Forretningsudvikling opstår i mødet mellem mavefornemmelse og data

Det har ikke været uden udfordringer i en branche, hvor digitalisering og data ikke har stået øverst på dagsordenen. Men gennembruddet kom for Henrik Bollerslev og Lindholm Biler, da man valgte at samle de mange låste systemer i én dynamisk løsning.
 

Kringlet og komplekst blev til enkelt og effektivt

- Bilbranchen er en meget analogt baseret branche, hvor man driver forretning rigtig meget på mavefornemmelse", forklarer Henrik Bollerslev og erkender at tiden nu er en anden.

Omverdenen stiller andre og større krav. Krav, hvor datadrevet forretning er en stor fordel, hvis ikke en nødvendighed. Men i en travl hverdag, og med mange forskellige systemer, kan data og digitalisering forekomme som en kompleks og krævende proces. Det oplevede Henrik Bollerslev, som gentagne gange mødte udfordringer i forsøget på at optimere arbejdsgange og forretning.

 

Lindholm Biler

Lindholm Biler forhandler nyere brugte biler (0-4 år) og har afdelinger i Aarhus og Fredericia, mens hovedforretningen er placeret i Viborg, hvor adressen har heddet det samme siden 1976.

Indehaver, Henrik Bollerslev, har været en del af Lindholm Biler siden 1984 og siden 2002 har Henrik stået alene i spidsen for forretningen.

 

- Det vi oplever i bilbranchen er, at vi hver dag arbejder i rigtig mange parallelle systemer, med hver deres system-ejer, og hvor vi i høj grad har dobbeltindtastning af data", forklarer Henrik Bollerslev, der har savnet et samarbejde mellem de forskellige systemer.

- Det har gjort digitaliseringsprocessen noget bøvlet, konstaterer indehaveren af Lindholm Biler, som fandt sin succesopskrift ved at droppe ambitionen om den perfekte løsning fra start og i stedet tage et skridt ad gangen ifølge med én samarbejdspartner fremfor mange.

- Qua vores gode samarbejde med Beierholm, så gjorde de os opmærksomme på nogle muligheder, vi ikke selv havde set. Så med Beierholms tekniske viden og vores branchekendskab fik vi ved fælles hjælp, og lidt håndkraft, lavet et rigtig godt værktøj, som jo til stadighed er under udarbejdelse og forbedring, fortæller Henrik Bollerslev, der nu kan skrive under på, at det med data og digitalisering faktisk ikke behøves at være så svært, tværtimod.

Med den nye løsning undgår Lindholm Biler den dobbeltindtastning af data, der før var en nødvendig tidsrøver. I det hele taget er mange arbejdsprocesser nu optimeret. Det sparer tid og giver overskud til at udvikle nye dele af forretningen, og her er data nu også blevet en vigtig medspiller.

Beierholm---Ejerleder-Lindholm-Biler.jpg
Det er mange gange nogle bittesmå ting, som ender med at give en stor forandring i sidste ende.
Henrik Bollerslev, indehaver Lindholm Biler

Forretningsudvikling opstår i mødet mellem mavefornemmelse og data

Men selvom data kan være et værdifuldt værktøj, hvis det bruges rigtigt, så gør det dog ikke tricket alene. Der skal stadig være mennesker bag beslutningerne, understreger ejerlederen, som tror på, at de gode beslutninger ligger i mødet mellem mavefornemmelse og data.

- Vi bruger dataindsamlingen rigtig meget til at blive klogere på vores forretning. Hvad er vores klargøringsomkostninger? Hvad er vores gennemløbstid på en bil i huset? Og kan vi optimere lidt på det? Kan vi optimere på omsætningshastighed, og kan vi optimere på hver enkelt handel? Det er mange gange nogle bittesmå ting, som ender med at give en stor forandring i sidste ende. Der har Beierholm faktisk hjulpet os rigtig godt på vej med det her rapporteringsværktøj, siger Henrik og fortsætter.

- Jeg kører stadig meget på min mavefornemmelse. I min optik er den rigtig vigtig. Vi skal bare stive den af i noget fakta.

Og det er typisk her Lindholm Biler bringer sin data ind i beslutningsprocessen. Nogle gange bekræftes de i mavefornemmelsen og andre gange ikke – og så tilpasses der derefter. Her er Beierholm, med afsæt i flere års tæt samarbejde, ofte en betroet sparringspartner.

Beierholm---case-lindholm-biler2.jpg

Kom i gang og lær undervejs

Det med at der er en lokal nærhed og at man lige kan vende en problemstilling og få nogle ting løst lynhurtigt over en kop kaffe ved et fysisk møde, har jeg sat stor pris på, fremhæver Henrik Bollerslev og giver et godt råd videre til andre virksomheder og ejerledere, del skal i gang med eller står midt i en digitaliseringsproces.

- Lad vær med at overtænke tingene. Ofte vil man have en tendens til at ville bygge en rumraket, fordi nu skal vi være sikre på, at vi får det hele på plads. Men uanset hvor meget, man sætter sig ned og tænker tingene igennem, så får du ikke tænkt færdigt, og du rammer ikke rigtigt første gang. Så gør nu bare noget, lyder opfordringen fra Lindholm Biler, der selv arbejder ud fra dette mantra med succes. Her er der først og fremmest handling og så justeres der til undervejs, som man bliver klogere på processer, muligheder og forretning.

Beierholm---case-lindholm-biler.jpg

Udfordring

Lindholm Biler havde en ambition om at effektivisere forretningsgange og udvikle forretningen gennem digitalisering og brug af data, men oplevede træge og uhensigtsmæssige arbejdsgange i de mange forskellige systemer

Løsning

I samarbejde med Beierholm samlede Lindholm Biler alle sine digitale systemer under en og samme paraply. Derudover ændrede Lindholm Biler sin tilgang til digitaliseringsprocessen ved ikke at jagte én stor og kompleks løsning, men i stedet tage små skridt og blive klogere undervejs. Det sker i tæt samarbejde med Beierholm som rådgiver og sparringspartner.

Resultat

En mere enkel og effektiv digitaliseringsløsning, hvor dobbeltindtastning af data ikke længere er nødvendig. Der er frigivet tid og energi til at fokusere mere på forretningsudvikling, og her er data blevet en vigtig medspiller til mavefornemmelsen.

Vi kan også hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og hvilke muligheder for rådgivning og sparring, vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.

Kontakt os og book et møde. Det betaler sig – og det er helt uforpligtende.

Vi glæder os til at møde dig.

Hvad kan vi hjælpe med?