, at køberen ikke betaler regningen. 

Regulering af sælgers angivne salgsmoms er dog først tilladt på det tidspunkt, hvor det skyldige beløb er konstateret for tabt.

Betingelser for momsregulering

Små fordringer under DKK 3.000:

• Sælger selv eller et inkassobureau forgæves har forsøgt at inddrive gælden
• Samhandelsforholdet er ophørt mindst 1 år før, afskrivningen foretages
• Der findes dokumentation for den konkrete rykkerprocedure.

Fordringer over DKK 3.000:

Skattestyrelsen har anerkendt, at tabet kan betragtes som konstateret, hvis:

• Virksomheden selv har iværksat en rykkerprocedure
• Et uafhængigt inkassofirma forgæves har forsøgt at inddrive gælden
• Der foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne (procentvis nedskrivning er ikke tilladt)
• Fordringen er uomtvistelig og endelig tabt, og der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse (rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og omkostninger til inddrivelse)
• Handelsforbindelsen er afbrudt.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at udstede en kreditnota for at regulere momsen i forbindelse med tab på debitorer. 

Øvrige tab:

• Konkurser, akkorder, forgæves fogedforretning, ukendte debitorer m.fl.

Hvis f.eks. en udlejer (frivilligt momsregistreret) af fast ejendom tilbyder sine lejere et afslag i huslejen i en periode, er der ikke tale om tab på debitorer. Der er derimod tale om et prisafslag eller en rabat. I den situation skal udlejer udstede en kreditnota til lejer, før udlejer kan regulere i allerede afregnet salgsmoms. Tilsvarende har lejer pligt til at tilbagebetale den moms, som nu krediteres af udlejer.

Bortgivelse af fødevarer m.v.

Restauranter, cafeer m.v. som, i forbindelse med coronanedlukningen, vælger at forære letfordærvelige drikke- og fødevarer væk, skal betale udtagningsmoms. 

Det gælder i de tilfælde, hvor restauranten, cafeen m.fl. ved indkøbet af varerne har fratrukket momsen.

Der skal betales udtagningsmoms uanset værdien af de bortgivne varer. Udtagningsmomsen skal beregnes af varernes indkøbs- eller fremstillingspris.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om udtagningsmoms kun kommer i anvendelse, når der er tale om ”gratis-donationer”. Hvis der betales et vederlag for varerne - herunder et symbolsk beløb - er det dette beløb, der skal betales salgsmoms af.

Der lægges efter praksis vægt på, at der er tale om varer, som for producenterne m.fl. udgør "overskudsvarer", dvs. varer, som virksomheden normalt ville destruere, og hvorved varerne udgør en negativ værdi for virksomheden.

Godtgørelse af visse punktafgifter

Hvis en virksomhed bortgiver varerne eller sælger dem til en symbolsk pris til en hjælpeorganisation, kan organisationen få evt. afgifter tilbage ved årets udløb. Det gælder:

• Kaffe
• Is
• Chokolade.

Det er dog en betingelse, for at hjælpeorganisationen kan få afgifterne tilbage, at hjælpeorganisationen opfylder disse betingelser:

• Organisationen er registreret som velgørende, jf. LL § 8 A
• Organisationen har givet varerne gratis bort i forbindelse med deres hjælpearbejde
• Organisationen har et CVR-nr.
• Organisationen fører et regnskab over de punktafgiftspligtige varer.

Vores bemærkninger 

Der kan opstå mange spørgsmål om moms i forbindelse med tilskud, tab på debitorer og godtgørelse af afgifter. Korrekt anvendelse af de mange regler kan ofte føre til en optimering af virksomhedens moms- og afgiftsforhold.