Tilmeldingsfrist: 23. oktober 2024, kl. 12:00


Hvordan navigerer man som SMV i ESG, bæredygtighedsrapportering, væsentlighedsanalyser og dataindsamling? Og hvordan får man egentlig engageret sine kollegaer i arbejdet med bæredygtighed?

Mens de store virksomheder allerede nu bliver ramt af øgede rapporteringskrav for oplysninger om bæredygtighed, rammes SMV’erne ofte indirekte i deres funktion som leverandører, samarbejdspartnere mv. Med begrænset tid og ressourcer, kan dette være en udfordring for mange SMV’er. Det vil vi gerne hjælpe jer med.  

Endnu en gang sætter UN Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer, SMV’erne i fokus, når vi afholder SMV’ernes ESG-rapportering – fra kundekrav til bæredygtig forankring den 30. oktober 2024.

Med oplæg fra eksperter, paneldebatter og breakout-sessioner kan du få inspiration til SMV’ers arbejde med væsentlighed, rapportering og dataindsamling samt forankring af bæredygtighed i din virksomhed. Du får ikke mindst også mulighed for at deltage i diskussioner og erfaringsudveksle med andre, der sidder med de samme udfordringer i deres virksomhed, som du gør. Arrangementet er gratis, åbent for alle og finder sted hos Beierholm i Aalborg.

Læs mere om programmet hos UN Global Compact Network Denmark og tilmeld dig arrangementet her:
SMV’ernes ESG-rapportering – Fra kundekrav til bæredygtig forankring | Global Compact Network Denmark

 

Program for dagen

1) Registrering og let frokost

2) Velkommen til SMV’ernes ESG-rapportering 2024

  • Sara Krüger Falk, Direktør, UN Global Compact Network Denmark
  • Camilla Hesselby, Vicedirektør, FSR – danske revisorer

3) Kommende lovgivning – Fokus på reel forankring af bæredygtighedsarbejdet

  • Katrine Winding, Direktør, Erhvervsstyrelsen

4) Paneldebat: Kundekrav og compliance til værdiskabelse

  • Panelister: (TBC)

5) Paneldebat: Fremtidens ESG trends - tre eksempler på krav og hvordan man arbejder med dem / ny regulering

  • Panelister: (TBC)

6) Hvordan kan man bruge rapporteringen til at skabe værdi og bæredygtig omstilling?

  • Sara Krüger Falk, Direktør, UN Global Compact Network Denmark
  • Camilla Hesselby, Vicedirektør, FSR – danske revisorer

7) Breakout-sessioner: Deltag i dialog og udveksl erfaringer med andre SMV’er og få inspiration til at sikre reel forankring af bæredygtighedsarbejdet. Vælg én breakout-session:

  1. SMV’ers arbejde med væsentlighed
  2. Rapportering og dataindsamling
  3. Forankring af bæredygtighed i organisationen

8) SMV’ers arbejde med væsentlighed – kortlægning af vigtige områder, dialog med interessenter og arbejdet med dobbelt væsentlighed

  • Faciliteret af Beierholm

9) Rapportering og dataindsamling – dokumentation af arbejdet med bæredygtighed, herunder måling og KPI’er

  • Faciliteret af Roesgaard

10) Forankring af bæredygtighed i organisationen – opkvalificering af medarbejdere, innovation og forretningsudvikling på tværs af virksomheden

  • Faciliteret af BDO

11) Afrunding og 9 skridt til bæredygtig forankring

 

30. oktober 2024
Kl. 12.00
Beierholm Aalborg

Langagervej 1,
9220 Aalborg Øst